Paris' forstæder var natten til torsdag scene for de værste uroligheder i en uge, da aktivister skød med skarpt mod politiet og brandfolk.
Unge efterlod sig et spor af udbrændte biler, busser og butikker i ni forstæder nord og øst for Paris, hvor størstedelen af beboerne er arabere fra Nordafrika og sorte fra Afrika.
I de fattige, trøstesløse forstæder meldes der om desperation blandt mennesker, der ikke har udsigt til at få arbejde eller at blive anerkendt i det franske samfund.
"Det er en dramatisk situation. Det er meget alvorligt, og vi frygter, at begivenhederne kan blive endnu værre i aften," sagde generalsekretæren for politiets fagforening, Francis Masanet.
177 biler blev stukket i brand, og en folkeskole og et butikscenter blev angrebet, oplyste lokale embedsmænd. Fire politifolk og to brandmænd blev kvæstet.
Myndighederne bekræftede, at der var blevet affyret fire skud mod politiet og brandvæsnet i forstæderne La Courneuve, Noisy-le-Sec og Saint-Denis.
Integrationens paradoks
Konfrontationer mellem stenkastende unge og kampklædt politi i Paris' forstæder er en jævnligt tilbagevendende begivenhed i et land, hvor landets fattigste bor i slumkvarterer ude af syne for de fleste franskmænd.
Brændende biler lyser op i disse forsømte ghettoer, der ligger mindre end en times kørsel fra Paris, men som mange af beboerne i det rige centrum kun kender fra motorvejens afkørselsskilte, når de drøner forbi dem på vej ind eller ud af storbyen.
Det er et velkendt faktum, at unge fra boligblokkene, som for størstedelens vedkommende er franske statsborgere, hyppigt oplever en grov diskrimination, så snart de præsenterer et fremmed udseende ansigt eller navn for eventuel arbejdsgiver eller husvært.
Frankrig har på trods af løfterne om frihed, lighed og broderskab ikke magtet at skabe de arbejdspladser, der skulle hjælpe med at integrere de tidlige indvandrere. Paris har forsøgt sig med alt lige fra sociale programmer til politirazziaer i et forsøg på at håndtere den frustration, det har afstedkommet.
"Det er integrationens paradoks, når det konfronteres med de løfter, republikken ikke var i stand til at holde," siger kriminologen Alain Bauer.
Problemets onde strækker sig tre-fire årtier tilbage, da arabere og sorte indvandrere begyndte at ankomme fra Afrika, og grimme nye bydele rejste sig i udkanten af store byer for at kunne huse de nye borgere.
De trøstesløse boligblokke er nu etniske ghettoer, som de færreste franskmænd nogensinde frekventerer, og medierne skriver kun grimt om i forbindelse med optrævling af narkoligaer, gruppevoldtægter og mistanke om at finde islamiske fundamentalister der.
Landsomfattende debatter om integration af indvandrere eller adskillelsen af kirke og stat ender sædvanligvis med den franske regerings bekræftelse af en helt bestemt fransk måde at klare tingene på, sådan som at forbyde enhver form for religiøse symboler i statsskolerne.
Det ophidser unge med indvandrerbaggrund, som føler, at de allerede har anstrengt sig meget for at blive integreret.
Bauer mener, at modsat den offentlige opfattelse er disse unge mennesker på en måde ganske velintegrerede i det franske samfund. Måden, de eksploderer på i demonstrationer og vold mod den stærke centralistiske stat, afspejler den model, de ser hos demonstrerende arbejdere eller yderligtgående venstreorienterede politiske agitatorer, siger han
Men det politiske system, der bevidstløst ligestiller integration med franskhedens ideal, har ikke været i stand til at regne ud, hvordan man skal håndtere denne nye form for uro.
"Vi har talt om forebyggelse i 30 år, men det har ikke fungeret," siger Bauer og tilføjer: "De fleste politikere har forholdt sig til problemet og er faldet tilbage på en gammel opfattelse: "Det er ikke sandt, det er ikke alvor, og det er ikke min skyld."
Bauer mener, at optøjer rundt om Paris er bestemt til at gentages, fordi de afspejler en etnisk territorialkrig eller bandekrig, der kan bryde ud ved den mindste provokation.
"I dette begrænsede område betragtes politiet også som en bande. Det er en konkurrence om at kontrollere territorium," siger han.
Politikere lover orden
I det franske senat sagde premierminister Dominique de Villepin, at "orden og justits er det sidste ord i denne sag".
Han kaldte det "uacceptabelt", at hundredvis af biler er brændt, en politistation hærge, og skud er affyret mod politiet under en uges uroligheder i forstæderne.
Villepin lovede, at "genoprettelse af den offentlige orden er vores absolutte topprioritet".
Indenrigsminister Nicolas Sarkozy har været beskyldt for at have fremkaldt urolighederne med sin nultolerance-politik over for kriminelle, bander og vandaliserende unge. Han er under beskydning fra en fløj i sit eget borgerlige parti og fra venstrefløjen.ritzau/Reuters
