Læsetid: 5 min.

Tyskland tager europæisk lederskab - igen

Efter en periode, hvor ingen politikere i Europa har turdet udfordre den hjemlige opinion og tale om EU's fremtid, træder Tyskland nu i karakter. Officielt drejer det sig om en forfatningstraktat, men krisen stikker dybere. Det handler om EU's fælles værdier, mission og vision
Udland
30. januar 2007

Fra politisk side er alle klar over det. Den Europæiske Union er i krise, og det er det tyske formandskab, der nu skal bryde det politiske dødvande og bringe Unionen tilbage på sporet. Og selvom de fleste nævner forfatningstraktaten som det afgørende punkt, så er krisen dybere end blot spørgsmålet om, hvor mange kapitler en ny forfatning skal have. Det drejer sig om, at EU skal genfinde sin identitet og i bredere forstand sin legitimitet.

"Vi må give Europa en sjæl - vi er nødt til at finde vores europæiske sjæl. Enhver fejltagelse i den henseende kan vise sig at blive en historisk fejltagelse," sagde den tyske kansler Angela Merkel i sin første tale til det europæiske parlament i Strasbourg. Og den tyske forbundskansler lægger ikke skjul på, at hun personligt anser det europæiske projekt som altafgørende for Europas fremtid. Et projekt, som hun i sine første 35 leveår måtte beskue fra 'den anden side' i det daværende DDR.

Og forventningspresset er enormt i de politisk kredse i Europa, hvor det efterhånden er gået op for de fleste, at risikoen for at blive upopulær på de hjemlige politiske scener er overhængende stor, når talen nærmer sig EU's fremtid. Netop af den grund sættes der stor lid til Tyskland. Det mener EU-ekspert og lektor ved Københavns Universitet, Lykke Friis:

"Tyskland er sådan set det eneste store land, der indenrigspolitisk kan manøvrere i forhold til EU. Italien, Frankrig og Storbritannien er alle ude af forskellige årsager. Angela Merkel er så at sige 'the only show in town'. Skal der ske noget, så skal det komme derfra."

Lykke Friis henviser til, at den tyske befolkning på grund af den europæiske historie har et mere åbent forhold til det politiske projekt for fred og stabilitet, som EU udgør. Ydermere har Tyskland mere på spil i forhold til den forenkling af beslutningsprocedurerne, som en ny traktat lægger op til.

"Indenrigspolitisk vinder Angela Merkel ved at vise, at hun kan fortsætte en solid udenrigspolitisk kurs. Hun har indtil videre klaret sig godt der. Samtidig skal man heller ikke glemme, at der for Tyskland rent faktisk er meget på spil med den nye traktat i forhold til landets indflydelse. Der lægges op til nye stemmeprocedurer efter princippet om det dobbelte mandat. Det vil sige, at der i fremtiden skal være flertal for nye forslag i form af den samlede befolkning i EU, ikke bare af landenes ministre, når der stemmes. Og her er Tyskland jo EU's største land," siger Lykke Friis og pointerer, at den tyske tidsplan er stram. På grund af det franske valg i april - med en mulig anden runde i maj plus parlamentsvalg i juni - vil alle mere bindende beslutninger i forhold til en kommende forfatning være henlagt til de absolut sidste dage af det tyske formandskab.

Festtalen

Alligevel er der god grund til at følge godt med i de udmeldinger, det tyske formandskab kommer med i de kommende måneder. Særligt ved fejringen af 50-året for Rom-traktaten den 29. marts - der markerer selve det europæiske samarbejdes begyndelse. Festlighederne, der foregår i Berlin, vil ifølge tysk nationalradios korrespondent i Danmark, Marc-Christoph Wagner, give en god indikation af, hvad EU i fremtiden skal samles om for at komme ud af krisen.

"Fejringen er meget vigtigt for EU i almindelighed og for Tyskland i særdeleshed. Der er mange forskellige opfattelser af den Europæiske Union blandt de 27 medlemslande. 50-årsdagen skal derfor ses som langt mere end en pæn protokoldag. Det bliver en dag, som det tyske formandskab skal bruge til at genskabe det fælles værdigrundlag: For det første skal dagen markere afslutningen på snart to års tænkepause. Det skal gøres ved, at man redefinerer det europæiske fællesskab - man skal tilbage til rødderne - og dermed give fornyet dynamik til EU. For det andet skal man ikke underkende, hvad EU betyder for Tyskland," siger Marc-Christoph Wagner:

"For os tyskere er EU langt mere end et handelssamarbejde. Det er et altafgørende politisk projekt. Som Kohl sagde det, så handler det om krig og fred. Sådan ser vi stadig på det," siger Marc-Christoph Wagner.

Merkels strategi

Lykke Friis mener ligeledes, at dagen - til trods for de forventelige noget pompøse formuleringer om EU i den kommende deklaration - udgør et vigtigt element i det tyske formandskabs plan for EU's fremtid.

"Man skal ikke undervurdere tyskernes strategi. Det, der for øjeblikket pønses på - det som offentligheden ikke må få noget at vide om - er den erklæring, der skal markere festlighederne på Rom-traktatens 50-årsdag. Efter alle de her splittelser i EU er det en form for samlingsterapi. Man skal definere og blive enige om sine visioner og missioner," siger Lykke Friis, der dog ikke forventer en skarp præcisering af EU's fremtidige hovedlinjer.

"Det vil foregå på et meget højt abstraktionsniveau, for så er det nemmere at blive enige og tilslutte sig. Så det bliver sandsynligvis en noget vag formulering om det europæiske projekt baseret på fælles værdier som tolerance og frihed. Men selvom den slags erklæringer ikke siger meget på kort sigt, så er det alligevel dem, der ender med at udgøre grundlaget for fremtidens politik. Det er en forsigtig måde at lirke tingene igennem på," vurderer Lykke Friis.

Tidsplanen

Hvor hurtigt arbejdet med at få lagt en tidsplan for EU's kommende forfatningstraktat kommer til at køre, afhænger som sagt til dels af det franske valg. Men netop på grund af usikkerheden er det tyske formandskab i gang med at sikre sig indflydelse, der rækker ud over juni 2007.

"Merkel søger meget bevidst at inkludere Portugal og Slovenien i det nuværende arbejde med formandskabet. Det giver hende i virkeligheden halvandet års lederskab, da de to lande følger efter som formandskaber for EU. Hun ved, at hun får en meget langsom start pga. det franske præsidentvalg - og tyskerne ved, at de selv har meget på spil. Derfor er det et strategisk smart træk, der giver et tredobbelt formandskab. Det viser, hvor dygtig hun er på de indre linjer," siger Lykke Friis.

Marc-Christoph Wagner mener ligeledes, at en meget stor del af tyske formandskabs arbejde indtil videre foregår i kulissen.

"Det er jo kendt, at Angela Merkel har bedt samtlige regeringschefer om at få en direkte samtalepartner i hvert EU-medlemslands regering. Det er en måde at skabe nogle faste rammer omkring arbejdet, og det viser, hvad projektet betyder. Man planlægger jo i virkeligheden helt frem til år 2009 - alle formandskaber, der kommer imellem det tyske og det franske, er involveret i en langsigtet plan for forfatningstraktatens genfødsel," siger Marc-Christoph Wagner, der tror på den tyske plan:

"Merkel er det umuliges mester. Hun er utrolig god til at holde lav profil, og så til sidst nå sine projekter."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her