Læsetid: 4 min.

HIV er ikke længere en dødsdom, men stadig en forbandelse

Hiv og aids har dræbt millioner, gjort endnu flere forældreløse og dermed forhindret vækst og udvikling. Men donorfonde gør livsforlængende anti-retroviral medicin tilgængelig for de fleste - med tiden
Julius Kaaya, der er leder af TANOPHA - Tanzania organisations of people living with hiv/aids. Han er 44 og har selv været smittet i 14 år. Han fandt ud af det, da hans kone døde af aids i 1995. Han mener selv, det var ham, der smittede hende.

Julius Kaaya, der er leder af TANOPHA - Tanzania organisations of people living with hiv/aids. Han er 44 og har selv været smittet i 14 år. Han fandt ud af det, da hans kone døde af aids i 1995. Han mener selv, det var ham, der smittede hende.

Jens-Arne Sørensen

Udland
25. juli 2007

DAR ES SALAAM, TANZANIA - Det første hiv/aids-tilfælde blev konstateret i Tanzania allerede i 1983, da sygdommen var ukendt i Danmark, på nær blandt bøsser.

Siden er mindst to millioner tanzanianere døde af sygdommen - ingen kender det eksakte tal. I visse områder af Tanzania er andelen af smittede oppe på 20 procent, men gennemsnittet er otte procent ifølge lokale og WHO's tal.

Tanzanias præsident, Jakaya Kikwete, tager nu tabuerne ved hornene og indledte den 14. juli en storstilet kampagne landet over, for at opfordre folk til at få vished om deres hiv-status - for at inddæmme sygdommen, for at forebygge og for at vise, at man skal tale åbent om det.

"To mio. lever i dag med smitten, men det tal er et gæt, for folk lader sig ikke teste. Det er stadig omgivet af for meget fordømmelse, isolation og ondsindet overtroisk snak om, at man er besat af onde ånder," forklarer Julius Kaaya, der er leder af TANOPHA - en organisation af tanzanianere, der lever med hiv og aids.

Alle skal have på sigt

Han er 44 og har været hiv-smittet i 14 år. Han fandt ud af, at han var hiv-positiv, da hans kone døde af aids i 1995.

"Jeg må have smittet min kone, for hun var jomfru, da vi blev gift. At være positiv var jo en dødsdom, jeg ventede på, at et mirakelmiddel skulle opfindes, men intet skete, kun at jeg blev mere og mere syg."

Vores immunforsvar måles i antallet af CT4-celler, der bekæmper alt, kroppen frygter. Raske voksnes tal ligger på mellem et CT4-tal på 500-1000. Under 150 kan man dø.

"Mit CT4-tal var nede på 14! (Et barns nys kunne have slået Julius Kaaya ihjel af en forkølelse, red.). Jeg var så heldig at være med i et forsøg fra 1998 med anti-retroviral medicin. Det har reddet mit liv. Derfor taler jeg åbent om det, for det er stadig et kæmpe tabu her."

Ambitionen er, at alle smittede skal have anti-retroviral medicin. Det er de, mange humanitære fonde og ngo'er kæmper for Afrikas millioner af smittede.

I Vesten er markedsprisen på medicinen ca. 60.000 kr. årligt pr. patient - i u-lande sælges det for ned til 1000 kr. pr. patient pr. år - ud fra devisen hellere sælge det til en brøkdel, men sælge til millioner flere - og tjene penge alligvel.

Judy O'Brien, der er landedirektør for Verdensbanken i Tanzania, forklarer, at der er problemer med at nå de smittede:

"Det er stadig kostbart, til trods for at vi får det billigt, så alle kan ikke få det. Takket være Clinton Foundation er der indtil videre 150.000, der får det dagligt gratis (ud af to mio smittede, red.). Det er ikke tilfredsstillende, men det er en begyndelse," siger hun og trækker lidt undskyldende på skuldrene.

"Mange tager ikke en gang imod den livreddende medicin, da de ikke vil, at deres mand eller kone skal opdage, at de er smittede. Det er så stærkt forbundet med skam og stigmatisering her," forklarer Julius Kaaya med et lidt træt blik. Medicinen skal tages punktligt to gange om dagen.

De onde ånder

Verdensbanken giver 70 mio. dollar (370 mio. kr) årligt til Tanzanias sundhedsbudget, oplysning, forebyggelse og til de mange forældreløse børn. Danmark har også fokus på hiv og aids i strategien for Tanzania. George W. Bushs PEPFAR-program (President's Emergency Plan for Aids Relief), William Clinton Foundation og Bill & Melissa Gates' Global Foundation med otte mia. dollar har alene givet 500.000 dollar til Tanzanias kamp mod aids og er gået aktivt ind i oplysning og uddeling af den livreddende retrovirale medicin. De udenlandske hjælpeorganisationer tilbyder gratis hivtest, men folk vil ikke sidde i et venteværelse med risiko for at blive genkendt. Samtidig er overtro stadig udbredt, og opfattelsen er, at hivsmittede er besat af en ond ånd.

Julius Kaaya er meget pragmatisk og arbejder med en mission:

"Der er overtro og religiøse undertoner. Men det handler altså mere om at beskytte sig og sin partner, test dig selv og så være trofast mod din partner," fastslår Julius og understeger, at i Afrika er det ikke narkomaner eller homoseksuelle, der har hiv eller aids, men mest heteroseksuelle. Der er også mange bivirkninger og tragiske følger for slægtninge til hiv-smittede og aidssyge, som Muhammed Belhocine fra WHO i Tanzania forklarer:

"I slipstrømmen på selve sygdommen og de hundredetusinder, der ikke kan passe deres job eller deres børn, kommer problemer med de millioner af forældreløse børn, overbebyrdede bedsteforældre på 70, der skal passe små blebørn og oveni manglen på en særlig sund ernæring til de ramte."

Hivs og aids er en stor dræber, men malaria er en lige så stor dræber af især af børn under fem år. Og urent drikkevand og tuberkulose er også svøber, der gør deres store indhug i tanzanianernes rækker.

Information var inviteret af Verdensbanken

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her