Læsetid: 1 min.

WTO går EU imod i GMO-sag

Udland
9. februar 2006

Verdenshandelsorganisationen (WHO) har afgjort, at EU har uret, og USA sammen med andre har ret i, at europæerne ikke må have restriktioner på import af genmodificerede organismer (GMO).

Et bedømmelsesudvalg i WTO støtter en klage fra USA, Argentina og Canada over EU's moratorium og forbud mod GMO. I en fortrolig og foreløbig afgørelse hedder det, at EU må følge de globale handelsregler.

USA, Argentina og Canada klagede i maj 2003 til WTO over EU's beslutning om indtil videre at blokere for genmodificeret materiale. Klagerne mente, at det mere drejede sig om handelsprotektionisme end om omsorg for forbrugernes helbred.

EU hævdede, at det var nødvendigt med en tænkepause for at indsamle relevante data, så europæerne kunne udforme en politik for GMO-materiale. AFP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her