Læsetid: 6 min.

Foghs Irak: Mission failed

Irak skal blomstre i frihed og demokrati, sagde statsministeren, da han sendte soldaterne ind i 2003. Nu trækkes den danske bataljon hjem fra et Irak, hvor missionen fejlede, håbet er visnet, og kaos tager til
-Netop nu er militserne travlt optaget af at få den britiske hær smidt ud af Irak. Når det er sket, vil de vende sig mod folk og prøve at kontrollere dem på enhver tænkelig måde. De vil dræbe folk, som ikke gør, hvad de forlanger. Der bliver ingen rettergang, de slår folk ihjel på gaden,- siger en tolk for de britiske tropper, der nu bliver alene tilbage i Basra.

-Netop nu er militserne travlt optaget af at få den britiske hær smidt ud af Irak. Når det er sket, vil de vende sig mod folk og prøve at kontrollere dem på enhver tænkelig måde. De vil dræbe folk, som ikke gør, hvad de forlanger. Der bliver ingen rettergang, de slår folk ihjel på gaden,- siger en tolk for de britiske tropper, der nu bliver alene tilbage i Basra.

Peter Hove Olesen

Udland
31. juli 2007

"Folketinget har i dag givet sit samtykke til, at Danmark deltager i den internationale koalition til afvæbning af Saddam Hussein og befrielse af det irakiske folk (...) Det handler om at befri Irak og skabe grundlag for et nyt, frit og demokratisk Irak, der vil leve i fredeligt samarbejde med omverdenen."

Sådan sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen den 21. marts 2003 på et pressemøde i Statsministeriet på dagen, hvor Folketinget med 61 stemmer for, 50 imod og 68 fraværende godkendte den første danske deltagelse i en angrebskrig siden forsøget på at tilbageerobre Skåne, Halland og Blekinge i 1710.

"Vi har valgt at følge USA og Storbritannien, fordi de har besluttet at gøre det rigtige og det nødvendige," sagde statsministeren og tilføjede, at krigen "forhåbentlig hurtigt" ville blive overstået.

To dage tidligere havde han i B.T. uddybet sin vision:

"Målet er en hurtig, effektiv, kontant militær aktion for at afvæbne Saddam Hussein. Bagefter skal vi bygge et nyt Irak op, med en befolkning, der kan leve i frihed. Og når man om nogle år ser et nyt Irak blomstre op, vil langt de fleste se tilbage og sige: Det var alligevel det rigtige, der blev gjort."

Fogh Rasmussen blev af pressen spurgt, hvad der ville ske, hvis krigen endte uden fund af masseødelæggelsesvåben.

"Det er et hypotetisk spørgsmål," sagde statsministeren

Det er 1.594 dage siden. Over 3.000 danske soldater har siden da med livet som indsats gjort tjeneste i det sydlige Irak for at virkeliggøre den statsministerielle vision. Men nu er det slut. Regeringen har kaldt den danske bataljon hjem fra Camp Einherjer ved Basra. Den sidste store konvoj er nået over grænsen til Kuwait. Og parolen er ikke Mission accomplished, snarere Mission failed. Som én dansk soldat - i Irak med hold syv sidste år - for nylig skrev i et militært chatrum:

"Jeg føler ikke, vi gjorde nogen forskel dernede overhovedet. Hver eneste gang vi kørte ud, var det på militsernes betingelser. Vi ventede mere eller mindre kun på at blive beskudt eller bombet, før vi kunne agere (...) Et eller andet sted glæder jeg mig faktisk over, at vi trækker os ud til august, for jeg har for længst mistet troen på den mission. Det er en lortemission, i mine øjne."

Mere diskret formulerede chefen for den danske bataljon, oberst Kim B. Petersen, sig lørdag over for Berlingske Tidende: "Alt andet lige er vi nu blevet del af problemet, så hjemtagningen er timet perfekt."

Sandheden er, at de danske soldater forlader Irak med raketterne flyvende om ørerne.

"Mandag lidt før kl. 10 dansk tid var COB (Contingency Operations Base, den britiske base som Camp Einherjer er del af, red.) igen udsat for indirekte beskydning, og der blev meldt om brand i en del af den engelske lejr," rapporterede Hærens Operative Kommando i går.

I søndags blev basen beskudt tre gange, og lørdag morgen slog fire raketter ned. Én sårede fire britiske soldater, en anden eksploderede 50 meter fra de danske soldaters telte og sendte raketfragmenter gennem teltdug og metalskabe. Senere lørdag fulgte endnu et angreb - i alt er det blevet til næsten 600 raketnedslag på basen det seneste halve år.

Omringet

Om muligt værre er situationen inde i Basra by omkring basen i præsidentpaladset Basra Palace, som danske genopbygningsfolk fra Udenrigsministeriet og deres tilknyttede soldater for længst har forladt. Britiske styrker holder fortsat stand under noget nær konstant angreb.

"Vi har i Basra Palace en styrke, der er omringet som i cowboys og indianere," sagde den britiske Labour-politiker Kevan Jones, medlem af parlamentets forsvarskomité, til avisen The Guardian efter hjemkomsten forleden fra et besøg hos de britiske styrker i det sydlige Irak. På en enkelt dag i forrige uge blev basen i det centrale Basra ramt af 61 Katyusha-raketter og mortergranater.

"Alt, hvad vi foretager os nu, er at sikre vore egne forsyninger. Det går i ring. Folk bliver dræbt for, at vi kan sikre forsyningerne. Skulle vi ikke forsyne os selv, ville folk ikke blive dræbt," sagde i New York Times Charles Culshaw, chauffør på et af de pansrede køretøjer, der typisk om natten forsøger at bringe forsyninger ind til Basra Palace.

Som danskerne, der nu forlader Camp Einherjer, har det været ventet, at 500 britiske soldater i nær fremtid vil trække sig ud af Basra Palace. Tilbage for en periode vil så være 5.000 britiske soldater på COB-basen.

Datoen for britisk rømning holdes hemmelig for ikke at opildne militser og modstandsfolk til forstærket angrebsaktivitet. Men måske også fordi de britiske myndigheder er i et alvorligt dilemma. På den ene side er den fortsatte koalitionstilstedeværelse helt tydeligt en 'del af problemet' i Basra, på den anden side er det åbenlyst, at irakisk politi og militær er langt fra at kunne varetage regionens sikkerhed. Iraks premierminister Nouri al-Maliki sagde for nylig, at Irak kan overtage provinsen til september, men det irakiske nyhedsbureau rapporterede søndag fra et pressemøde på COB-basen, hvor den britiske generalkonsul Richard Jones klargjorde, at tropperne må blive længere end påtænkt.

"De fortsatte forringelser af sikkerhedssituationen i provinsen tvinger de britiske styrker til at udsætte overdragelsen af sikkerhedsansvaret og vente, til de irakiske styrker er klar til at varetage opgaven," sagde Jones. En melding som dementerer den danske regerings begrundelse for den aktuelle tilbagetrækning: At irakerne nu kan selv.

Med den gradvise reduktion af koalitionstropperne forudses forværrede - ikke forbedrede - forhold.

"Hvis de trækker sig, vil vi leve i en jungle som i gamle dage. Partierne kontrollerer regeringen, og deres mål er at fylde egne lommer med penge - millioner af dollar ned i deres lommer og intet til byen," siger Mustapha Wali, lærer i Basra, til New York Times.

"Netop nu er militserne travlt optaget af at få den britiske hær smidt ud af Irak. Når det er sket, vil de vende sig mod folk og prøve at kontrollere dem på enhver tænkelig måde. De vil dræbe folk, som ikke gør, hvad de forlanger. Der bliver ingen rettergang, de slår folk ihjel på gaden," supplerer Riyadh, tolk for de britiske tropper.

Den regionale leder af det irakiske menneskerettighedsbureau, Mahdi al-Timimi, oplyste i går, at det politikorps, som er uddannet af koalitionsstyrkerne men stærkt infiltreret af religiøse militser, i dag udøver udbredt vold og tortur mod de indsatte i fængsler og politistationer. 45 pct. af de indsatte har angiveligt været udsat for overgreb.

Regeringskrise

Mens situationen i det sydlige Irak ved de danske soldaters afrejse således er milevidt fra statsministerens 2003-vision om et blomstrende Irak med frihed og demokrati, antager den politiske situation i Bagdad stedse mere karakter af opløsning. USA har opstillet 18 politiske benchmarks, hvor Iraks politikere forventes at levere fremskridt og beslutninger, inden Det Hvide Hus til september skal levere en afgørende Irak-status til Kongressen. Men Iraks parlament er lammet af konflikter og boykot - til mødet i torsdags mødte kun halvdelen af de folkevalgte op - og i går indledte politikerne en måneds ferie. Samtidig har den største sunnimuslimske blok, IAF, givet premierminister al-Maliki frist til i morgen til at opfylde 11 sunnimuslimske krav. Sker det ikke, forlader IAF's seks ministre regeringen.

"Vi står ærligt talt midt i den værste krise," siger Fakhri Karim, talsmand for Iraks præsident Jalal Talabani, mens den irakiske avis al-Hayat i går varslede regeringens snarlige fald.

Og ude i det befriede Irak lever 43 pct. af irakerne nu i absolut fattigdom, meddeler den britiske bistandsorganisation Oxfam i en ny rapport. 28 pct. af de irakiske børn er fejlernærede - andelen var 19 pct. i Saddam Husseins tid - 70 pct. er uden tilstrækkelig vandforsyning mod 50 pct. før invasionen, 80 pct. mangler ordentlige sanitære forhold, og over fire millioner er flygtet. Hver dag forlader yderligere 1-2.000 irakere deres hjem i det befriede land.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her