Mandalena Namasiko er en midaldrende enke. Hun bor i landsbyen Koma i det sydlige Zambia, tæt ved de berømte Victoria vandfald. For nylig døde det sidste af hendes seks børn. Så nu er Mandalena velsignet med endnu syv forældreløse børnebørn - foruden de fire, hun tog sig af i forvejen.
Hver måned får hun udleveret en ration gratis majs fra FNs hjælpeorganisation World Food Programme. Det gør alle de husstande i Koma, der har forældreløse børn boende.
Problemet er bare, forklarer Mandalena Namasiko til FNs humanitære nyhedstjeneste IRIN, at rationen kun rækker til en uge. Resten af måneden må børnene klare sig så godt de kan - på vilde frugter eller nødder.
»Der er alvorlig sult her,« siger Lackson Siamukapi, der også bor i Koma: »Vi konkurrerer med aberne og bavianerne om de vilde frugter.« I slutningen af denne måned er de sidste vilde frugter spist op, for i år, tilføjer han.
Børnene i Koma er dog bedre stillet end andre. Hvis de går i skole, får de en portion grød hver dag. Skolebespisningen er finansieret af World Food Programme.
Sådan er det ikke i nabolandsbyen Chazanga. Her er der ingen hjælpeprogrammer. De træer, der står i nærheden af husene, er for længst blevet rippet for frugter. Folk går længere og længere væk for at lede efter noget, der kan spises.
Begge steder - og de fleste andre steder i det sydlige Zambia, har folk spist den sidste majs for længe siden. Også den majs, der egentlig var beregnet til at så.
Børnene falder i søvn
Høsten slog fejl i år, fordi regnen ikke kom. Majs er det, man lever af. Majs og majs og atter majs. Men der er ikke noget at få. Og hvis der er, så er den ikke til at betale for en almindelig fattig.
For fjerde år i træk kæmper de fattigste i det sydlige Afrika for at holde sulten fra døren. At op mod hver tredje har hiv, så folk ustandselig må begrave slægtninge, der er døde af aids og tilstødende sygdomme, gør ikke livet nemmere.
»Hundene er ved at dø af sult. Mange mennesker regner med at blive de næste. Mange børn er holdt op med at gå i skole. Skolen ligger fire timers gang væk, og det er mange af børnene for svage til. De siger, at de føler sig udmattede og falder i søvn i vejkanten,« fortæller Jo Woods, talskvinde for World Food Programme, fra landsbyen Tiki Mwiinga.
I Malawi, 1.000 kilometer mod øst-nordøst, er situationen ikke bedre. Fem millioner mennesker har akut brug for fødevarehjælp, sagde landbrugsminister Uladi Mussa i denne uge til Reuters.
Siden sidste måned er prisen på majs fordoblet, fra 90 øre til 1,80 pr. kilo. Det betyder, at kun en lille del af de mennesker, der er i risiko for at sulte, har råd til at hjælpe sig selv, påpeger ministeren.
Dette års majshøst i Malawi er den dårligste siden 1992. Den svarer til kun 37 procent af et års forbrug. I den sydlige provins, som er hårdest ramt, er folk begyndt at overleve på vandliljer og vild yams. Den dårlige høst hænger både sammen med tørke og den grasserende aids-epidemi. Næste høst er til april.
Regeringen har travlt
Regeringen er travlt optaget af den forbitrede magtkamp mellem præsident Bingu wa Mutharika og hans forgænger Baliki Muluzi. I juni måned meldte præsidenten, som har ført en indædt kampagne mod korruption, sig ud af partiet Den Forenede Demokratiske Front, UDF, og dannede sit eget parti, Det Demokratiske Fremskridtsparti, DPP.
UDF, støttet af Parlamentets flertal, har svaret igen ved at kræve ham for en rigsret, anklaget for at have brugt to millioner skattekroner på sit nye parti. Regeringen har svaret igen ved at arrestere tre fremtrædende medlemmer af UDF i denne uge.
En koalition af donorlande, bestående af Storbritannien, EU, Sydafrika, USA, Norge og Tyskland, truer med at standse deres støtteprogrammer, hvis rigsretssagen bliver gennemført.
Regeringens kontor til bekæmpelse af korruption beordrede i forrige uge en husundersøgelse hos den forhenværende præsident Muluzi, som stadig har stor indflydelse i parlamentet og UDF. Han er anklaget for misbrug af 66 millioner donorkroner, mens han havde magten.
World Food Programme har gjort op, at de mangler 942 millioner kroner for at redde de knap 10 millioner mennesker i Leshoto, Malawi, Mozambique, Swaziland, Zambia og Zimbabwe, der er i risiko for hungersnød frem til april 2006.
»WFP kan redde deres liv for kun 15 kroner pr. person om måneden,« påpeger Mike Sackett, der er hjælpeorganisationens områdeleder i det sydlige Afrika.
»Børnene i det sydlige Afrika har brug for vores hjælp nu, før deres tynde udhungrede kroppe dukker op på tv,« siger han.
WFP apellerer til regeringerne i de rige lande - og især til olielandene, der tjener så mange ekstra millioner på de høje oliepriser.
»USA er den største donor til WFPs programmer i det sydlige Afrika, med mere end 104 millioner dollar i år. EUs medlemmer har givet 64 millioner dollar. Men indtil nu har ingen af de olierige lande givet tilsagn om at imødekomme vores nyeste appel,« påpeger han.
