Læsetid: 2 min.

Europa har energipolitiske tømmermænd

25. juli 2007

Dansk Energi er glad for, at EU har besluttet et bindende mål om, at den vedvarende energi, VE, skal dække 20 pct. af energiforbruget i 2020. Det trækker Europa i den helt rigtige retning. Men 20 pct. VE er en kæmpeopgave. Potentialet for vandkraft er næsten udtømt, og solenergi er for dyrt. Så det bliver biomasse og vind, der skal trække læsset. Vinden og biomassen er der. Men det blæser ikke lige meget i alle EU-lande, og der er heller ikke lige meget biomasse overalt. Elledningerne er det næste. Det skal bygges ledninger, der kan flytte VE-strømmen til kunder, der ikke nødvendigvis opholder sig i samme land som møllerne.

VE kræver en eller anden form for støtte. Måske mere end hundrede milliarder kr. Dertil kommer byggeriet, nok 500 - 750 milliarder kr.

Derfor er EU-regeringerne ramt af energipolitiske tømmermænd. Hvem skal nu betale? De lande som hidtil har gjort mindst? De rige lande? Lande med mest vind og biomasse? Derfor er realite-terne, at pengene kun kommer på bordet, hvis VE bliver en kommerciel forretning, der kan måle sig med kul, naturgas og a-kraft.

Det er ikke farbart, hvis EU beslutter, at hvert enkelt land skal fremstille en bestemt mængde VE-strøm. Det vil få planen til at kuldsejle.

Byrden skal fordeles

Løsningen er, at EU får et system, hvor vi kan købe og sælge 'VE-satsningen' til hinanden over grænserne. Så fordeler EU den økonomiske 'byrde' på alle landene. Frankrig f.eks. kommer i den model til at betale, selv om der måske ikke bliver bygget ret mange vindmøller i landet. Men det spiller heller ikke nogen rolle. Det afgørende er, at EU som helhed producerer 20 pct. VE. Om der er geografisk sammenhæng mellem det sted, hvor strømmen bruges, og dét sted, hvor den produceres, spiller ingen rolle. Målet er europæisk og ikke nationalt.

Systemet kan rent praktisk udformes gennem køb og salg af oprindelsesbeviser. Beviset udstedes til den, som føder VE ind i elnettet. Beviset kan efterfølgende sælges til køberen, og derfor vil sy-stemet give tilskud til VE. Noget, der giver VE konkurrencekraft, mindsker behovet for subsidier og giver sikkerhed for, at VE bliver bygget, hvor der er vind og biomasse.

Systemet skal udformes, så vi får sikkerhed for VE-målet. Der skal knyttes forpligtelser til, og der skal vanke bøder, hvis man ikke lever op til forpligtelserne.

Modellen giver kolossale muligheder. I stedet for at fremstille VE på lokalt marked buret inde af begrænsninger i elnettet, bliver samtlige forbrugere og virksomheder i EU potentielle VE-kunder, og forbrugere og virksomheder bliver mindre afhængige af skiftende regeringers vilje til at støtte VE.

Alternativet er jo direkte tilskud til den vedvarende energi. Men så er det op til regeringer og parlamenter i 27 EU-lande at fastlægge niveauet, og så ender vi med, at VE sættes op i lande med størst tilskud. Dét system gør det dyrere for forbrugerne.

I systemet med oprindelsesbeviser fastsætter politikerne målet. Prisen overlades til markedet. Er kul billigt og biomassen eller vindmøllerne dyre, vil andelen af el produceret på kul gå op. Men det udløser mangel på oprindelsesbeviser, der stiger i værdi og giver dermed et større tilskud til den vedvarende energi. Dette system giver langt større sikkerhed for, at VE-målet nås.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu