Læsetid: 4 min.

Forklarlig modreaktion eller irrationel voldsideologi?

Hvilke motiver lå bag terrorattentaterne i London, og hvilke modtræk har Vesten? Det er der delte meninger om blandt de europæiske kommentatorer
9. juli 2005

 

Irak-krigens pris

Tariq Ali i The Guardian: "De fleste londonere var som de fleste briter imod Irak-krigen. Derfor er det tragisk, at de nu må betale prisen for genvalget af Blair og fortsættelsen af denne krig. Siden 11/9 har jeg fremført det synspunkt, at krigen mod terror er amoralsk og modproduktiv. Den sanktionerer brug af statsterror - luftbombardementer, tortur, utallige dræbte civile i Afghanistan og Irak - i kampen mod islam-anarkister, som er ganske få. Sikkerhedsforholdsregler og antiterrorlove, der hastevedtages i parlamentet, tvungne biometriske ID-kort, begrænsning af de civile friheder - intet af dette vil løse problemet. Om noget vil det kun skubbe unge muslimer yderligere i retning af meningsløs vold. Den eneste løsning består i at afslutte besættelsen af Irak, Afghaistan og Palæstina. At vestlige medier kun rapporterer sporadisk fra disse tre krige, som ikke betyder det store for de fleste europæeres hverdag, hindrer ikke, at den vrede og bitterhed, som de avler i den muslimske verden og dens diaspora, kan få konsekvenser. Så længe de vestlige politikere fører krige, og deres kolleger i den muslimske verden tavst ser til, vil unge mennesker blive ved med at føle sig tiltrukket af de grupper, som udfører hævnaktioner i flæng. I begyndelsen af G8-topmødet udtalte Blair, at "fattigdom var terrorismens årsag". Dette er ukorrekt. Dens hovedårsag er den vold, som mennesker i den muslimske verden udsættes for. Før dette indses, vil rædslerne fortsætte." $SUBT_ON$Militære midler ikke nok Robin Cook i The Guardian: "Skønt vi endnu ikke med sikkerhed ved, hvem der stod bag gårsdagens ugerninger, vil vi i de kommende dage kunne forvente en syndflod af nye artikler, der analyserer truslen fra den militante islam. Ironisk nok vil det falde sammen med, at vi i samme uge mindes 10-årsdagen for massakren i Srebrenica, da det ikke lykkedes for Europas magtfulde nationer at beskytte 8.000 muslimer fra at blive udryddet i den værste terrorgerning i Europa siden Anden Verdenskrig. Osama bin Laden er ikke nogen sandere repræsentant for islam, end general Mladic, der kommanderede de serbiske styrker i Sbrenica, er et forbillede for kristendommen. Trods alt står det skrevet i Koranen, at Gud gjorde os til forskellige folkeslag ikke for at vi skulle foragte hinanden, men for at vi skulle forstå hinanden. Så længe kampen mod terror, forstås som en krig, der kan vindes med militære midler, er den dømt til at slå fejl. Jo mere konfrontatorisk Vesten opfører sig, jo mere bringer den de moderate stemmer i den muslimske verden, der taler for samarbejde, til tavshed. Succes opnår vi kun ved at isolere terroristerne og fratage dem støtte, finansielle midler og nye rekrutter. Men dette vil kræve, at vi fokuserer mere på det vi har til fælles med den muslimske verden end på, hvad der deler os."

Anslag fra Allahs afskum

Roger Köppel i Die Welt: "Terroranslagene mod Londons centrum udstiller med tragisk tydelighed, hvad kernen er i det islamistiske projekt. Med gengældelse som påskud vil bombe-muhammedanerne sprede angst og skræk blandt sagesløse civile. Da Allahs afskum ikke tør slå til mod Vestens velbevogtede militærfaciliteter, angriber de metrotog, busser, kontorer og diskoteker - med andre ord: Dé steder, hvor de åbne samfund er mest sårbare og blottede. Ingen bør lade sig narre af retorikken i de formodede gerningsmænds bekendelsesskrift. Det handler ikke om straffeaktioner mod den "engelske korsfarerregering", som skal tugtes for sin deltagelse i Irak- og Afghanistan-krigen. Islamisterne orienterer sig overhovedet ikke efter verdsligt-politiske motiver - de efterlever en århundredegammel tilintetgørelses-eskatologi, der skelner mellem rettroende og vantro benægtere af Allahs sandhed, som man enten omvender, underkaster eller myrder. I sit valg af ofre udviser Guds-krigerne en vis fleksibilitet. Myrdet løs bliver der i lande, der indgår i Bushs krigskoalition (først Spanien, nu England), ligesom der foretages anslag mod erklærede modstandere af alliancen (Tyrkiet). Men også før Irak-krigen blev der forøvet islamistiske attentater, og flere vil følge. De opfanatiserede jihad-soldater vil ikke stille sig tilfreds med håndspålæggelse. Ej heller har ophidsede Bush-modstanderes millionmarcher med fredsfaner fået al-Qaedas drabsmænd til at forsone sig med Vesten." $SUBT_ON$Den Fjerde Verdenskrig Jean-Marcel Bouguereau, chefredaktør for Le Nouvel Observateur, i samme blad: "I februar vurderede Tony Blair, at "hundredvis af personer var i gang med at planlægge terrorhandlinger" - hvor mange terroraktioner, der er forpurret er efterretningstjenesternes hemmelighed, men nogle må der være tale om, for ikke siden Madrid er det lykkedes al-Qaeda at slå til i Europa. Som hydraen i den græske mytologi er nye tentakler vokset ud af al-Qaeda. Terrornetværkets officielle mål var at straffe Storbritannien for dets deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan. Men som ved de foregående terroraktioner var de dybere liggende mål at puste til gløderne i den civilisationskrig, som den håber at antænde - denne Fjerde Verdenskrig, som den neokonservative Eliot Cohen har kaldt det (den tredje var 'Den Kolde Krig'). Men siden attentaterne brænder Storbritannien ikke af "rædsel fra nord til syd og fra øst til vest", som det hed i gårsdagens al-Qaeda-kommuniké på nettet. Tværtimod er de islamiske fanatikeres plan slået fejl. Som Londons borgmester, Ken Livingstone, udtrykte det: "Uanset hvad I gør, og hvor mange I dræber, vil intet kunne stoppe tilstrømningen til vores byer, hvor friheden holdes stærkt i hævd, og mennesker kan leve sammen i harmoni."

En højreekstrem tradition

Christian Semler i die tageszeitung: "For attentatmændene drejede det sig som i Madrid ikke om at ramme en bestemt person eller persongruppe, hvori de så inkarnationen af et forhadt system. Det er netop ofrenes tilfældighed, den tilsigtede mangel på målrettethed, der bestemmer deres morderiske aktioner. London-terrorangrebene indskriver sig dermed i den ekstreme højrefløjs tradition. Ved udbredelse af skræk og frygt forsøgte fascistiske bander i 60'rne i samspil med deres forbundsfæller i de hemmelige tjenester at berede vejen for en autoritær magtovertagelse i de demokratiske samfund. En sådan motivation ligger også bag London-attentatmændens ugerning."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu