Læsetid: 3 min.

Egypten tørster

Oppositionen mener, at store midler til livsnødvendige vandprojekter forsvinder i landets omfattende bureaukrati
20. juli 2007

TEL AVIV - For mange egyptere er jagten på vand blevet en daglig kamp. Totalt nedslidte rørnet i byerne fører til hyppige forsyningssvigt, og over hele landet ser man nu virkningen af, at der gennem flere år er blevet gjort alt for lidt for at sikre tilstrækkelige forsyninger af rent vand.

"Der er opstået en bred, folkelig debat om, hvorfor vi ikke har vand nok, og mange beskylder nu regeringen for, at de nye vandprojekter hænger fast i det statslige bureaukrati og derfor aldrig kommer til udførelse," siger den egyptiske journalist Dina Ezzat. "Regeringen selv siger, at den ikke har penge til alle projekterne."

Værst står det til i landdistrikterne, hvor et stort antal landsbyer er totalt tørlagte. Her er der dels aldrig blevet lagt rindende vand ind, og de brønde og andre kilder, som denne befolkning normalt har til rådighed, er tørret ind. Ofte er eneste kilde en mudret pøl eller kanal, hvor vandkvaliteten er yderst ringe.

Også de rige

FN vurderer, at titusinder af egyptere dør årligt på grund af dehydrering eller følgevirkninger af ringe vandkvalitet. Problemet strammer til hver sommer, når belastningen på vandressourcerne er størst, og heden er værst, men i år synes problemet at have taget helt nye dimensioner.

"Hvert år kommer der nogle dage, hvor der ikke er vand i hanerne," siger Muhammed Abdel Aziz, der arbejder for en menneskerettighedsorganisation i Cairo og selv bor i en sydlig forstad til byen.

"Men jeg har aldrig oplevet det så slemt som i år. Der er mange og lange afbrydelser, og det er utrolig kompliceret, når man er en travl børnefamilie."

Muhammed Abdel Aziz indrømmer, at han relativt set er bedre stillet end den fattige landbefolkning. Han har råd til at købe mineralvand på flaske, og selvom det er besværligt, tager hans kone over til sine forældre for at vaske tøj. De bor i middelklassekvarteret Dokki, hvor situationen er lidt bedre.

"Det rammer os alle, også de rige. Ude i Heliopolis, hvor præsidenten og de meget rige bor, er der også store problemer, men forskellen er, at på de steder bliver rørbrud, og hvad der ellers kan være galt, hurtigere udbedret. På landet sker der slet ikke noget, og det er jo en helt forkert situation, når man tænker på, at vi alle sammen bor langs Nilen," siger han.

Landbruget lider

Al Aiyash, som er en landsby i nildeltaet nord for Cairo, er ved lokal presseomtale blevet et eksempel på tingenes triste tilstand. Her blev det faktisk lagt vand ind for 15 år siden, men systemet har aldrig fungeret efter hensigten. I hele den mellemliggende tid siger lokale kilder, at der i gennemsnit har været vand i landsbyens haner omkring to timer dagligt, og siden maj har de været helt tørlagte.

Som en lappeløsning sender de lokale myndigheder hver anden uge en tankvogn, hvor befolkningen kan købe vand. Men alle klager over, at dette ikke er nok.

"Folk er ved at slå hinanden ihjel for at få fyldt vandtanken," siger en beboer til avisen Al Ahram. "Vi er mennesker, og vi fortjener en bedre behandling. Vi er borgere i dette land."

Netop denne pointe, at der på denne måde gøres forskel på landets borgere, har fået oppositionspolitikere og menneskeretsbevægelser til at blande sig i debatten. Der bliver rettet anklager mod det regerende Nationaldemokratiske Parti om, at dets ledende politikere misbruger offentlige midler i stedet for at lade dem komme hele befolkningen til gode.

"Det kan ikke passe, at staten ikke har midler til at skaffe hver borger noget så basalt som adgang til rent og sundt vand," siger en kilde i et ministerium.

Ved siden af manglen på rent drikkevand rejser sig endnu et problem, der både vil uddybe forskellene i samfundet og have store økonomiske konsekvenser. Der er nemlig opstået en lignende mangel på vand til overrisling af markerne, og det gælder overalt, hvor disse ikke ligger umiddelbart op ad Nilen eller en af de mange gravede kanaler. Som resultat har mange småbønder ikke mulighed for at kunstvande i tilstrækkeligt omfang, hvorfor høstudbyttet i år forventes at blive væsentligt ringere end normalt.

"Mine forældre har fortalt mig, at da de var unge, var der aldrig vandmangel i Egypten," bemærker Muhammed Abdel Aziz.

"I hvert tilfælde ikke i et omfang som nu."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu