Læsetid: 7 min.

Babelstårnet

Den forsvundne irakiske hærchef Nizar al-Khazraji havde en storstilet plan for, hvordan Saddam Hussein kunne fjernes. Information kan for første gang afsløre hærchefens kupplan og fortælle den utrolige historie om den tidligere hærchefs lange flugt
Udland
5. februar 2007

"Tower of Babylon." Bogstaverne er omhyggeligt farvelagt i det irakiske flags sorte, røde og grønne farver og spejlet ovenover på arabisk. "Burj al-Babil". - Babelstårnet. "Plan for et regimeskifte i Irak" lyder undertitlen på den 42-sider lange plan, der er et af mange interessante papirer, som den krigsforbrydersigtede irakiske hærchef Nizar al-Khazraji efterlader, da han, kort før Irak-krigen brød ud, flygter fra sit hjem i Sorø. Gemt i en gammel, slidt Aldi-pose i hærchefens kælderrum på Frederiksbergvej 40 ligger den håndskrevne plan, som hærchefen omhyggeligt har nedfældet i hånden og dateret 27. april 1996.

Bagest i det velordnede røde plastik-chartek, der er købt hos en boghandler i Amman, Jordan, sidder et håndtegnet kort over generalens fædreland, Irak. Med lineal og sirlig arabisk skrift har den erfarne militære leder tegnet op, hvilke hærenheder og kommandanter som skal overtage kontrollen med de forskellige områder af Irak, vælte Saddam Husseins Babelstårn og befri irakerne.

Planen er det guld, som den tidligere irakiske hærchef har med ud af Irak. Den skal skaffe ham en plads i solen og sikre hans familie en tålelig eksiltilværelse i sikkerhed for Saddam Husseins bødler.

Stort set uden rettelser opregner han omkring 50 irakiske officerer, som han vurderer vil være villige til at deltage i et kup mod den frygtede irakiske diktator Saddam Hussein, komplet med opgørelser over de enkeltes officers tilhørsforhold og sindelag, hvilke enheder, de har kommando over, enhedernes størrelse, bevæbning og tilstand.

En del af planen er desuden en omhyggelig drejebog for, hvordan et kup kan gennemføres, hvordan Saddam Hussein kan forventes at reagere og en beskrivelse af de skridt, som det vil være tilrådeligt at gennemføre, når Saddam Hussein er skaffet af vejen.

Ifølge "Babelstårnet" skal Irak være en uafhængig arabisk stat. Der skal indføres demokrati og tredeling af magten, og det nye styre skal udvise respekt for det irakiske folks ønsker, skriver Khazraji.

Datoen viser, at "Babelstårnet" er noget af det første, hærchefen bruger kræfter på, efter han er sluppet ud af Saddam Husseins Irak og er landet i Jordans hovedstad, Amman, sammen med sin kone, Latifa, sønnerne, Ahmed og Muhammed, samt en datter og svigersøn.

Store ambitioner

Efter 35 års tro tjeneste i Iraks væbnede styrker, heraf mere end 10 år på absolutte topposter, går han ud fra, at hans kendskab til de væbnede styrker og de enkelte officerers indstilling til Saddam Hussein er en salgbar vare i et Amman, der vrimler med utålmodige irakiske oppositionsfolk og videbegærlige vestlige efterretningstjenester med pengepungen i orden.

Som den højest rangerende irakiske afhopper siden Saddam Husseins svigersøn Hussein Kamil fire uger tidligere blev lokket tilbage til Bagdad og henrettet, regner Khazraji med, at den røde løber er rullet helt ud, når han tilbyder sin plan for et regimeskifte; både den irakiske opposition, hans nye værtsland, Jordan, der efter års lurepasseri har besluttet at åben dørene for den irakiske opposition, og USA må være interesserede i, hvordan det kan lade sig gøre at slippe af med Mellemøstens mest brutale hersker.

Og måske også interesserede i at få en erfaren militærmand på posten som Iraks næste præsident.

Hærchefens ambitioner fejler ikke noget. Allerede inden for de første uger i Amman holder han adskillige møder med repræsentanter for CIA og fintrimmer sine ideer sammen med fremtrædende oppositionsfolk, heriblandt den senere regeringsleder Iyad Allawi, der er frontfigur i oppositionsgruppen Iraqi National Accord, INA, der netop har oprettet hovedkvarter i Amman.

Emnet for de timelange samtaler med amerikanerne er netop mulighederne for at vælte Saddam Hussein, og amerikanerne er tilsyneladende meget interesserede i at høre Khazrajis vurderinger.

Ud i kulden

Efter de første møder er det imidlertid som om, den gode stemning mellem hærchefen og hans amerikanske tilhørere pludselig er forbi. Amerikanerne er tilsyneladende ikke længere så interesserede i hærchefens kupplaner, og adskillige forsøg fra Khazrajis side på at få CIA til at betale for oplysningerne i det røde chartek bliver afvist, fremgår det af et brev, som Khazraji skriver til lederen af CIA's Amman-station, Robert Richer. En kopi af brevet ligger stadig i den støvede Aldi-pose fra Sorø.

Khazraji er både vred og frustreret.

"Jeg fik at vide... at I ville sørge for bolig, transport, kommunikation, et ordentligt underhold til mig selv, mine to sønner, min svigersøn og hans familie, lægehjælp og andre fornødenheder..," skriver generalen vredt til 'Mr. Ritchard', som han kalder CIA-chefen.

"Ingen af disse ting eksisterer," konstaterer Khazraji med tydelig skuffelse og påpeger, at det efterhånden er fire uger siden, han forlod sit land. "Som De ved, ofrede jeg og min familie alt, hvad vi havde, da vi fik at vide, at I var parate til at støtte vores sag. Jeg blev forsikret om, at USA ville gøre alt, hvad der var muligt for at hjælpe mig og mine kolleger med at vælte Saddam og hans regime. Det er derfor, jeg er her..."

Det er imidlertid ikke bare pengespørgsmålet, som hærchefen er utilfreds med. Han har tilsyneladende også tabt tilliden til, at amerikanerne virkelig ønsker at skille sig af med Saddam. Især CIA's folk i Amman er useriøse, mener generalen.

"Enten er de ikke seriøse, eller også tror de ikke på, at vi er i stand til at vælte Saddam," skriver han om sine samtalepartnere. Han beskriver situationen som "kritisk" og kræver, at Washington sender en overordnet medarbejder til Jordan for at rede trådene ud.

"Indtil videre afbryder jeg alt samarbejde med Deres Amman-hold," slutter generalen sin klagesang og beder om, at brevet sendes videre til "Mr. Ritchard"'s overordnede i Washington.

For krævende

Ifølge flere højtstående CIA-kilder med kendskab til samarbejdet med den irakiske hærchef var den 57-årige Khazraji ganske enkelt blevet for grådig.

"Han var mere interesseret i penge end i at vælte Saddam," som den tidligere leder af CIA's operationer i Nordirak i 90'erne, Robert Baer, udtrykker det. Baer forstår godt Khazrajis skuffelse over den kolde skulder, han får fra amerikanerne i Amman, men beslutningen om satse på andre kræfter end hærchefen blev truffet af CIA's hovedkvarter.

"Lederen af CIA's Near East Division, Steve Richter, var ikke interesseret i general Khazraji," siger Baer.

"Khazraji forventede, at vi ville sætte ham i Saddams sted, men på det tidspunkt havde Richter besluttet, at vi skulle satse på den irakiske eksilpolitiker Iyad Allawi. At hovedkvarteret valgte en mand, der havde boet i Storbritannien det meste af sit liv, var efter den erfarne CIA-officers mening helt hen i vejret.

"Allawi er en fin fyr, men man kan ikke indsætte en mand, der har været på den britiske efterretningstjenestes lønningsliste i 15 år, som premierminister i Irak. Han vil med det samme blive opfattet som en vestlig marionet af irakerne. Det var et tåbeligt valg," siger Robert Bear, der har udgivet flere bøger om sit arbejde som CIA-agent i Mellemøsten, herunder erfaringerne med den irakiske opposition.

Et centralt medlem af CIA's særlige Iraq Task Force op til Irak-krigen bekræfter Khazrajis CIA-kontakter i Amman og beskriver generalens "eksorbitante betingelser" som den direkte årsag til, at CIA efter en tid lagde ham på is.

David Mack, en tidligere amerikansk diplomat, der har haft tæt kontakt til irakiske oppositionsledere i 1990'erne, mener, at Washington var skuffet over Khazraji.

"Det var tydeligt, at han nød stor respekt i Irak, især inden for hæren, Men han gjorde en dårlig figur på møderne, og forbindelsen blev afbrudt," har Mack forklaret til Washington Post.

Robert Baer peger desuden på, at Khazraji kom ud af Irak på et uheldigt tidspunkt, hvor Bill Clinton tilsyneladende havde sat sig for, at lade Saddam Hussein være i fred.

Nationalist

At dømme efter formuleringerne i "Babelstårnet" var Nizar al-Khazraji også mere nationalistisk indstillet, end amerikanerne brød sig om. I sin kupplan understreger hærchefen, at der kun skal samarbejdes med den del af den irakiske opposition, som varetager et uafhængigt Iraks interesser.

"I øjeblikket er strategien at samarbejde med den ægte, patriotiske opposition (minus f.eks. Ahmed Chalabi)," skriver Khazraji i forordet til sin kupplan og slår dermed hånden af en af amerikanernes foretrukne oppositionsledere. Chalabi, der senere bliver olieminister i Irak, er alt for indstillet på at føje USA, mener Khazraji, der i "Babelstårnet" lægger stor vægt på Iraks fremtidige uafhængighed.

Flere arabiske kommentatorer, der møder Khazraji efter flugten fra Irak, opfatter ham også som meget nationalistisk.

"Han er nationalist til fingerspidserne, og han gik ind for et irakisk-ledet militærkup mod Saddam Hussein," siger f.eks. Saad Silawi fra tv-stationen MBC. "I Amman mødtes han med folk fra CIA og Pentagon, men det var ikke mit indtryk, at han var amerikanernes mand." Samme vurdering giver to andre arabiske seniorkorrespondenter, som har fulgt hærchefen tæt gennem årene.

Ud over sin nationalistiske indstilling har Khazraji også sine egne meninger om, hvordan et evt. kup skal gennemføres, fremgår det af "Babelstårnet". For ham er det meget vigtigt, at Saddam Hussein bliver væltet ved et internt kup, anført af militæret.

"-et regimeskifte skal gennemføres ved hjælp af den patriotiske irakiske hær... Hæren er garant for forandringen," skriver han. "Kuppet skal ledes af hæren, som bakkes op af oppositionen, der går ind for Iraks suverænitet og enhed, for demokrati, parlamentarisme og etableringen af en retsstat," skriver han og understreger, at det nye Irak skal forbedre forholdet til de andre arabiske lande og samarbejde både med det internationale samfund og dets stormagter."

For grådig, for nationalistisk eller bare uheldig? Få uger efter sit store spring fra Bagdad til Amman må Saddam Husseins tidligere krigshelt indse, at hans handelsværdi er hastigt dalende. Drømmen om en gylden fremtid for ham selv og hans familie fortoner sig. Og det samme gør håbet om et hurtigt regimeskifte i Bagdad.

caa@informtion.dk

Jacob Topsøe er journalist på DR Sjælland

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her