Læsetid: 4 min.

Demokraterne starter med 'realistisk' program

I dag træder den nye amerikanske Kongres til. Allerede i næste uge skal der vedtages fire nye lovforslag - alle registreret som populære i meningsmålinger. Et snævert flertal i Senatet kan sætte en stopper for overambitiøse lovforslag
4. januar 2007

BOSTON - Når de 435 kongresmedlemmer og 100 senatorer i dag aflægger ed i Washington, er det første gang siden 1994, at begge kamre i Kongressen kontrolleres af det demokratiske parti.

Begivenhedens kolossale betydning understreges af, at præsident George W. Bush og hans republikanske parti har haft hånden på den udøvende og lovgivende magt siden midtvejsvalget i 2002, hvor demokraterne mistede et snævert flertal i Senatet.

Derfor er de demokratiske ledere i Repræsentanernes Hus og Senatet fyr og flamme for at udnytte deres nyvundne magt til at fremlægge et ambitiøst lovgivningsprogram, der kan tjene som valgmanifest til præsident- og kongresvalgene om mindre end to år.

Valgstrategien er følgende: Hvis republikanerne vover at opstille bremseklodser for lovgivningsinitiativer, der er populære hos den amerikanske befolkning, vil det koste dem dyrt til næste valg. Såfremt Bush nedlægger veto, risikerer han at skade sit partis chance for at genvinde præsidentposten og for at tage revanche efter nederlaget i Kongressen i november.

Umiddelbar belønning

Men der er også risici for demokraterne. De må ikke spænde buen for meget og gå hinsides det folkelige mandat, som de vandt midtvejsvalgene på. Det vil blive straffet af Bush og de republikanske lovgivere og i sidste instans af de amerikanske medier.

Af den grund har de to demokratiske ledere - Husets forkvinde Nancy Pelosi og Senatets flertalsleder Harry Reid - valgt at lovgive på områder, hvor belønningen til en bred gruppe af amerikanske vælgere vil være umiddelbar håndgribelig.

Det gælder en forhøjelse af den føderale minimumsløn fra 5,15 til 7,25 dollar i timen, en halvering af renten på studenterlån, tilladelse til at købe lægemidler direkte fra udlandet (for at tvinge farmaceutiske selskaber til at reducere deres tårnhøje priser) samt forbundsstatens støtte til stamcelleforskning (som præsident Bush nedlagde veto mod sidste sommer).

Nancy Pelosi har oven i købet bebudet, at disse fire lovgivningsinitiativer skal vedtages i Repræsentanternes Hus i løbet af næste uge - et lyntempo, som er begrundet i, at forslagene allerede var til udvalgsbehandling i sidste kongressamling. Republikanske kongresmedlemmer vil protestere højlydt, men det vil klinge hult, fordi de selv har brugt denne lynprocedure, da de havde flertal.

Demokraternes flertal i Huset er så bredt (233 mod 202), at selv indre splid i partiet ikke vil true disse fire lov-initiativer. Den egentlige hurdle er at finde i Senatet, hvor partiets flertal er papirtyndt (51 mod 49) og baseret på den uafhængige demokrat Joseph Lieberman.

Hvor tynd en tråd, demokraternes kontrol i Senatet hænger i, blev demonstreret lige før jul, da senator Tim Johnson fra South Dakota fik en hjerneblødning, og risikoen for hans bortgang gav anledning til debat om, hvorvidt delstatens guvernør ville udpege en republikaner til Johnsons efterfølger. Det ville have væltet demokraterne af pinden. Men nu er patienten i bedring.

Ny klimapolitik

Splittelse i det demokratiske parti vil også lægge en dæmper på de mere ambitiøse lovinitiativer. Miljøbevægelsen håber f.eks., at Kongressen vil tage sig sammen til at stramme benzinøkonomien for amerikanske biler. Under det republikanske styre viste det sig umuligt, fordi de tre store bilselskabers lobbyister lagde sig imellem.

Problemet er, at kongresmedlem John Dingell fra bilhovedstaden Detroit har anciennitet til at overtage formandsskabet af energiudvalget i Repræsentanternes Hus, og han står på de tre bilselskabers side, når det gælder forsvaret af lokale arbejdspladser. Bedre benzinøkonomi koster penge og - antages det - markedsandele afgivet til importerede biler på kort sigt. Udvalgsformand Dingells magt er så stor, at han på egen hånd kan blokere forslagsbehandling.

Til gengæld forventes det, at Huset snarest vil vedtage en lov, der indfører royalties for borerettigheder tilstået olieselskaber i en lov fra 1998-99. Efter sigende var der sket en fejl, hvis værdi i forbundsindtægt kan løbe op i 10 mia. dollar. Demokraterne vil have disse penge indsat i en føderal fond, som skal investere i forskning og udvikling af alternative energikilder.

I det internationale perspektiv er muligheden for en ændring af amerikansk klimapolitik af stor interesse. I Repræsentanterens Hus har Nancy Pelosi og 109 demokrater tilkendegivet støtte til et forslag om at nedbringe udslippet af kultveilte med 80 pct. i 2050 gennem en række tvungne foranstaltninger.

Vil nedbringe CO2-udslip

I Senatet agter tre senatorer, herunder Joseph Lieberman, at fremlægge forslag om at nedbringe USA's CO2-udslip i 2020 til niveauet i 1990. Et lignende initiativ blev nedstemt med 53 mod 44 stemmer i Senatet i juni sidste år og har nu en chance for at blive lov, hvis man kan finde et flertal i Repræsentanternes Hus.

Det er uvist, hvad Bush, republikanerne samt olie- og kulindustrien gør, hvis de bliver konfronteret med en tvungen begrænsning af udslip fra køretøjer og fabrikker. De kunne f.eks. i en public relations-kampagne fremføre, at amerikansk økonomi ville lide stor skade.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu