Nyhed
Læsetid: 1 min.

Jaruzelski undskylder Prag 1968

Udland
22. august 2005

Polens tidligere præsident Wojciech Jaruzelski sagde i går for første gang undskyld for, at han beordrede polske soldater indsat i den sovjetanførte styrke, som blev sendt til Tjekkoslovakiet for at nedkæmpe reformtiltagene i landet i 1968 - det såkaldte 'Forår i Prag'. Undskyldningen kom i et interview, der blev bragt på 37-årsdagen for de daværende Warszawapagt-styrkers indsats i Tjekkiet. Jaruzelski var dengang Polens forsvarsminister. Han siger nu, at det var "meget smertefuldt for mig".

"Men i 1968 var jeg forsvarsminister og implementerede en politisk beslutning. Jeg var overbevist om, at der var grunde til det baseret på de informationer, vi havde til rådighed. I dag, og naturligvis også langt tidligere, er det gået op for mig, at denne beslutning var ukorrekt, forkert, skammelig. Da jeg deltog i gennemførelsen af den, tilbyder jeg nu min oprigtige undskyldning," sagde han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her