Nyhed
Læsetid: 3 min.

Profiler i det libanesiske valg

Udland
27. maj 2005

Saad Hariri:
Den 35-årige søn af tidligere premierminister Rafiq Hariri, der blev myrdet den 14. februar ved et bombeattentat i Beirut.
Rider på en sympatibølge og står til en solid valgsejr med sin afdøde fars Fremtidsbevægelse. Saad Hariri, der er sunnimuslim og har studeret økonomi på Georgetown University i Washington D.C., har mere forstand på penge end politik. Han har siden 1996 været med til at administrere sin fars milliardformue og har for nylig etableret sit eget ejendomselskab i Beirut.
Efter mordet på Rafiq Hariri var Saad på rundrejse til en række lande, herunder Saudi-Arabien, Frankrig og USA, for at drøfte den politiske krise, og siden meddelte han, at han stiller op til parlamentet. Han har været blandt hovedtalerne til de store demonstrationer, der har været i Beirut efter bombeattentatet.

Hassan Nasrallah
Leder af Hizbollahbevægelsen, der foruden at have en milits også er et politisk parti og driver velgørenhed. Hizbollah ventes at få stor opbakning, specielt blandt shiamuslimerne. Partiet har i det overvejende shiamuslimske Sydlibanon indgået valgforbund med den anden store shiagruppering Amal. Nasrallah regnes for at være en af Libanons mest indflydelsesrige personer. Hizbollah får æren for, at Israel trak sig ud af Libanon i 2000, og det er en ære og respekt, som Hizbollah har på tværs af religiøse skel. FN’s resolution 1559, der kræver Syrien ud af Libanon, kræver også Hizbollah afvæbnet. Syrien er ude, men Hizbollah er ikke afvæbnet. Det er et problem, der skal tages hånd om efter valget, men det er ikke et problem, der let finder sin løsning. Nasrallah har afvist FN-resolutionen som indblanding i libanesisiske anliggender.

Michel Aoun
Tidligere libanesisk hærchef, der efter borgerkrigens afslutning i 1990 flygtede til Frankrig og først vendte tilbage til Libanon den 7. maj – som en 70-årig mand, der ser sig selv som en central skikkelse i libanesisk politik. Mange af demonstranterne, der i de seneste måneder har været på gaden, har også råbt på den kristne general og hans Frie Patriotiske Bevægelse.
Men Michel Aoun har haft sine problemer, for ingen af de øvrige partier vil samarbejde med ham og lade Aoun-folk optræde på deres partilister. Han stiller derfor op med sin egen liste, men han har ingen opstillede kandidater til valgets første runde søndag.

Walid Jumblatt
Druserlederen, som også leder Det Progressive Socialistparti. Han menes at sætte sig på druserstemmerne og er desuden vellidt blandt religiøse mindretal. Jumblatt er kendt som en af de libanesiske politikere, der i landets omtumlede historie har formået altid at komme ud på vinderholdet. Han har været stor tilhænger af den syriske besættelse, selv om hans far ellers blev myrdet af det syriske regime, men i år 2000, da daværende præsident i Syrien, Hafez Assad, døde, vendte han syrerne ryggen. I de seneste måneder har han været i forreste række, når der skulle arbejdes for at bringe den syriske besættelse til ophør.

Emile Lahoud
Libanons præsident, der har været med til at udløse den nuværende situation med opbrud, selv om han ikke havde planlagt det. I efteråret 2004 tromlede Syrien en forfatningsændring igennem parlamentet, hvorefter Lahoud fik tre år yderligere på præsidentposten, som han fik tilbage i 1998 på grund af en anden syrisk dikteret forfatningsændring. Han er general, hans far opbyggede Libanons hær, og de kristne havde som udgangspunkt nogen forhåbning til ham. Forhåbningen forsvandt dog hurtigt, da han viste sig at være et syrisk gummistempel. Flere af de opstillede kandidater, herunder Saad Hariris blok, har erklæret, at den vil fjerne Lahoud fra posten efter valget.

Nasrallah Sfeir
Leder af den maronitiske kirke, Libanons største kristne trossamfund. I 1990 støttede han den syriske hærs opgør med Michel Aoun, men vendte sig siden imod syrerne og krævede deres besættelse bragt til ophør. Han har talt for en udskydelse af valget, fordi han vil have valgsystemet lavet om, da han mener, at det er uretfærdigt over for kristne.
Nasrallah Sfeir har op igennem 1990’erne været en af de mest fremtrædende kristne ledere, da de kristne ledere fra borgerkrigen enten var flygtet, dræbt, holdt sig i ro eller var i fængsel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her