VI KAN EN hemmelighed om Svend Auken. Den kommer her: Landets socialdemokratiske miljø- og energiminister er inderligt imod at give godkendelse til gensplejsede afgrøder, der i kraft af en indbygget resistens mod sprøjtegifte binder dansk landbrug til den kemiske strategi og dermed blokerer processen frem mod et økologisk landbrug.
Når dét må opfattes som en hemmelighed, er det fordi Svend Auken officielt og som øverste hjemlige myndighed i dag eller i morgen formentlig går ud og sige det stik modsatte - nemlig: ja, værsgo' - i sagen om den gensplejsede, Roundup-resistente foderroe, som DLF-Trifolium, Danisco og kemigiganten Monsanto har søgt tilladelse til at markedsføre i Danmark og EU.
I denne sag har ikke kun SF og Enhedslisten, men især regeringspartiet de radikale rendt storm på Auken de seneste uger og dage for at få ham til at droppe tilladelsen. De radikales miljøordfører Elsebeth Gerner
Nielsen kalder det en uacceptabel udviklingsretning for landbruget at cementere afhængigheden af de kemiske sprøjtemidler. Hun frygter, at landmændene forfalder til at sprøjte endnu mere med Roundup, når nu afgrøden ikke længere er i fare for at ryge med i faldet. Og hun finder det for dårligt belyst, hvad den tænkelige spredning af foderroens resistens-gen til vilde slægtninge kan betyde. Gerner Nielsen mener, at det såkaldte forsigtighedsprincip bør bringes i anvendelse og lede til et dansk nej til Roundup-roen.
Miljøministeren mener noget lignende. Men han kan ikke gøre noget. Siger han. Danmark er nemlig underlagt et EU-regelsæt kaldet direktiv 90/220 om udsætning og markedsføring, der definerer en snæver risiko- og sundhedsvurdering som eneste relevante beslutningsgrundlag. Og ministerens egne eksperter har ikke kunnet fremlægge en sådan vurdering, der ligner bevis for den gensplejsede roes farlighed. I øvrigt siger EU-reglerne, at hvis bare ét af de 15 medlemslande siger ja til en ansøgning, så kan Kommissionen føre tilladelsen igennem via sit videnskabelige komitésystem - trods eventuel modstand fra de 14 øvrige lande.
"På den måde kan man jo få gennemført hvadsomhelst. Vi har ikke de store muligheder for at forhindre det, men det er hamrende udemokratisk," sagde Svend Auken sidste år til Information om denne regel.
NU ER ministeren så heldig, at det problematiske
direktiv "i nærmeste fremtid" skal revideres. Miljøkommissær Ritt Bjerregaard meddelte onsdag, at hun er tæt på at fremlægge et moderniseret direktivforslag. Da EF i 1994 underkendte et dansk nej til en gensplejset rapsplante, forsøgte Svend Auken at få EU's Ministerråd til at inddrage mere principielle overvejelser om de sprøjtemiddel-tålende afgrøders hensigtsmæssighed som del af direktivets godkendelsesgrundlag. Auken fik en kold skulder, officielt udtrykt som en beslutning om at indlede undersøgelser om sådanne planters langsigtede konsekvenser for miljøet - undersøgelser som naturligvis fortsat er i gang.
Med det reviderede direktivforslag foreligger imidlertid nu muligheden for den danske regering for at få ændret på urimelighederne. Svend Auken kan i de forestående forhandlinger passende henvise til, at EU selv på forbilledlig vis bruger ikke-videnskabelige argumenter til at modsætte sig importen af hormonbøffer fra USA. EU-Kommissionen har på fællesskabets vegne meddelt, at hormonkødet vil blive afvist ved EU's grænser, selv om det ikke kan bevises, at kødet rummer en sundhedsrisiko. Simpelthen fordi EU's forbrugere ikke vil vide af det stads. Det er en sympatisk linje, som er helt i modstrid med ikke alene principperne i udsætningsdirektiv 90/220, men også med f.eks. det krav om videnskabelig bevisførelse, som med Amsterdam-traktaten er blevet indføjet i EU's miljøgaranti som ny, skærpet betingelse for, at et medlemsland kan få lov at operere med skrappere nationale miljøregler.
DET VILLE klæde miljøministeren, hvis han i forhandlingerne om det reviderede direktiv slås med åben pande for at gøre forsigtighedsprincippet, etiske overvejelser og målsætningen om økologisk bæredygtighed til del af godkendelseskriterierne for den syndflod af gensplejsede afgrøder, som er på vej gennem EU-systemet. Desværre er det usikkert, hvor langt i den retning Ritt Bjerregaards modernisering af direktivet går. Initiativet er primært en reaktion på den bioteknologiske industris mangeårige lobbyvirksomhed for at få strømlinet og forceret godkendelsesproceduren. Europa-Kommissionen er stærkt påvirket af industriens argument om, at USA og Japan helt distancerer EU på det bioteknologiske marked, hvis EU fastholder dagens - ifølge industrien - tidsrøvende godkendelsesprocedurer.
Det stærkt ubehagelige er, at EU-landenes myndigheder allerede med tidskravene i det gældende direktiv er på hælene. Information citerede for nogle år siden Miljøministeriet for, at man snart ville blive hægtet af, hvis strømmen af ansøgninger tiltog, uden en modsvarende oprustning af godkendelsessystemet. Dér er vi i dag, hvad der f.eks. fremgår af oplysningerne i dagens avis om, at Miljøstyrelsen ikke har magtet at forsyne Folketingets miljøudvalg med visse konkrete oplysninger om Roundups giftighed - oplysninger som Greenpeace derpå skaffede fra et offentligt bibliotek på halvanden time.
EU-meningsmålinger har for nylig vist, at et klart flertal af borgerne i unionen er yderst skeptiske over for de gensplejsede fødevarer. Industriens svar er at sætte mest muligt tryk på både strømmen af ansøgninger og på PR-strategien, internationalt tilrettelagt af reklameselskabet Burson-Marsteller.
Det forekommer "hamrende udemokratisk" og styrker behovet for, at en miljøminister med mod og mandshjerte stiller sig i spidsen for et felttog for nye EU-regler, der sætter forbrugerhensyn og forsigtighedsprincip i højsædet. Det kræver vitterlig mod- og mandshjerte, fordi det vil give en konflikt, der - midt i en folkeafstemningstid - risikerer at udstille EU-Kommissionen og det meste af Ministerrådet som bio-industriens forlængede arm. Gad vidst om det er i Danmark, en sådan miljøminister kan findes?
