Læsetid: 1 min.

ANDRE AVISER MENER

BERLIN, 9. marts - Den polske præsident, Lech Kaczynskis besøg i Berlin ser ud til at indvarsle en bedring i et gensidigt forhold, der længe har væ...
10. marts 2006

Rzeczpospolita

WARSZAWA, 9. marts – Præsident Kaczynski har anslået forsonlige toner i sine erklæringer i Tyskland og erklæret sig til rede til at begrave stridsøksen i de historiske kontroverser. Det er et vigtigt signal, som forhåbentlig kan skabe den rette atmosfære til diskussion af emner som europæisk integration og energiforsynings-sikkerhed.

Berliner Zeitung

BERLIN, 9. marts - Den polske præsident, Lech Kaczynskis besøg i Berlin ser ud til at indvarsle en bedring i et gensidigt forhold, der længe har været kompliceret. Kaczynski har tidligere pralet af aldrig at have sat fod på tysk jord undtagen ved mellemlandinger, og til dato har hans europæiske initiativer været præget af uvilje til taktiske indrømmelser og nye partnerskaber. Hans tone og ordvalg under dette besøg kunne tyde på, at han er kommet på bedre tanker.

Hewad

KABUL, 9. marts – Musharrafs kritik af en folkevalgt præsident blev fremsat i et sprog, som selv en taxichauffør i Islamabad ville skamme sig over. Ydermere var den selvmodsigende. Han kritiserede Hamid Karzai for at røbe hemmelige informationer til medierne, men insisterede også på, at der ikke var substans i informationerne. Hvad skyldes så bekymringen for deres offentliggørelse?

Tehran Times

TEHERAN, 9. marts – Erfaringen viser, at Bush-regeringen udmærket kan finde på at besnakke sig selv til at foretage et såkaldt præventivt angreb på et land, som på ingen måde udgør nogen trussel. Men et ’præventivt’ amerikansk angreb på Iran ville fremkalde masseopstand imod USA’s tilstedeværelse i de shiitisk dominerede dele af Irak og udløse global økonomisk krise. Ingen ledende amerikansk politisk beslutningstager, der er ved sin fulde fem, vil bare overveje at fremkalde en så stor katastrofe for så lille en sag. Beklageligvis er dette ikke nogen garanti for, at det ikke vil ske.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu