Læsetid: 1 min.

Ni amerikanere dræbt i Irak i går

Udland
17. november 2005

Ni amerikanske soldater er blevet dræbt i Irak inden for halvandet døgn, oplyste militærkilder i Bagdad i går.

Fem amerikanske marinesoldater blev i går dræbt i det vestlige Irak under kamp med irakiske oprørere tæt ved grænsen til Syrien.

"Under kampene blev 16 oprørere dræbt af de amerikanske enheder," hed det i en erklæring fra de amerikanske styrker i Irak.

Natten til i går omkom tre amerikanske soldater, da deres køretøj blev ramt af en bombe under patruljering i udkanten af Bagdad.

Tirsdag blev en marinesoldat skudt og dræbt i udkanten af Fallujah vest for Bagdad.

I alt har 2.079 amerikanske soldater mistet livet, siden USA invaderede Irak i marts 2003 for at fjerne Saddam Hussein fra magten.

ritzau/AFP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her