Løgstrup ville være fyldt 100 år i dag. Hvem er Løgstrup? Født 1905, død 1981, professor i etik og religions-filosofi ved Aarhus Universitet og forfatter til adskillige bøger, også om kunst og digtning, musik og natur. For i hvert fald 15 år siden havde det nærmest været en uforskammethed at forudsætte muligheden af total uvidenhed om K.E. Løgstrup. Men ikke for ingenting introducerede Klavs Birkholm i lørdags sit Agenda-program på P1 med ordene: "Verdenstænker i forsamlingshuset - Allerede tidligt, i 30'erne, blev Løgstrup anerkendt som én af Danmarks førende teologer. Men han var gennem hele livet både teolog og filosof; og her 25 år efter hans død bliver det mere og mere tydeligt, at som tænker om de elementære forhold i verden - om mennesket, om naturen, om menneskets natur, rangerer Løgstrup blandt det 20. århundredes allerstørste. Det er ikke særlig anerkendt i den offentlige debat, men det er anerkendt i forsamlingshus-Danmark, som denne udgave af Aganda er på besøg i."
Det er da godt, at DR's krævende og udfordrende og overraskende og opkvikkende P1 dyrker folket, og da Løgstrup i hvert fald indirekte hver eneste uge har øvet og øver indflydelse på Frie Ord, skal et andet nyligt P1-program om ham også anføres: Folk og kirke fra i mandags, hvor en vedkendt elev af Løgstrup, teologen Ole Jensen, siger: "Der ligger også en beskyttelse af naturen i Løgstrups teologi, fordi han sagde, at det, at lyset, farverne, landskabet og væksterne og alle de dyr og hvad der findes, som vi ikke har lavet selv, det giver os en livsenergi og en opladning af vores sanser. Og det er også noget af det, der - vil jeg sige - foræres os, som bærer vores liv og som skyldes - skaberguden."
Bedre kan næppe forklares, hvorfor denne Løgstrup-elev allerede i 1976 tog kampen op mod det siden totalt herskende dogme om, at økonomisk vækst (i forbrug af natur-materiale-goder) ikke alene altid er et gode, men den absolut nødvendige forudsætning for, at samfundene ikke skal falde fra hinanden i massearbejdsløshed, borgerkrige og terrorisme. I vækstens vold. Økologi og religion, kaldte Ole Jensen sit stridsskrift, som dengang opnåede at blive oversat til både tysk, svensk, hollandsk og italiensk. Nu fortjener det endnu mere at blive genudgivet (gerne opdateret), end da det blev udgivet.
Ordenes betydning
Og så skal Løgstrup selv have ordet. Der er næsten lige så krævende, udfordrende, overraskende og opkvikkende som titlen på den doktordisputats, hvorfra det stammer: Den erkendelsesteoretiske konflikt mellem den transcendental-filosofiske idealisme og teologien fra 1942. Ordet handler om den med frisk eller dårlig ånde førte, mundtlige, kødelige, kropslige, sanselige, flugtende eller harkende og stammende, tonende eller spyttende og savlende samtale (dialog): "Talen skaber en personlig verden mellem jeg og du, så ordene kun har betydning i denne personlige verden, som de selv har skabt; de er altså ikke en forståelse af noget givet, men kun forståelsen af det, de selv har skabt: det personlige forhold mellem jeg og du. I talens forhold mellem jeg og du drejer det sig derfor slet ikke om, at jeg vil erkende den anden (...) hinsides talen, det vil sige jeget i den anden - således som sagen tager sig ud i den monologisk bestemte erkendelsesteori (...). Tværtimod (...) er det ikke jeg'et i den anden, jeg vil erkende, men den anden forbliver du som den, der taler til mig, og som jeg tiltaler."
Der går en ikke lige men spiralisk linje fra disputatsens modsætning mellem det monologiske og det dialogiske til beskyttelsen af naturen, også den ikke-menneskelige natur, væksterne og dyrene, ja, den såkaldte døde natur, lyset, farverne, landskabet, som Ole Jensen finder senere i Løgstrups teologi. Et udtryk for overensstemmelsen mellem det dialogiske og det økologiske: Fra den andens og det andets fremmedhed - fjendsk mod at blive gennemskuet og begrebet restløst så anderledesheden kan beregnes og beherskes - strømmer livsenergi og opladning af sanserne.
Om det forudsætter en skabergud, véd jeg ikke. Det forudsætter skel og grænser, de forskelle, der gør en forskel og som ingen abstraherende forståelse kan overvinde og udjævne. Lægger det op til en religiøs tydning, som Løgstrup mente, er det en religion, der modsætter sig grænseløs magt over nogen og noget.
Dog skal magt jo øves. Vi har spist af kundskabens træ på godt og ondt, moralsk undgår ingen ved menneskelig bevidsthed at være, når noget menes at være gennemskuet som godt, tiltrækkende, hensigtsmæssigt og andet begribes som ondt, frastødende, uhensigtsmæssigt. Konflikten mellem det, der foræres os, som bærer vores liv og vores moralske domme og magt, er uundgåelig.
Denne lidelse, udsprunget af livets latter, fortrænges, når økonomisk vækst i forbrug af stadig flere naturgoder uden konflikt erkendes som et gode. Naturødelæggelserne i vækstens vold vokser. Men grænsen for vores magtbestræbelse opstår elementært ikke af frygt for vores egen undergang, men af naturens egen fremmedhed. Hvorfra livsenergi og opladning af sanserne udgår.
