Læsetid: 1 min.

Sejr til demokratiet fejres i Nepal

Udland
26. april 2006

Gaderne i Nepals hovedstad var tirsdag fyldt med jublende mennesker, som fejrede en dramatisk sejr over den ydmygede kong Gyanendra, mens oppositionsledere opfordrede maoistiske oprørere til at gå ind på en våbenhvile.

Titusindvis af mennesker var på gaden for at fejre, at kongen sent mandag i en tv-transmitteret tale indvilligede i at genindsætte parlamentet, som blev opløst i 2002.

"Længe leve demokratiet" og "Forlad det kongeli-ge palads" råbte folkemængden, som viftede med flag og bar fotos af dødsofrene for 19 dage med voldelige protester.

Omkring 5000 mennesker, der var samlet på ringvejen, var imidlertid mod, at partierne har accepteret kongens tale, og i en presseerklæring fra den maoistiske oprørsbevægelse blev udspillet fra kongen afvist.AFP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her