Læsetid: 2 min.

Rusland får problemer som ny leder af G8

Rusland overtager formandskabet for G8-landene, og Moskva vil forsøge at gøre landet til et fuldgyldigt medlem af klubben af økonomiske sværvægtere. Men en konflikt med Ukraine om gas truer glansbilledet
Udland
29. december 2005

MOSKVA- Spændingen mellem den russiske regering og vestlige lande om Irans atomprogram og stadige indskrænkninger i det russiske demokrati får større betydning i det kommende år, når Rusland den 1. januar overtager formandskabet for de store industrilande i G8-gruppen.

Selv har Ruslands præsident, Vladimir Putin, sat sig som mål med formandskabet at forbedre Ruslands omdømme i verden ved at prioritere områder som kampen mod terrorisme, bekæmpelse af sygdomme og sikker energiforsyning.

Men allerede inden, Putin overtager formandskabet for G8, er han i problemer om energiforsyningen, da Rusland og Ukraine står midt i en konflikt om prisen på russisk gas til Ukraine. En konflikt der, hvis den ikke løses hurtigt, truer russiske gasleverancer til vesteuropæiske lande.

"Det russiske formandsskab bliver ikke kendetegnet af roser, men med et stort antal sunde torne," forudser den russiske avis Moskovskij Komsomolets.

At det bliver vanskeligt for Putin at forbedre Ruslands omdømme står klart for de fleste, og om det lykkes for ham at gøre Rusland til et fuldgyldigt medlem af G8 vil afhænge meget af, hvordan Moskva håndterer en række komplicerede kontroverser med de øvrige syv medlemslande - USA, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Canada.

Hidtil har disse lande i den oprindelige G7-gruppe holdt Putin og Rusland på afstand på grund af tvivl om den russiske præsidents og andre russiske lederes demokratiske sindelag og omkring Ruslands opfattelse af fri markedsøkonomi. Blandt andet deltager den russiske finansminister ikke i de syv landes finansministermøde, der normalt holdes som formøde inden stats- og regeringscheferne sætter sig sammen ved et årligt topmøde til juli i Sankt Petersborg.

Ikke blandt de 10 største

Selv om Rusland stadig ikke er en af verdens 10 største økonomier, kom Rusland alligevel med i gruppen af økonomiske sværvægtere i 1998 som en politisk gestus over for den daværende præsident Boris Jeltsin, der havde gennemført radikale markedsøkonomiske reformer og delvist demokratiske valg.

"Det er meget vigtigt for Putin at vise verden, at Rusland ikke kun er et underordnet medlem af G8, men er i stand til at lede gruppen. Symbolværdien vil være stor," siger Nikolaj Petrov fra Carnegie Institutet i Moskva.

Økonomisk har Rusland ikke stået bedre siden Sovjetunionens opløsning i 1991.

Syv år i træk har økonomien vist store vækstrater især pga. høje priser på olie og gas, der er landets vigtigste eksportvarer. Import og eksport er ligeledes på sit højeste, hvilket værdsættes af de vestlige ledere. Derimod er der stor skepsis i Vesten over for den fortsatte centralisering af den politiske og økonomiske magt omkring Putin på bekostning af de demokratiske institutioner.

Vestlige ledere bryder sig heller ikke om flere af Putins politiske 'venner' som bl.a. Hviderusland og Usbekistan, der styres af diktatoriske ledere. Endelig ventes Ruslands relationer til Irans ekstremistiske og vestfjendtlige ledelse at skabe problemer under Putins formandskab.

ritzau/Reuters

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her