Læsetid: 4 min.

G8-klima-aftale uden klare mål

I går lykkedes det G8-landene at indgå en klimaaftale. USA har accepteret, at FN skal være forhandlingsforum i fremtiden, men hverken forpligtiget sig til reduktioner eller anerkendt, at en temperaturstigning på to grader er klodens smertegrænse
I går lykkedes det G8-landene at indgå en klimaaftale. USA har accepteret, at FN skal være forhandlingsforum i fremtiden, men hverken forpligtiget sig til reduktioner eller anerkendt, at en temperaturstigning på to grader er klodens smertegrænse
Udland
8. juni 2007

G8-topmødets værtinde, den tyske kansler Angela Merkel, kunne i går eftermiddag meddele, at verdens førende industrinationer var nået til enighed om en klimaaftale. Merkel betegnede det som "en enorm succes", at G8-landene nu 'alvorligt' vil overveje mindst en halvering af CO2-udledningen frem til 2050.

Men knap var aftalen rundsendt, før kritikken begyndte at rulle ind. Greenpeace fordømte i en pressemeddelelse G8-lederne for at svigte deres historiske ansvar for klimaforandringer ved ikke at holde temperaturstigningerne på under to grader.

"Den her aftale er helt klart ikke nok til at forhindre farlige klimaforandringer," udtalte Daniel Mittler, der er klimarådgiver i Greenpeace International.

"USA's enegang og afvisning af at indgå bindende aftaler er blevet overvældende tydelig på dette møde. Bush-regeringen har accepteret seriøst at overveje, at resten af verden nu sætter sig mål for en reducering, men er så langt fra som nogensinde i selv at sætte samme mål," lød den umiddelbare reaktion fra Daniel Mittler.

Og den 'enorme succes' afhænger da også helt af, hvor højt forventningerne var skruet op.

For der er ingen målbare, bindende aftaler. Og der er ingen konkret tidsplan. Alligevel mente Angela Merkel, at topmødet har resulteret i en klar tekst: "Med hensyn til målsætninger, så er vi blevet enige om at anerkende, at det stigende CO2-udslip først skal stoppes, og derefter følges op af substantielle reduktioner."

FN på banen

Derfor er det måske vigtigste aspekt ved klimaaftalen, at USA accepterer, at FN sidder ved bordenden, når en kommende aftale skal konkretiseres. Det betyder i praksis, at der holdes liv i den planlagte opfølger til Kyoto-aftalen.

"Det er af allerstørste betydning for mig, at alt skal ske inden for rammerne af FN-processen. Ikke på et eller andet tidspunkt, men med en klar start på forhandlingerne ved klimakonferencen på Bali i december og med en klar slutdato i 2009, så vi virkelig får en post-Kyoto-aftale på plads. Det er for mig et meget, meget vigtigt skridt fremad," sagde Angela Merkel.

Den danske miljøminister er fuldstændig enig i, at aftalens største sejr er, at USA anerkender, at det er i FN, at en aftale skal forhandles hjem.

"Bush tog et vigtigt skridt i sidste uge, da han brød tavsheden om USA's deltagelse i klimaforhandlinger, og han har nu taget endnu et vigtigt skridt. Det er da et positivt tempo, som tingene udvikler sig i. Man skal huske på, at det ikke er gratis at sige noget," siger Connie Hedegaard med henvisning til, at trods de manglende konkrete mål, så har USA med Bush' udmeldinger accepteret at sætte sig ved forhandlingsbordet, og det kan USA ikke løbe fra.

"Men det er da klart, at der mangler nogle konkrete mål på den korte bane, ligesom der er klart, at Angela Merkel - til trods for, at hun er en meget dygtig forhandler - ikke har kunnet få G8-mødets deltagere til at blive enige om en halvering af CO2-udslippet i 2050," siger Connie Hede-

gaard.

Vækst og energiforbrug

Når Tyskland og Storbritannien har presset på for at vedtage en 50 procents reduktion af verdens CO2-udslip inden 2050, er det fordi, en halvering regnes som den afgørende grænse, der skal holde verdens temperaturstigning på under to grader. FN's klimapanel (ICCP) og Stern-rapporten forudser, at stiger temperaturen over de to grader, så kan det igangsætte en irreversibel proces - en udvikling som ikke længere kan kontrolleres.

Walden Bello, filippinsk professor i sociologi og leder af ngo'en "Fokus på det globale syd" siger fra det alternative topmøde:

"Det eneste, der er kommet ud af G8, har været løfter og intet konkret. Jeg tror, at fokus på de mindre uoverensstemmelser mellem Merkel og Bush skjuler, at de deler tilslutningen til den økonomiske model, som har skabt problemerne. G8 er en snakkeklub, som ikke kommer med løsninger på noget. I stedet for at legitimere G8, burde vi give det en ordentlig begravelse."

Topmødedokumentet fremhæver atomkraft og tekniske opfindelser som en vigtig del af løsningen på klimaforandringerne.

"G8 vil løse klimaproblemerne med atomkraft og tekniske fix, i stedet for at angribe de virkelige problemer som er radikal reduktion af økonomisk vækst og radikal reduktion af forbruget specielt i nord."

København 2009

Men når USA trods alt har accepteret FN som forhandlingsforum, betyder det, at det kommende klima-topmøde, der skal afholdes i København i 2009, bliver af stor betydning. Det er her, at verdens nationer i praksis skal udforme en opfølger til Kyoto.

"Det er positivt for verden, og det er positivt i forhold til København 2009. Det, Bush siger, er, at 'vi har forstået'. Og vi skal da være glade, når det lykkedes at friste folk ud af låste positioner," siger Connie Hedegaard.

"Jeg hæfter mig ved, at Bush har sagt, at indenfor 18 måneder skal verdens største udledere af CO2 finde sammen - det er jo også et spørgsmål om at tilpasse industri og produktion efter det her," siger Connie Hedegaard, der mener, at det vigtigste er, at vi ikke længere skal bruge tid og energi på at diskutere i hvilket regi, forhandlinger skal foregå. Det er nu klart, at det er FN.

WWF har roser til Angela Merkel for, at der overhovedet er kommet en aftale på plads. Også selvom det er kritisk, at den ikke indeholder nogen konkrete mål.

"Det er rigtig flot arbejde af Angela Merkel, at hun har modstået presset fra USA de seneste måneder for at lave en totalt udvandet tekst. Det er også flot, hun har fået alle G8-landene til at acceptere, at klimaforhandlinger fremover skal foregå i FN-regi," siger John Nordbo, klimamedarbejder i WWF til Ritzau.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her