Læsetid: 4 min.

EU's ledere taler med to tunger om traktaten

Mens debatten om folkeafstemninger om EU-traktaten tager til i de europæiske lande, kommer der øjensynligt forskellige meldinger om traktatens indhold fra EU's top - afhængigt af, hvem der spørger
Selv om Labour-partiet under den seneste valgkamp lovede briterne en folkeafstemning om EU-traktaten, forsøger den ny premimerminister Gordon Brown at undgå det.

Selv om Labour-partiet under den seneste valgkamp lovede briterne en folkeafstemning om EU-traktaten, forsøger den ny premimerminister Gordon Brown at undgå det.

Udland
1. august 2007

BRUXELLES - 'Bedrageri', skriger de britiske medier og kræver en folkeafstemning om den planlagte EU-reform-traktat. Den netop vedtagne tekst ligner alt for meget den forfatning, som briterne skulle have haft folkeafstemning om, så det vil de også have nu. Og var de ikke netop blevet lovet, at det skulle være en ny tekst?

Men den britiske debat om en folkeafstemning er blot en af mange forhindringer, inden de nye regler faktisk kan træde i kraft. Det viser en ny rapport fra den Bruxelles-baserede tænketank European Policy Center. Der er krav om folkeafstemninger i flere lande end Danmark, ligesom også ratificeringen i nationale parlamenter kan vise sig vanskeligere end ventet.

"Denne iagttagelse kan af nogle i Bruxelles tolkes som ret pessimistisk - og måske endda som noget, der ikke hjælper sagen. Men kendsgerningerne kan ikke ignoreres," hedder det i rapporten, der opfordrer EU's ledere til at forberede sig på vanskelighederne straks.

Nye klæder

Og mens politikerne udadtil signaliserer, at den nye traktat er noget ganske andet end den forfatning, franskmænd og hollændere har afvist, beroliger de samtidig indadtil hinanden om, at alt er ved det gamle.

Forfatningens fader, den franske eks-præsident Valérie Giscard d'Estaing, som tidligere har beskrevet ændringerne som 'kosmetiske', har nu på sin blog offentliggjort et brev fra formanden for EU-Parlamentet, Hans-Gert Pöttering, fra en korrespondence mellem de to vægtige politikere. Giscard er ikke glad for, at hans originale forfatnings-tekst nu ikke bliver vedtaget ordret, men Pöttering beroliger ham. Det er 'de samme prioriteter', skriver han i brevet.

Også Giscards bekymringer over forfatningens tredje del bliver dæmpet af Pöttering. Det er jo lykkedes at 'bevare fordelene, som man ikke turde fremlægge direkte', skriver Parlamentets formand.

En lignende analyse når EU-Kommissionen frem til i et svar til en af kritikerne, Søren Søndergaard, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og tidligere MF'er for Enhedslisten. Han spurgte, om det har nogen praktisk betydning, at målet om 'fri og fair konkurrence' er slettet fra tekstens præambel. Nej, svarer EU-kommissær Neelie Kroes, der er ansvarlig for konkurrence. "Kommissionen kan berolige det ærede medlem," skriver hun blandt andet.

Den nye protokol lader konkurrencereglerne og Kommissionens rolle uforandret, som de har været i over 50 år.

Men Søndergaard er ikke beroliget.

"Den nye reform-traktat er formuleret anderledes end den forkastede forfatnings-traktat, men indholdet er nøjagtig det samme," kommenterer han. "Ændringerne er kun lavet, for at EU-politikerne kan snyde deres befolkninger til at acceptere noget, som de egentlig er imod."

Også den danske EU-kommissær Mariann Fischer-Boel citeres af den britiske avis Telegraph for mandag at have sagt, at den gamle og den nye tekst er "så tætte på hinanden som muligt".

Folkeafstemninger

Den britisk tænketank Open Europe når frem til, at 96 procent af reformtraktaten svarer til den skrottede forfatning. Og netop denne lighed bliver brugt som argument for en afstemning i de lande, hvor en folkeafstemning var blevet lovet.

For tiden kører debatten på sit højeste i Storbritannien. Både aviser og oppositionen kræver folkeafstemning - det lovede det regerende Labour-parti i sin valgkamp, selv om den nye premierminister, Gordon Brown, nu prøver at undgå det. Den konservative avis Telegraph har allerede indsamlet 25.000 underskrifter for en folkeafstemning, og oppositionen overvejer en privat folkeafstemning.

Irland er det eneste land, der skal have en folkeafstemning ifølge sin forfatning. Men ikke kun i Storbritannien er der blevet lovet en folkeafstemning om forfatningen.

I Portugal blev der lovet folkeafstemning om forfatningen, og parlamentet debatterer for tiden, om reform-traktaten er så anderledes, at den ikke skal til folkeafstemning.

I Holland overvejer Statsrådet for tiden, om der skal være folkeafstemning - mens nogle politiske partier presser på i debatten for at få en afstemning.

Tjekkiet ventes ifølge EPC-rapporten at forsøge at undgå en folkeafstemning, det kunne skabe for megen uro inden det tjekkiske EU-formandskab i 2009. I Polen har der været politisk snak om folkeafstemning, men endnu er intet konkret fremme. Spanien og Luxembourg kan tænkes at holde folkeafstemninger - deres befolkninger stemte nemlig stort ja til forfatningen og skal derfor høres igen.

Frankrig løber - igen ifølge EPC-rapporten - ind i et andet problem, det skal nemlig samle et flertal til at ændre sin forfatning, inden landet kan ratificere den nye traktat.

Endelig er der i Tyskland et medlem af forbundsdagen, Peter Gauweiler fra det kristensociale CSU, der har bedt det tyske højesteret om at se, om Tyskland kan gå med til forfatningen. Domstolen har antaget sagen, men udsat den i tænkepausen.

Gauweiler har bevidst ikke trukket klagen tilbage, han vil se nøje på den nye traktat og gå tilbage til domstolen, hvis der er et spørgsmål om afgivelse af suverænitet, siger hans assistent, Christoph Tiné. Også Gauweiler går ind for en folkeafstemning.

Endnu er reform-traktaten altså langtfra i mål, og EPC-rapporten opfordrer kraftigt EU's stats- og regeringsledere til ikke at spilde tiden og gøre en 'alvorlig indsats' for at give den 'bredere befolkning ejerskab' af den nye tekst. Der er behov for 'en gang til - et omhyggeligt arrangeret forløb', hvis målet skal nås, vurderer EPC-folkene.

Tiden er knap, hvis der skal være en bred debat: Lige nu arbejder jurister fra de 27 lande med at finpudse teksten, som skal godkendes i oktober. Siden bliver den oversat og så underskrevet formentlig i december. Ratificeringen kan altså gå i gang fra januar.

Find link til reform-traktaten med mere på http://luftskibet.information.dk/europa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her