PARIS - Den franske præsident Nicolas Sarkozy agter allerede i år at foreslå sine kolleger i den Europæiske Union, at unionen stopper forhandlingerne med Tyrkiet om medlemskab og i stedet iværksætter en ny strategi hen imod en 'union for middelhavslandene.'
Det sagde den nyvalgte præsident i et interview med den franske avis Le Figaro i går.
"Når juni måneds EU-topmøde er slut, vil jeg foreslå en strategi, der vil tillade, at vi finder frem til en vej fremad, som ikke bryder Europa op og samtidig gør, at vi ikke fortsætter med medlemskabs-strategien. Hvis jeg åbner diskussionen om Tyrkiet nu, ender det med, at vi ikke får en forenklet ny EU-traktat," lød det.
Sarkozy vil i stedet vende tilbage til diskussionen om Tyrkiet forud for EU-topmødet i december, der afslutter det kommende portugisiske EU-formandskab:
"Tyrkiet hører ikke hjemme i Europa. Men mødet (hvor jeg vil tage spørgsmålet op, red.) er i december, ikke i juni."
Sarkozy understregede i interviewet, at hans modstand ikke er rettet mod det tyrkiske folk, men er et spørgsmål om, hvordan han definerer Europas grænser geografisk.
Mini-model ja tak
Den franske præsidents holdning til den sag deles ikke af flertallet af EU-ledere, og han kan således langt fra være sikker på at få bred opbakning til sine planer for Tyrkiet.
Med hans top-prioritet, mini-traktaten, går det langt bedre.
Den portugisiske ministerpræsident og kommende EU-formand Jose Socrates gav tirsdag efter et møde med Sarkozy i Paris som den seneste i en lang række af EU-ledere sin opbakning til forslaget om en mindre ambitiøs EU-traktat i stedet for den strandede, mere omfattende europæiske forfatning.
Socrates roste Sarkozy for dennes kampagne for en minitraktat og sagde også til AP, at "Europa behøver Frankrig, vi behøver den franske motor forrest i arbejdet med at finde en løsning på de konstitutionelle problemer... personligt ser jeg gerne, at vi kan vedtage en løsning i slutningen af 2007."
Også den afgående britiske premierminister, Tony Blair, den hollandske leder, Jan Peter Balkenende, og formanden for Europa-Kommissionen, Jose Manuel Barroso, har udtalt sig til fordel for minitraktaten, som Sarkozy foreslog, mens han var fransk indenrigsminister.
Ingen rystende hænder
Den tyske EU-formand, Angela Merkel, der leder de aktuelle forhandlinger, foretrækker en model, hvor mere af den oprindelige tekst beholdes og har derfor udtalt sig langt mere forbeholdent.
Ligeledes har store dele af Europa-Parlamentet, der diskuterede vejen ud af den konstitutionelle krise onsdag.
"Det er nødvendigt at lytte til alle og ikke bare til dem, der vil have 'mindre Europa'...vore hænder vil ikke ryste ved forkastelsen af en traktat, der ikke møder vore forventninger" sagde f.eks. det spanske medlem Inigo Mendez de Vigo, som blot en af mange europaparlamentarikere, som ønsker sig noget mere ambitiøst end en mini-traktat.
På samme position lå formanden for Parlamentets konstitutionelle udvalg, socialisten Jo Leinen, som sagde til nyhedstjenesten euractiv, at "vi forstår ikke, hvorfor så mange regeringer ønsker at fjerne dele af traktaten. Det kommer ikke til at fungere, vi har ikke tænkt os at acceptere det....vi ønsker os en traktat plus, ikke en traktat minus. Vi agter ikke at acceptere en aftale for enhver pris."
Kritik lød der imidlertid også fra den modsatte fløj i Parlamentet, fra EU-skeptikerne:
"Sarkozys såkaldte 'minitraktat' betyder ikke færre juridiske pligter. Mini må referere til beslutningsformen, nemlig minimal indflydelse til vælgerne og omvendt maksimal indflydelse til lobbyister og embedsmænd. Vore midlertidige regeringsledere er i færd med at træffe endda meget permanente beslutninger for indretningen af vore samfund og nationale forfatningssystemer uden at konsultere Europas befolkninger," sagde den danske EU-parlamentariker, Jens-Peter Bonde i en udtalelse.
Alle 27 EU-lande skal vedtage traktaten, før den kan træde i kraft.
