Den spanske regering bør anlægge en hård linje over for ETA, siger analytikere, efter at den væbnede baskiske separatistbevægelse onsdag annoncerede en permanent våbenhvile. Samtidig reagerer politikere og flere medier med skepsis på ETA's erklæring. Det regeringsvenlige spanske dagblad El País roser våbenhvile-erklæringen som "en enestående mulighed" og en succes for demokratiet. Men andre kommentatorer advarer om, at våbenhvilen kan give falske forhåbninger. "Fred har ingen politisk pris," skriver den højreorienterede avis ABC i en ledende artikel. "ETA fastholder tydeligvis sine mål, men vil nu forsøge at nå dem gennem en våbenhvile."
Den socialistiske spanske regering har reageret varsomt på ETA's melding. Omkring 850 mennesker er blevet dræbt i ETA's voldelige kamp gennem fire årtier for at skabe en selvstændig stat i Baskerlandet, som ifølge gruppens definition omfatter dele af det nordlige Spanien og det sydvestlige hjørne i Frankrig.
Ingen dræbt i tre år
ETA har ikke dræbt nogen siden 2003 og har holdt sig til små bomber og pengeafpresning af virksomheder i den baskiske region.
Kommentatorer kæder våbenhvilen sammen med den socialistiske regerings skridt til at overdrage flere magtbeføjelser til Catalonien i det nordøstlige Spanien - med Barcelona som hovedstad. Der er tale om indrømmelser, som i et vist omfang vil opfylde ETA's krav, hvis de bliver overført til Baskerlandet.
Parlamentet i Madrid godkendte tirsdag en ny status for Catalonien og anerkendte regionen som en 'nation' inden for rammerne af Spanien.
Det er en formulering, som vækker rædsel blandt spanske patrioter. De frygter, at det på længere sigt vil føre til opløsning af Spanien.
"At anerkende Catalonien som en 'nation' indebærer, at Baskerlandet lige så vel kan blive sådan én. Den kendsgerning, at våbenhvilen blev meddelt onsdag - ved den første lejlighed, efter at (Cataloniens, red.) status var godkendt, siger alt," fastslår en kommentator på den konservative katolske radiostation COPE.
Baskerlandet har selvbestemmelse med hensyn til regionens økonomi og har en stærk regional regering samt ansvaret for sundheds- og uddannelsesområdet.
Men ETA ønsker selvbestemmelse i næsten alle anliggender - forstået som en folkeafstemning og en erklæring om uafhængighed. Dette har den spanske premierminister, José Luis Rodríguez Zapatero, afvist.
ETA har sagt, at de politiske forandringer nu skal være et resultat af "dialog, forhandling og aftaler". Zapatero hilste våbenhvilen velkommen med "forsigtighed og kløgt". Han vil tale med oppositionen i den kommende uge om det videre forløb, men har ikke omtalt muligheden for direkte dialog med ETA.
Kommentatorer siger, at regeringen skal træde meget varsomt, indtil ETA går fra at udtale ordet våbenhvile og til at nedlægge våbnene og indstille småbomberne, afpresningen og truslerne mod lokale politikere, som ikke er baskiske nationalister.
Analytikerne øjner trods alt en betydelig mulighed i denne situation, fordi ETA er blevet alvorligt svækket.
Spansk og fransk politi har anholdt snesevis af formodede ETA-medlemmer og har optrævlet bevægelsens økonomiske netværk. Omkring 500 ETA-medlemmer er nu i fængsel.
Det er langt fra ETA's magtdemonstration, da bevægelsen sprængte diktatoren Francisco Francos premierminister i luften ved at grave en tunnel under en vej i Madrids centrum og lægge sprængstof dér.
ritzau/Reuters
