Læsetid: 1 min.

Kapring i protest mod paven

4. oktober 2006

Italiensk politi indledte i aftes forhandlinger med to tyrkiske statsborgere, der har kapret et passagerfly fra flyselskabet Turkish Airlines. Flyet var på vej fra den albanske hovedstad, Tirana, til Istanbul i Tyrkiet, men blev tvunget til at lande i den syditalienske Brindisi-lufthavn. Flyet befandt sig på landingsbanen, hvor det var omringet af politi, militær og brandbiler. En repræsentant for italienske luftfartsmyndigheder sagde, at de to flykaprere, der tilsyneladende ikke er bevæbnede, ønskede at videregive en besked til pave Benedikt XVI, der efter planen skal besøge Tyrkiet i slutningen af november. Her har muslimske grupper udtrykt stor utilfredshed med kritiske udtalelser om islam, som paven har fremsat. ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu