Læsetid: 4 min.

Overskrift

31. maj 2007

Hvad gør en nicaraguansk bananarbejder, hvis han bliver steril og forskere i USA har bevist, at årsagen kan være eksponering til pesticider anvendt af et udenlandsk selskab?

Det spørgsmål skal snart afgøres af en forbundsdomstol i Los Angeles, hvor flere hundrede landarbejdere fra det mellem- amerikanske land har lagt sag an mod Dole Food Co. og Dow Chemical Co. I sagsanlægget hævder landarbejdernes amerikanske sagførere, at Dole fik arbejdere til at sprøjte bananpalmer med et farligt pesticid i 1970'erne uden at informere dem om helbredsfaren.

Flere tusinde andre plantagearbejdere i Costa Rica, Honduras og Panama håber snart at få deres sag for en amerikansk domstol. Her kan de tiltalte blive Del Monte Fresh Produce Inc. og Chiquita Brands Inc.

I den moderne verden eksisterer internationale traktater mod krigsforbrydel- ser, tortur, folkemord og en række andre forbrydelser af yderst grov karakter. Misgerningerne er normalt begået af enkeltindivider eller af nationer og kan til en vis grad blive retsforfulgt ved internationale domstole. Men der findes ingen globale regler for skadeserstatning. Multinationale koncerner er ikke juridisk ansvarlige for at udbetale erstatning til arbejdere eller forbrugere på udenlandske markeder. Det er normalt ikke et stort problem mellem rige lande, for her er selskabet nødsaget til at efterleve en dom afsagt af en udenlandsk domstol. Ellers kan det godt vinke farvel til sine lukrative forretningsaktiviteter i det bestemte land.

Men hvorfor skulle f.eks. den amerikanske frugtkoncern Dole Food Co. bekymre sig om en kendelse fældet af en domstol i fattige Nicaragua, som tilkender dets bananarbejdere et erstatningsbeløb for eksponering til pesticider? Dole er så indflydelsesrig en arbejdsgiver, at selskabet under normale omstændigheder kan ignorere et erstatningskrav uden økonomiske følger. Ofte lægges der slet ikke sag an i udviklingslandene, fordi retssystemet er bebyrdet med bureaukrati, manglende ressourcer eller gemen inkompetence.

"Derfor kan man udmærket argumentere for, at der bør indføres nogle globale regler, som kunne indopereres i national lovgivning," siger Arvind Ganesan, der leder afdelingen for erhvervsliv og menneskerettigheder i den amerikanske organisation Human Rights Watch.

Ganesan nævner muligheden for en ny FN-traktat eller indarbejdelsen af relevante procedurer i Verdensbankens og Den Internationale Valutafonds lånepolitik.

I sidstnævnte tilfælde kunne en privat låntager f.eks. blive straffet for at have påført sine lokale ansatte i et udviklingsland helbredsskade eller for at have overtrådt deres basale menneskerettigheder. Banken kunne annullere lånet eller sætte rente- betalingen op.

"Men den mest effektive løsning ville være at indskrive regler for skadesers- tatning i bilaterale og multilaterale handelsaftaler - ligesom man gør med klausuler om arbejdstagerrettigheder og miljøhensyn," mener Ganesan.

En milepæl

USA er det eneste land i verden, der lader udenlandske statsborgere sagsøge selskaber med bopæl i USA (de behøver ikke at være amerikansk-ejede) for overtrædelse af international lov. Denne retspraksis er relativ ny i USA og vil blive stillet på en stor prøve i forbindelse med de nicaraguanske bananarbejderes sagsanlæg, der starter 2. juli. Det er nemlig første gang, at denne type skadeserstatning skal afgøres af et amerikansk nævningeting. Tidligere tvister nåede ikke at blive prøvet, førend det sigtede selskab tilbød sagsøgerne erstatning i en mindelig ordning. Det var f.eks. tilfældet i tvisten om den amerikanske koncern Unocal, der fra militærstyret i Myanmar i starten af 1990'erne vandt en ordre til at bygge og drive en olierørledning fra landets indre til Thailands kyst. Unocal hyrede regerings- soldater til at bevogte rørledningen, og disse rekrutterede lokale beboere til tvangs- arbejde. Nogle af dem skal være blevet myrdet for arbejds- nægtelse og kvinder blev voldtaget. I 1996 fik sagførere for de burmesiske ofre en forbundsdomstol i Californien til at tage sagen. Bush-regeringen forsøgte i 2002 at få domstolen til at droppe tvisten og omfortolke den lov fra 1789, der giver udenlandske statsborgere mulighed for at gå til amerikanske domstole. Loven lå i dvale indtil 1981, hvor en forbunddomstol i New York dømte en amerikaner skyldig i at have tortureret en ung paraguyaner til døde i Paraguay. Dommerne accepterede sagførernes argument, at når skades- erstatningsloven fra 1789 giver USA's domstole jurisdiktion i tvister om international lov, så gælder det også overtrædelse af menneskerettigheder og altså også tortur.

Men loven fra 1789 kan stadig anvendes i sager om skadeserstatning. Det er lige præcis, hvad de nicaraguanske landarbejderes har gjort. Oprindeligt havde Dole Food Co. brugt næb og klør til at stoppe en retssag i USA. Men i 2001 vedtog regeringen i Managua en ny skades- erstatningslov, som bl.a. etablerer en årsagsammenhæng mellem brug af pesticider og plantagearbejderes sterilitet. Året efter tilkendte en nicaraguansk domstol 450 landarbejdere en erstatning på 450 mio. dollar, som Dole og Dow Chemical afviste at udbetale.

Herefter droppede Dole og Dow Chemical deres modstand mod en retssag i USA, hvor der kræves strengere bevisførelse for årsagssammenhæng end i Nicaragua. Det er tilmed sjældent, at erstatsningssager i USA med udenlandske statsborgere involveret ender i udbetaling. Ikke desto mindre forventes retssagen i Los Angeles at blive en milepæl på vejen mod nye globale regler til beskyttelse af hundrede millioner lokale arbejdere ansat i udenlandske firmaer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu