Læsetid: 4 min.

En kusse med hjerne

Ny skribent. Er kvindens krop i vejen for hendes frihed i den verden, vi har skabt? spørger den norsk-pakistanske stand up'er Shabana Rehman
Udland
2. februar 2007

Hvad i al verden foretog jeg mig i den stue med en 200 kg tung afroamerikaner og hans rålækre mulatkæreste med sine nøgne bryster strittende imod mig, imens han stak sin tunge ud, og spurgte, om han kunne slikke mig, imens hun så på? Jeg har aldrig følte mig så puritansk i hele mit liv, så jeg tog benene på nakken og stak af.

Det hele begyndte dagen til den foregående aften. Jeg befandt mig i en stand-up comedy-klub i hjertet af New York, og en forfærdelig storkæftet afroamerikansk komiker kommer op på scenen og forvandler med et hele salen til en hel bande masochister, der nærmest tigger om flere verbale prygl. Det var hysterisk morsomt.

Hvem kan sige hvad?

En sort mand kan sige, hvad han vil - men det kan en hvid mand ikke. Måske var det samme tanke, der fór gennem hovedet på vor alles højt elskede Kramer fra Seinfeld, da hans karriere med et var slut, fordi han var gået på scenen og havde sagt dette til et sort medlem af publikum: "I morgen, når jeg vågner, vil jeg fortsat være en rig, hvid mand, og du vil fortsat bare være en nigger". Kramer fik dermed startet USA's helt egen lille karikaturdebat.

Bortset fra såkaldt white trash er der flere hvide, som udlever den amerikanske drøm end sorte. Sorte amerikanere kan have lige så megen aids-humor om hinanden, som de lyster, men en hvid skal holde sig i skindet. Det er de undertryktes, de diskimineredes måde at forbererede sig på, at gøre sig til tough guys på.

De opdrager hinanden til at tåle krænkelser i en hvid mands overlegne verden. Så når komikeren fæstner sit blik på mig og siger: "You Asian people are racist - you don't like black people", strammer jeg mig op siger: "I am not like that". Det, jeg glemte, var, at jeg var kvinde. Og det klassiske skel dukkede op. Mænds diskrimination er en vigtigere sag end kvindens. En frigjort kvinde skal kneppes. En frigjort mand skal erobre verden.

Mænd klæder mig på?

Jeg griner. Fordi min definition på en frigjort kvinde er en, som knepper og erobrer verden, akkurat som det passer hende og ingen andre. Med sin klogskab, sin selvstændighed og sin bevidsthed så vågen som muligt. Komikeren hudfletter mig videre: "Asiatiske kvinder skal ligesom være så dydige, men der er en milliard af jer. I knepper ad helvede til!" Udsat for denne frækhed griner jeg med ham. Jeg siger ja tak til en drink, jeg griner videre, jeg vælger at hænge ud sammen med ham og hans kæreste - kun for at finde ud af, at the comedian wasn't acting - he is in to porn. Jeg ler - denne gang af mig selv.

For nylig, da jeg var ude at købe ind i mit kvarter i Brooklyn, mødte jeg to mænd, som ikke ville klæde mig af, de ville klæde mig på. To muslimske mænd, som driver et minisupermarked. De ser på mit visakort, læser mit navn og spørger, om jeg er muslim. Jeg svarer yes uden at tænke mig om. Måske fordi jeg ikke gider forklare fremmede mit personlige forhold til tro.

"Hvorfor er dit hoved så ikke dækket til," spørger de mig, som om de var mit eget kød og blod, som om de havde delt deres barndom med mig? What? Jeg er en voksen kvinde på 30 år, i en situation, hvor jeg må besvare spørgsmål fra mænd, som anlægger en autoritær tone og spørger til min beklædning. Jeg aner ikke, hvem de er, hvad de hedder, eller hvordan nogen i deres familie går klædt. Og jeg giver fanden i det.

Men de spørger mig, fordi de ser på sig selv, som en del af mig, som mine formyndere, fordi vi tilfældigvis har samme religion skrevet ind i navnet? Jeg smiler, så lydig jeg kan, slår blikket ned og siger: Jeg er vokset op i Norge. Jeg ved ikke så meget om islam. Jeg spiller rollen som den uvidende dydige for at se, hvad de svarer. Og ganske rigtigt: Missioneringen af min hjerne er i gang. De skal nok 'lære' mig korrekt adfærd. De føler sig vigtige nu. Som retskafne mænd i Guds tjeneste. For pornografien og for fundamentalismen er kvindekroppen kun det: En krop som skal bruges. Tæmmes. Jeg ved, at jeg er i en position til at stille spørgsmålene, jeg er hverken et trafficking-offer eller en ægteskabsslave buret inde i fundamentalismens fængsel. Når vi har frihed, har vi også en pligt til at stille spørgsmålene. I dag bestemmer jeg mig for at rejse verden rundt. En kusse med hjerne og tusind spørgsmål. Globaliseringen må finde sig i det.

Mit første spørgsmål, religiøs eller ikke: Kommer en kvindes krop i vejen for hendes frihed i den verden, mennesket har skabt?

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her