Læsetid: 2 min.

ANDRE AVISER MENER

DOHA, 31. jan. - Den vrede, som er blevet vakt af blasfemiske tegninger i to skandinaviske aviser, er både retfærdig og forståelig. Men gjort gerni...
Udland
1. februar 2006

Gulf Times
DOHA, 31. jan. - Den vrede, som er blevet vakt af blasfemiske tegninger i to skandinaviske aviser, er både retfærdig og forståelig. Men gjort gerning står ikke til at ændre. Og det rejser spørgsmålet, om hvad denne handelsboykot skal til for. Den går jo ikke ud over de aviser, der er ansvarlig for modbydeligheden, men straffer firmaer, som intet har at gøre med den. Det kunne se ud til, at hver eneste borger i Danmark og Norge nu skal lægges til last for disse to publikationers dumhed og uvidenhed. Der lyder ingen anerkendelse af, at de to lande er blandt de mest generøse i verden og donerer en højere andel af deres indtjening til fattige muslimske nationer. Norge har således afsat 55 mio. til hjælp til palæstinenserne i år, mens Danmark sidste år donerede 110 mio. dollar til genopbygningen af Afghanistan.

Dagbladet
OSLO, 31. jan. – En ytring kan ikke bedømmes uafhængigt af ytringens værdi og den sammenhæng, den fremsættes i. Vi forsvarer Jyllands-Postens ret til at provokere, men indholdet i selve provokationen finder vi tankeløst. Det er misforstået at sammenligne Jyllands-Postens stunt med Salman Rushdies roman De Sataniske Vers. Rushdies bog var resultat af en personlig rejse og et projekt med mening langt ud over selve provokationen. Jyllands-Postens projekt var en provokation og intet andet.
Når skandinaver trues på livet, har de ret til at se hvorfor, så derfor bringer vi billeder af de famøse tegninger i dag. Vi har ingen forståelse for fundamentalister i Gaza, som truer med at dræbe på grund af dette. Men vi vil samtidig heller ikke deltage i et forsvar af ytringsfriheden, som stopper ved selve retten til at ytre sig. Et sådant forsvar er også en form for fundamentalisme, som i lighed med den religiøse fundamentalisme truer det liberale og demokratiske bygningsværk, som ytringsfriheden er en del af.

Novyye Izvestija
MOSKVA, 31. jan. – Spørgsmål: Hvad er det dyreste stykke samtidskunst i Danmark? Svar: En serie på 12 karikaturer af Profeten Muhammed. Offentliggørelsen af denne har nemlig lige kostet Danmark mindst en halv milliard dollar i tabte eksportindtægter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her