Efter mere end 25 års lavprofileret, men blodig guerillakrig vandt Aceh på det nordlige Sumatra i Indonesien pludselig fred og håb om genforening.
Men på Sri Lanka gik udviklingen i den stik modsatte retning. Fire års våbenhvile er stærkt truet, og borgerkrigen, der har krævet 80.000 menneskeliv, er ved at blusse op igen. Stemningen er så inficeret, at præsidentvalget for nylig blev afgjort på den ene kandidats løfte om ikke at give de hårdt pressede tamiler i nord deres retmæssige andel i den internationale bistand til genopbygning.
Tsunami-katastrofen blev en katalysator for både fred og krig. Dødstallet på 150.000 i Aceh fremtvang forhandlinger, der gjorde en ende på en bitter etnisk konflikt, mens en fjerdedel så mange ofre på den anden side af Det Indiske Ocean forværrede mistroen og hadet i et andet brændpunkt langt ud over al sund fornuft.
Via finsk mægling enedes den indonesiske regering og Gam-guerillaen om, at den fattige Aceh-provins havde lidt tilstrækkeligt, mens regimet i Colombo valgte at udnytte sin politiske overlegenhed til at gøre et nyt forsøg på at tvinge LTTE i knæ.
"De køber bare våben for pengene," sagde den daværende præsident, Chandrika Kumaratunga.
Situationen er fastlåst
Mange mener, at de internationale hjælpeforanstaltninger for flodbølgens ofre er de mest succesrige hidtil.
"Vi gjorde meget mere rigtigt og lavede færre fejl," siger Jan Egeland, koordinator for FN's katastrofeindsats.
Men på årsdagen for tragedien er 1,5 mio. mennesker stadig hjemløse, altså mangler permanent opholdssted. Blot 20 procent af de overlevende har kunnet vende tilbage til en normal tilværelse. Frustrationerne over forsinkelserne i genhusningen er store. Uvisheden, afhængigheden af hjælp, mentale og fysiske mén danner dybe ar i en spinkel samfundsstruktur.
Også hjælperne har problemer. En stor del af bistanden er stadig ikke taget i brug, samtidig med at anmodninger om øjeblikkelig hjælp til jordskælvsofrene i den pakistanske del af Kashmir falder for døve øren. Pengene er øremærkede og kan ikke sluses over i andre kriseområder, selv om behovet der er langt større.
Nogle får for meget, andre må nøjes med almisser, og afgørelsen ligger næsten udelukkende i medierapporternes gennemslagskraft.
Hjælpen til de tsunamiramte områder oversteg 10 mia. dollar (620 mia. kr.), og det var mere end hjælpeorganisationerne kunne håndtere.
I Aceh påbegyndte man 1.000 projekter, og forskellige ngo'er påtog sig uoverskuelige opgaver. Denne jungle af tiltag umuliggjorde enhver koordination, og meget af det, der er blevet bygget og igangsat, kommer ikke til at fungere.
10.000 soldater væk
I Aceh-provinsen lever håbet stadig. Våbenhvilen overholdes, guerillaerne lader sig afvæbne, og det indonesiske militær har trukket 10.000 mand tilbage. FN regner med at blive i området i yderligere fire til fem år.
På Sri Lanka er det svært at se nogen løsning. Den nye præsident, Mahinda Rajapakse, var kompromisløs under valgkampen.
Mange frygter, at han vælger en militær løsning på konflikten. Omverdenen er magtesløs. Ingen ønsker at se øen delt op i to nationer, og derfor må al humanitær hjælp til tamilerne kanaliseres ud via Colombo.
Nabolandet Indien, der på trods af 18.000 omkomne, takkede nej til udenlandsk katastrofehjælp, synes at have klaret tragedien bedre end andre berørte lande.
udland@informationd.dk
Oversat af Ebbe Rossander
