Læsetid: 1 min.

ANDRE AVISER MENER

PARIS, 6. DEC. - På det fransk-afrikanske topmøde førte Chirac sig frem som det sorte kontintents "utrættelige advokat". Som vanlig var han ikke ka...
7. december 2005

Le Monde
PARIS, 6. DEC. - På det fransk-afrikanske topmøde førte Chirac sig frem som det sorte kontintents "utrættelige advokat". Som vanlig var han ikke karrig med løfter om økonomisk bistand, mens han politisk med iver lagde afstand til "facadedemokratier". Desværre modsvares statschefens smukke intentioner ikke af virkeligheden i hans Afrika-politik. For Chirac har også hyldet det "brillante genvalg af Omar Bongo" i Gabon trods valgets klare demokratiske mangler og udtrykt støtte til Togos kuppræsident, der er søn af Eyadéma Gnassingbé, "en mangeårig personlig ven". Og økonomisk forsvarer han med næb og klør EU's fælles landbrugspolitik, der lukker europæiske markeder for produkter sydfra.

The Guardian
LONDON, 6. DEC. – Condoleeza Rice vil åbenbart ikke forklare sig på sin rundrejse til europæiske ledere, der er under pres for at tillade fangeflyvninger af terrormistænkte til formodede hemmelige torturfængsler. Rice nægtede ikke, at 'ekstraordinære overdragelser' sker – kun, at USA med overlæg sender nogen i torturkamre. At bekæmpe terrorisme er ikke let, men jura og moral må følges ad. Hvordan kan demokratier kritisere Kina, Syrien, Iran og Zimbabwe, hvis 'vore egne' menneskeretskrænkelser får lov at passere? Rice må sige sandheden og forstå vore bekymringer.

Die Welt
BERLIN, 6. DEC. – At Storbritannien først fremlægger sit kompromisforslag til at løse EU's budgetstrid 10 dage før det afgørende topmøde er ikke diplomati på højt niveau, men uansvarlig sjakren. Vi har trods alt at gøre med et budget på 900 mia. euro, der skal finansiere de næste syv år, der kan blive skæbnesvangre for det europæiske projekts fremtid. Denne febrilske sidste-øjebliks-politik er ikke blot en skamplet på det britiske formandskab. Den gør også borgernes forhold til EU's institutioner yderligere anstrengt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu