Læsetid: 1 min.

ANDRE AVISER MENER

BANGKOK, 5. april -Thaksin Shinawatra indså omsider, at det eneste, der skilte orden fra kaos, var hans egen tilstedeværelse i premierministerens e...
6. april 2006

Bangkok Post

BANGKOK, 5. april -Thaksin Shinawatra indså omsider, at det eneste, der skilte orden fra kaos, var hans egen tilstedeværelse i premierministerens embede.

Efter massive tilbageslag i det nyvalg, der aldrig skulle være holdt, tog Thaksin dét skridt, han havde svoret aldrig at tage. For sit løfte i aftes om aldrig igen at acceptere premierministerposten fortjener han anerkendelse. Det er tvivlsomt, om nationen kunne have overlevet flere splittende protester uden at ty til vold eller anden nødværge.

Med urostifteren af vejen må det nu påhvile Folkets Alliance for Demokrati at kalde demonstranterne tilbage fra gaderne.

Rossijskaja Gazeta

MOSKVA, 5. april – Det har fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på myndighederne i Minsk, at Gazprom i går varslede en tredobling af sine priser for gasleverancer. Vores redaktionskontor i den hviderussiske hovedstad er blevet kimet ned af vrede telefonopkald om at prisforhøjelsen er intet mindre end en national katastrofe. Og sandt er det da også, at den lave pris har været den afgørende faktor for økonomisk vækst i Hviderusland – ja, mere end det: Billig gas har været ensbetydende med social og politisk stabilitet og var i sidste instans det aktiv, der sikrede Alexandr Lukasjenko valgsejren.

Die Presse

WIEN, 4. april – Med et EU der overvejer, om det vil afbryde hjælpen til den nye Hamas-regering, er det uheldigt, at den nye palæstinensiske udenrigsminister, Mahmoud Zahar, er så ubekendt med diplomatisk takt, at han tror, man kan sige, hvad man mener. Således drømmer han om »et verdenskort uden Israel« – en åbenlys opfordring til at tilintetgøre den israelske nation. Åbenbart er han ligeglad med, at EU har gjort sin fortsatte finansielle støtte til det palæstinensiske selvstyre betinget af, at Hamas anerkender Israels ret til at eksistere. Herefter har EU intet andet valg end at afbryde hjælpen, hvis det ikke vil fremstå som en tossegod tåbe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu