Læsetid: 2 min.

ANDRE AVISER MENER

Udland
24. maj 2006

Miami Herald
MIAMI, 23. maj - Om noget, kommer USA's forbud mod våbensalg til Venezuela alt for sent, en afspejling af et forværret forhold, for hvilket præsident Hugo Chavez alene bærer skylden. Blandt hans vilde ideer er den bizarre forestilling om et amerikansk plot om at invadere Venezuela. Måske har han ikke opdaget, at de fleste amerikanske soldater har travlt andre steder, som f.eks. i Irak og Afghanistan. Det er mere sandsynligt, at hans fantasi giver ekstra styrke til det folkelige hysteri som demagoger lever højt på for at fastholde deres greb om magten. Chavez har ikke haft nok i sin ubarmhjertige anti-amerikanske retorik. Han har brugt Venezuelas olierigdomme til at købe våben af bl.a. Rusland og Spanien. Chavez har skabt en fantasi om amerikansk aggression med det formål at skabe grundlag for sit en-mands våbenkapløb. Det er hans naboer i Sydamerika og Caraibien, der skal være bekymrede.

The Times
LONDON, 22. maj - Premierminister Romano Prodi udtaler, at hans første opgave bliver "at genopbygge en følelse af solidaritet og konsensus". Så delt, som Italien står i øjeblikket, vil det, at vente på konsensus være som at vente på Godot. De fleste italienere er enige om behovet for et effektivt styre, de er ikke enige om ret meget andet. Italiens tunge offentlige gældsbyrde vil i sidste ende tvinge landet til at bringe dets finanser under bedre kontrol. Kommunisterne er klart imod privatisering, den mest indlysende kilde til indtjening. Fagforeningerne vil ikke acceptere rationaliseringsreformer. Oven i denne 'mission nærmest-impossible' kommer problemet med Italiens dalende konkurrenceevne. Denne kan kun genoplives gennem radikale reformer, der kan imødegå restriktiv vanetænkning og dæmme op for fagforeningerne i Italiens offentlige sektor.

El Mundo
MADRID, 23. maj - Montenegros beslutning om at gå sine egne veje er den endelige kulmination på Den Jugoslaviske Republiks opløsning, også når man ser på, hvad Slovenien, Kroatien, Bosnien og Makedonien har opnået. Og uanset nationalistiske spanske gruppers absurde og selvoptagede sammenligninger, har Montenegro intet som helst med Baskerlandet at gøre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her