Læsetid: 1 min.

Irans præsident i politisk storm

Udland
3. november 2005

Irans ny præsident, Mahmoud Ahmadinejad, udnævnte i går en uerfaren person som landets ny olieminister og risikerer nu et politisk stormvejr. Han har allerede bragt sindene i kog ved at erklære, at staten Israel bør udslettes.

Iranske parlamentarikere signalerede hurtigt efter udnævnelsen, at de vil nedlægge veto mod Ahmadinejads beslutning om at gøre Sadeq Mahsouli til olieminister i landet, der er OPEC's andenstørste producent. I august vendte parlamentarikerne tommelen nedad til hans forsøg på at placere en af sine nære politiske allierede i det vigtige ministerium.

Ahmadinejads tre måneder gamle regering kritiseres også skarpt for beslutningen om at hjemkalde dusinvis af erfarne ambassadører fra udlandet. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her