Læsetid: 1 min.

Hedebølgen kræver flere ofre

28. juli 2006

Trods heftigt stormvejr i Frankrig fortsætter de høje temperaturer, og stadig flere falder om i hedebølgen.

Dødstallet på grund af varmen er i Frankrig mere end fordoblet på ét døgn. 64 mennesker har nu mistet livet i en hedebølge, der sætter hele Europa under pres.

Frankrig frygter, at dødstallet stiger trods faldende temperaturer i går, hvor de for første gang i flere dage kom ned under de 30 grader på grund af en voldsom storm.

"Konsekvenserne af en hedebølge viser sig først efter 24 eller 48 timer," siger direktøren for Sundhedsstyrelsen i Frankrig, Gilles Brucker.

40 af hedebølgens franske ofre havde rundet de 75 år, mens resten var syge og specielt følsomme overfor varmen.

Enkelte andre kollapsede i varmen på grund af overvægt.

Onsdag mistede et ældre ægtepar livet i Torino i Italien, og i Spanien har hedebølgen kostet ni mennesker livet. I Schweiz er temperaturerne i juli de højeste i 23 år, og i Polen er hovedstaden Warszawas temperaturer i juli de højeste, siden målinger blev påbegyndt for 227 år siden.

Hedebølgen, der de sidste dage både har givet problemer for elforsyningen i London og Tjekkiet og kartoffelhøsten i Letland, forventes også at påvirke den europæiske grøntsagshøst.

"Situationen ligner katastrofen i 1976, hvor manglende regn ødelagde høsten," advarer Susanne Meyer, generalsekretær for OEITFL, som repræsenterer Europas frugt- og grøntsagsindustri.

ritzau/Reuters

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu