Tchads præsident, Idriss Deby, sagde i går, at hans land risikerer at synke ned i borgerkrig, hvis præsidentvalget den 3. maj ikke bliver afviklet som planlagt. "Hvis der ikke afvikles valg den 3. maj, vil det være et brud på forfatningen. Man kan ikke udelukke, at det vil føre til borgerkrig fremmet af Khartoums regime (Sudan, red.)," sagde Deby til Reuters. Oprørere, der kæmper for at vælte Deby, har svoret, at de vil gøre deres for at få forpurret præsidentvalget, hvor Deby opstiller for tredje gang i træk. Deby beskylder nabolandet Sudan for at støtte oprørerne, der angreb Tchads hovedstad, Ndjamena. Sudan afviser, at man overhovedet hjælper oprørerne. ritzau/Reuters
Læsetid: 1 min.
Risiko for borgerkrig i Tchad
Udland
19. april 2006
Følg disse emner på mail
Kommentarer (0)
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »