Den Internationale Domstol i Haag, der hører under FN, fastslog i går i en kendelse, at Uganda krænkede nabolandet Den Demokratiske Republik Congos suverænitet og er skyldig i menneskerettighedskrænkelser i landet under krigen i 1998-2003.
Retten tilføjede, at Uganda begik plyndringer i DR Congo ved at undlade at sikre sig, at soldaterne respekterede landets naturressourcer. DR Congo, som er rigt på guld, diamanter og tømmer, var slagmark for oprørere, lokale grupper og nabolandene, heriblandt Uganda, i krigen. DR Congo indklagede Uganda for Den Internationale Domstol i 1999 og krævede erstatning på 6-10 milliarder dollar (op til 62 milliarder kroner) for ødelæggelserne.ritzau/Reuters