Læsetid: 7 min.

DONG-skorstene kaster skygger over tysk badeby

I Lubmin finder man sig ikke uden videre i DONG Energys planer om at bygge et kulkraftværk. Information har besøgt den lille badeby ved Østersøen
Gerhard Lange, 72 år er et af Lubmins 13 byrådsmedlemme. Han er ikke tilhænger af DONG-s planer om et kulkraftværk i den idylliske badeby, der netop lever af tursime.

Gerhard Lange, 72 år er et af Lubmins 13 byrådsmedlemme. Han er ikke tilhænger af DONG-s planer om et kulkraftværk i den idylliske badeby, der netop lever af tursime.

Henriette Harris

12. juli 2007

GREIFSWALD/LUBMIN - På det hyggelige torv, Fischmarkt, midt i hansestaden Greifswald ligger en helsebutik. Huset er gammelt, men smukt sat i stand som alle andre huse på den brostensbelagte plads. Fra en balkon på anden sal hænger et banner: "Klimaschutz statt Kohleschmutz in Lubmin" (Klimaværn i stedet for kulsvineri i Lubmin, red.) står der på det. Kulsvineriet er en hentydning til, hvad der kan ske, hvis den danske energikoncern DONG Energy får bygget et planlagt kulkraftværk i den nærliggende badeby Lubmin.

Den pæne og livlige gågade tæller både en Benetton-forretning og en mindeplade, hvor Caspar David Friedrich blev født i 1774 lige bag byens domkirke. Ældre damer med rullende indkøbstasker og mødre med klapvogne shopper. Greifswald er den ene af delstaten Mecklenburg-Vorpommerns to universitetsbyer. Det har den været siden 1456, og i dag er 11.000 studerende indskrevet ved universitetet. Har de en holdning til planerne om et kulkraftværk i Lubmin, 30 kilometer væk?

"Jeg er ikke ubetinget imod," siger Ulrike Jenss. Hun kommer fra Rostock, er 23 år og læser til lærer i tysk, biologi og svensk.

"Man må også tænke på arbejdspladserne, og måske kan folk i Lubmin vænne sig til kulkraftværket, når det først er der. Men jeg må indrømme, at jeg ikke har tænkt så meget over det, og jeg kan faktisk godt forstå, at de folk, der bor der, ikke er så vilde med planerne," siger hun.

Anderledes forholder det sig med 24-årige Simon Trapp, der læser medicin på i Greifswald: "Jeg synes, det er helt idiotisk at lave et kulkraftværk i vore dage. Forleden dag var der en underskriftindsamling på torvet imod det, hvor jeg da også skrev under. Tyskland præsenterer sig som et miljøvenligt foregangsland. Hvordan kan man så finde på at lave et kulkraftværk? Man skulle meget hellere satse på alternativ energi som f.eks. solenergi," siger Simon Trapp.

De 140 arbejdspladser, som DONG Energy lover, at kraftværket vil medføre, kan ikke imponere ham.

"Det er jo ikke fremskridtsvenlige arbejdspladser. Et kulkraftværk er gammeldags, det sviner, og jeg havde ellers på fornemmelsen, at kulkraft var noget, man afviklede i det fleste lande på grund af CO2-udslippet. Men åbenbart ikke her. Hele ideen med et kulkraftværk virker ekstremt kortsigtet," siger Simon Trapp.

Fra atom- til kulkraftværk

For at komme til Lubmin fra Greifswald kan man tage bussen. Der er et stoppested for hver 200 meter, hvor ældre damer med permanentet hår stiger på. "Jeg skal hjem," siger de til buschaufføren og får straks en billet. Han kender alle sine kunder. I udkanten af Greifswald er det slut med gamle smukt restaurerede bygninger. Her ligger rækker af betonelementbyggeri opført i DDR-tiden.

Lubmin, hvis officielle navn siden 1886 har været Lubmin Seebad, har 2.000 indbyggere og ligger ud til vandet i det østlige Pommern. Umiddelbart op til den lille by grænser et naturbeskyttelsesområde og et fuglebeskyttelsesområde. Her er lange, brede, hvide sandstrande og masser af skov. Indbyggerne er overvejende pensionister, men også flere unge med børn vælger at bo i det idylliske Lubmin og arbejde i Greifswald.

Byen har både skole, læger, tandlæger, apoteker, to supermarkeder og en kirke. Endelig har Lubmin siden 1968 haft et atomkraftværk, det største i DDR.

Efter at Tyskland blev genforenet i 1990, blev værket sat i stå, og endnu i dag arbejder 1.000 mennesker med at afmontere det.

Gerhard Lange på 72 år er et af Lubmins 13 byrådsmedlemmer. Han repræsenterer borgerlisten Frischen Wind für Lubmin (Frisk vind til Lubmin, red.), der er opstået af borgerinitiativet Zukunft Lubminer Heide (Lubmin Hedes Fremtid, red.).

Borgerinitiativet opstod i år 2000, da man ville gøre det tidligere a-kraftværkområde til et driftigt industriområde. ZLH ser gerne området tilført mere industri. Men det skal ske i en form, der ikke skæmmer og forurener naturen og skræmmer det stigende antal turister væk. Og står det til borgerinitiativet, skal det ikke ske med et kulkraftværk med to 120 meter høje kedelhuse og en 150 meter høj skorsten, der vil fordoble delstaten Mecklenburg-Vorpommerns samlede CO2-udslip. Det er alle aldersgrupper i byen, der er engageret i borgerinitiativet.

"Folk er meget imod fældningen af skoven. De hænger ved deres skov her. Allerede da man byggede atomkraftværket, fældede man meget af den, og de nye planer kræver endnu mange hektar. Men vi har brug for skoven som beskyttelse mod larmen fra og udsynet til industriområdet," siger Lange.

Farligt for turismen

Borgerlisten Frischen Wind für Lubmin fik ved lokalvalget i 2004 seks af de 13 pladser i byrådet. Herunder borgmesterposten. De andre syv beklædes af PDS, SPD og fem gange CDU.

I årene 2002-2004 blev havnen i Lubmin betragteligt udbygget for ca. 50 millioner euro, men den har endnu ligget stort set uudnyttet hen. DONG Energys kulkraftværk ville med 11 tilsejlende skibe med kul om ugen gøre en ende på dens nytteløse tilværelse.

"Man kunne jo godt få den tanke, at Harald Ringstorff (delstatens socialdemokratiske minsiterpræsident, red.) i kulkraftværket ser en mulighed for at lukke munden på de mange kritiske stemmer, der har lydt over den kolossale sum, havnen har kostet. Men kulkraftværket passer dårligt sammen med Ringstorffs udsagn om at gøre Mecklenburg-Vorpommern til sundhedsland nummer et," siger Lange.

Ringstorff måtte efter en valglussing i 2006 gå i koalition med CDU, der ubetinget er for kulkraftværket.

Gerhard Lange har en doktorgrad i geologi fra universitetet i Greifswald.

"Min far var arbejder, så jeg kunne godt få lov at studere. Til gengæld kunne ingen af mine tre børn få lov til at læse videre, fordi jeg var akademiker. Sådan var det i DDR," fortæller Lange, der blev pensioneret fra sit arbejde ved uran-miner i Sachsen og Thüringen i 1996. Her arbejdede han med at udvinde uran til raketter, "det var jo i Den Kolde Krigs tid".

Efter han gik på pension flyttede han og konen til Lubmin, fordi de arvede hendes bedsteforældres hus.

Miljøvenlig industri

"Vi er ikke imod industri her. Slet ikke. Men det må indskrænkes og være miljøvenligt. Vi har masser af turister fra det industri-tunge Ruhr-distrikt. De kommer jo ikke her for at se på skorstene," siger han. Gerhard Lange påpeger, at de enorme mængder af strøm, som kraftværket vil producere, er alt for meget til området.

"Gaskraftværket, der også planlægges, vil producere rigeligt til at forsyne hele det øvrige område og al den nærliggende industri," mener han.

Mens vi taler, er vi gået ned til stranden. Badebroen rager langt ud, vandet er lavt og børnevenligt, og selv om vejret i dag er blandet, er der flere badegæster. Skoleferien, der varierer fra forbundsstat til forbundsstat, er endnu ikke rigtig gået i gang, derfor er det lidt sparsomt.

"På en rigtig god varm sommerdag kan vi godt have 10.000 badegæster," smiler Lange: "Så er her som fluepapir og ikke til at få en p-plads nogen steder."

En rundspørge for nylig viser, at 80 procent af de Lubmin-borgere er imod DONG Energys planer om et kulkraftværk. 43,1 procent af indbyggerne besvarede spørgeskemaet. Det betyder, at ialt knap 690 af de 2.000 indbyggere aktivt tog stilling imod kulkraftværket

Turismeforbundene på de to nærliggende øer Rügen og Usedom, som er Tysklands to største øer, har meldt klart ud imod et kulkraftværk. Som Thomas Wuitschik, formand for Rügens turistforening, sagde forleden til avisen Greiswalder Zeitung, er de 140 arbejdspladser, som DONG Energy lover, kun er et svagt argument i forhold til de tusinder af arbejdspladser, som forbundet regner med, at kulkraftværket vil koste i hotel- og restaurationsbranchen.

Turismeforbundet remser en række gener op ved værket. Det store CO2-udslip, spildvarmen fra værket vil formentlig forårsage en opvarmning af vandet i bugten, som på længere sigt kan føre til blåalgevækst, kraftværkets ikke helt ringe fremtoning vil skæmme udsigten også fra Rügen, og endelig vil sport-og fritidssejlere komme i fare på grund af de mange ugentlige kulskibstransporter.

Flere arbejdspladser

Men hvad med argumenterne for et kulkraftværk? Immervæk går halvdelen af byrådet i Lubmin og nøglepersoner som Mecklenburg-Vorpommerns ministerpræsident, økonomiministeren og arbejdsgivernes repræsentant i den lokale arbejdsformidling ind for værket. Og arbejdsløsheden i Mecklenburg-Vorpommern er højere end noget andet sted i Tyskland.

"Deres hovedargument er de mange arbejdspladser. Dong spekulerer videre og siger, at når værket først er der, vil der komme andre industrier til, der har brug for strøm. Men det er et skinargument, da ingen af de industrier, der er i sigte, har brug for så meget strøm," siger Gerhard Lange.

Den pensionerede geolog kan i øvrigt på ingen måde betegnes som øko-flipper. F.eks. kunne han ikke se nogen grund til at afvikle a-kraftværket efter Murens fald.

"Det ville selvfølgelig være besynderligt, hvis jeg med min karriere i uranminerne, var imod atomkraft. Og værket havde jo fungeret glimrende siden 1970'erne. Der har aldrig været nogen ulykker. I hvert fald ikke nogen, der blev meddelt offentligt," siger den gamle DDR-borger.

Vi er nået tilbage til byens centrale p-plads. "Hov, der er nogen, der har hængt plakater op. Det er altså ikke os," siger han og peger på en stander. "Jeres grådighed slår Jorden ihjel!", står der på en plakat mod kulkraftværket. Billedet viser en dreng, der kigger på en mælkebøtte, der vokser op gennem beton. Ved siden af hænger øen Usedoms klistermærke, der viser størrelsesforholdet mellem den lille Greifswalder Domkirke og det kæmpestore kulkraftværk.

Tror Lange selv på, at en lille badebys modstand mod en energi-gigant som DONG og delstatens ledende politikere overhovedet vil nytte på nogen måde?

"Tja," siger han. "Som Gorbatjov sagde: 'Håbet dør til sidst'".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu