I årene 2003, 2004 0g 2005 tilbragte kunstmaleren Erik Hagens, der normalt er bosat på Møn, en meget stor del af sin tid i Esbjerg. Han var i færd med at skabe et 40 meter langt maleri til det nye auditorium på CVU i Esbjerg. EsbjergEvangeliet kom maleriet til at hedde, for det består af fortolkninger af Bibelen, hovedsagelig af evangelierne. Situationerne på billederne er lavet over 160 skriftsteder, der er valgt ud fra to kriterier. For det første skulle det være nogle, Erik Hagens huskede fra sin skoletid. Han er, som han siger, fra en tid, hvor børn fik en grundig indlæring i bibelhistorie. Og for det andet skulle de være historier, der stadigvæk var levende for ham.
Men allerede i 2004, inden Erik Hagens havde været i gang særligt længe, så forfatteren og journalisten Egon Clausen, hvad han lavede, og sammen fik de en ide. Ved siden af selve værket ville de lave en bog, hvor auditorievæggens billeder blev ledsaget af Egon Clausens tekst. De gik til Johannes Riis på Gyldendal, der straks gav grønt lys.
Sværere var det at finde en brugbar form, viste det sig. Før de nåede frem til den almanakform, som blev bogens strukturerende princip, havde de forsøgt med andre modeller, med at skabe en tilsyneladende orden, ligesom i et leksikon, hvor emner jo i virkeligheden også optræder hulter til bulter, men i alfabetisk rækkefølge. Egon Clausen skrev i begyndelsen over bestemte temaer: Kærlighed og Esbjerg, for eksempel, men det kom til at virke endnu mere kaotisk end et leksikon. Først med almanakken, fik de lagt et net, der også til en vis grad følger gangen i evangelierne. Mariæ Bebudelse er ni måneder før juleaften, Jesus bliver korsfæstet i påsken osv. Så bogen består af et opslag pr. dag med tekst på venstre og et udsnit af auditoriebilledet på højre side. Med afsnitinddelinger, indledning og noter er det blevet en bog på omkring 800 sider, men i et kvadratisk format, der i virkeligheden gør den forbløffende håndterlig. Og bagest i bogen finder man hele Erik Hagens værk som folde-ud-billede, en såkaldt 'leporello' efter Don Juans tjener, der i en arie remser sin herres uendelighed af erobringer op.
Satan under jorden
I sin fremstilling, gør Erik Hagens det samme, som kunstnere altid har gjort, når de skulle male de bibelske tekster: Giver personerne og deres omgivelser deres egen tidsalders udseende. Men samtidig fortolker han de bibelske fortællinger, så de kommer til at omhandle vor egen tids store spørgsmål.
"Erik er en mester i læsninger af skriftstederne," erklærer Egon Clausen.
"Et sted i Johannes Åbenbaring står der, at en engel styrtede Satan i afgrunden og bandt ham for tusind år. 'Derefter skal han slippes løs en kort tid.' Det fortolker Erik ved at male mænd i beskyttelsesdragter, der lukker atomaffald ned i undergrunden."
"Og da EsbjergEvangeliet nu er en jydebog," fortsætter Egon Clausen, "supplerer jeg med at fortælle om Kjærgaard Klitplantage, hvor man har lagt den moderne udgave af Satan i jorden, affaldet fra Grindstedværket, der kun er forseglet med tagpap og klitsand."
"Lignelsen om den rige, unge mand der går bedrøvet bort, da han får at vide, at han skal sælge alt, hvad han ejer og give det til de fattige, maler Erik som et ansigt og et par hænder, indespærret bag en bilrude. I teksterne har jeg så fulgt det samme princip, her vælger jeg at skrive om køer på motorvejen, hvor folk i store biler sidder fast i timevis. De enkelte opslag er ofte blevet til ved associationsspring, ved at forfølge en tankerække."
Der er også en forbindelse til kalkmalerierne i den almanakform, som EsbjergEvangeliet har fået, fortæller Erik Hagens.
"Almanaktypen er en af de ældste udgivelsesformer, der findes, og den blev så populær, at Københavns Universitet bemægtigede sig retten til at udgive den - og gør det den dag i dag. Men det var netop i en almanak, jeg læste, at kalkmalerierne i Elmelunde Kirke på Møn er kopieret efter Biblia Pauperum, en såkaldt blokbog, et træsnitværk fra det 14. århundrede med et halvt hundrede fremstillinger af hovedbegivenheder i Bibelen."
Noget om Esbjerg
Ligeledes i traditionens ånd har Egon Clausen, ligesom både Holberg og Grundtvig, stjålet og omskrevet mange af teksterne.
"Det er sjovt at gå ind i et andet menneskes tekst og undersøge, hvordan den er lavet. Men jeg har ikke stjålet, uden at gøre opmærksom på det i noterne."
- Hvad med dig, Erik, den mulighed har du ikke haft?
"Jo, det har jeg da! Eksempelvis fra en elsket amerikansk vittighedstegner, Chas Adams, der tegner en bus i øsende regnvejr. Der er ingen tekst, og først spørger man sig selv: Hvad er det sjove? Men så opdager man, at passagererne i bussen er en hane og en høne, en løve med og en uden manke, to heste og to aber. Chaufføren har langt skæg, og pludselig går det op for én, at det er Noahs Ark, man ser på."
Men i EsbjergEvangeliets sammenhæng har Erik Hagens ikke været illustrator. Rollerne er så at sige byttet om, det er Egon Clausen, der har skullet 'illustrere' Erik Hagens værk, har det betydet noget, spørger jeg.
"Erik har været meget god til at skubbe til mig i forskellige retninger, men min rolle har dog i det store og hele været at forholde mig frit til hans billeder og lade mig inspirere af dem. Men eksempelvis er Erik kommet og har sagt, at jeg skulle sørge for at få noget om Esbjerg med ind."
Det sidste er der kommet en tekst som denne ud af:
"Esbjergs nye forstæder hedder Gorm, Skjold, Dan, Dagmar, Halfdan, Rolf, Harald og Thyra. Esbjergs nye sprog har ord som: Blasting. Coating. Bit. Breakout. Wells. Barge. Offshore. Seismic survey. Rig manager. Hydrocycloner. Stabling. Hundredyearsstorm. Drilling rig. Hot bedding. Idiot stick. Oilladies. Toolpusher. Scaffolder. Bird Cage. Odorant. Survival. Blow-out."
Såvel kunstner som forfatter forholder sig således til nutiden og bruger Bibelen som fortolkningsraster.
- Har I diskuteret tolkningerne af evangelierne?
"Nej, jeg har lavet billedet fuldstændig, som jeg synes, det skulle være," svarer Erik Hagens.
"Men jeg har lavet det som absolut ukyndig i teologi."
Efter at billedet var færdigt og arbejdet med at skrive tekster til almanakken var i fuld gang, har Erik Hagens imidlertid skullet finde motiver i sit billede, der kunne passe til det, Egon Clausen skrev. På den måde har der i høj grad været tale om en vekselvirkning, fortæller de to.
"Nogle få steder, hvor jeg gerne har villet have Egon til at skrive til nogle bestemte skriftsteder, har han valgt en anden vej," siger Erik Hagens.
"Der er et sted, hvor Jesus siger noget fantastisk på vej til Golgatha. Han vender sig mod de tilskuere, der står langs vejen og håner ham, og siger: 'For gør man sådan med det grønne træ, hvad vil der så ikke ske med det visne.' Jeg forstår det sådan, at når gode, sunde mennesker udsættes for forfølgelse, hvordan vil de så ikke gå med os almindelige dødelige. Men det inspirerede ikke Egon."
I stedet skrev Egon Clausen på en anden dato i almanakken om, hvordan der altid er håb for et træ. Hvis det fældes, skyder det fra roden.
"Og jo ældre et træ bliver, jo større bliver dets ungdom," tilføjer Egon Clausen. "For hvert år får det flere nye, unge knopper og blade. Sådan kan jeg også godt lide at tænke på mig selv."
Forvanskninger
I Erik Hagens billede optræder kvinderne naturligvis i alle mulige nutidige roller. Den 8. marts i almanakken er udelukkende illustreret med billeder af kvinder, ingen tekst -på kvindernes internationale kampdag ses en bikiniklædt kvinde i en supermarkedskø bagved en tilsløret muslimsk kvinde osv. To sorte tredjeverdensborgere koger mad over et primitivt ildsted, ledsager Egon Clausen med en tekst om, at Job i dag bor i den tredje verden. Fortrængningen af kvinderne i den kristne kirke sætter han op mod Marie Magdalene som Jesu discipel.
"Hun var en kvindelig prædikant, men i løbet af de første århundreder efter Jesu død tog mændene mere og mere over, kulminerende, hvor Gregor den Store (ca. 540-604) proklamerede, at Maria Magdalene var en prostitueret. Det står der ikke noget om i Bibelen, formentlig er det to Mariaer, der er blevet forvekslet," fortæller Clausen.
"Hvis man sammenligner islam og kristendom, så er noget af det smukke ved kristendommen efter min mening, at kvinderne er med fra begyndelsen," fortsætter Erik Hagens.
Gudsbegrebet
Men måske har det været godt for almanakkens spændvidde, at Hagens og Clausen hver især har arbejdet ud fra deres egen opfattelse. I det mindste er de langt fra enige. Erik Hagens synes således, at Egon Clausen har beskæftiget sig lidt for meget med gudsbegrebet. Gudsbegrebet er en konstruktion, som man hele tiden indpasser efter de herskende normer og regler, mener han.
"Nej, det er det eneste interessante!," svarer Egon Clausen.
"Jeg synes, det er ærgerligt, at ordet Gud er kommet til at lugte af belæring og kirke. Jeg ville ønske, man kunne begynde at tale om Gud igen, for det gør verden større. Verden, som den fremstilles, er meget flad, man forlanger, at alt skal kunne forklares, men man burde acceptere, at verden er meget større end det, der kan forklares."
"Men hvorfor bruge ord som Gud om det," replicerer Hagens.
"Fordi der ikke findes andet ord. Det er det ord, der rummer muligheden for et udgangspunkt, hvor man kan skabe andre rum. Hvis man aktualiserer det kristne gudsbegreb, så knyttes der forbindelser til tekster og mennesker og kunst, til litteratur og teologiske betragtninger over menneskelivet, som der ikke rigtigt er plads til i dag."
Det kan Erik Hagens dog ikke følge ham i.
"Det, der gør Jorden flad, er mediemagt. Det er ikke fordi vi mangler et gudsbegreb. For mig gør det vores almanak lidt gammeldags."
- Med den holdning, du giver udtryk for, hvorfor har du så valgt motiver fra Bibelen, Erik?
"Min inspirationskilde er Jesus som en historisk person, der forholder sig til den tid, han levede i. Min inspirationskilde er ikke Guds søn, men Jesus som menneskesøn. Jeg læser evangelierne som nogle af de allerførste romaner."
- At skabe andre rum, siger du Egon, men er det ikke netop det, kunsten gør? Behøver man Gud til det?
"Hvor mange bøger har du på din reol," svarer Egon Clausen, "og kan du måske nøjes med én?"
"For mig er Gud det samme som livet," fastslår Erik Hagens.
"Jesus er en person, som jeg beundrer, ligesom jeg beundrer Ché Guevara og Florence Nightingale. De er helte!"
- Så kunne du jo også have malet Odysséen?
"Forskellen er, at de andre har levet. Jeg synes, det er fantastisk, at nogen har nedskrevet Jesu livsforløb i evangelierne."
Ét er de to dog enige om. Det er et problem, at folk i vid udstrækning ikke kender Bibelens fortællinger.
"Vi har lavet almanakken for at genopfriske den moderne hukommelse," siger Egon Clausen.
"På den måde er vi missionærer," sekunderer Erik Hagens.
"Nu ligger der et nyt evangelium, et 'jydeevanglium'. Jeg betragter det som en gave ind i en offentlighed, der i dag enten er domineret af de sorte præster, fætrene eller af ateister. Denne her bog siger, at Bibelen er et fantastisk interessant værk, den giver folk mulighed for at nærme sig Bibelen, befriet for de to opfattelser som sorter præster og ateister står for," siger Clausen.
"Han har ikke fattet, hvad det drejer sig om. Han angriber et gudsbillede, som ikke længere findes. Hans og ligesindedes religionskritik er for snæver, og den gør folk, der ikke har noget forhold til religionen, blinde, når den så kommer til dem i andre skikkelser, eksempelvis som managementfilosofi. Hvis folk er religiøse analfabeter, bliver de ude af stand til at se, at der bliver manipuleret med dem."
Egon Clausen og Erik Hagens: EsbjergEvangeliet. En almanak. 800 sider, ill., 299kr. Gyldendal
