Læsetid: 6 min.

Hvem opfandt EU - og hvem trækker i trådene i dag?

Først lancerede den tyske venstrefløj ideen og senere har de britiske EU kritikere fulgt op - nemlig, at EU i virkeligheden er baseret på Hitlers stormagtdrømme. Siden er der blevet spekuleret i, hvem det er, der trækker i trådene bag kulisserne i dagens EU - om det er den logeagtige sammenslutning Bilderberg eller Den Trilaterale Kommision, der også består af magtfulde mennesker?
Mange EU-kritikere frygter, hvad de kalder tysk imperialisme i Europa og mener, at hele ideen om EU udspringer af Hitlers stormagtsdrømme. Her fejrer den tyske forbundskansler Angela Merkel og EU-Kommissionens formand Jose Manuel Barroso 50-året for Rom traktaten. Fejringen fandt sted i Berlin.

Mange EU-kritikere frygter, hvad de kalder tysk imperialisme i Europa og mener, at hele ideen om EU udspringer af Hitlers stormagtsdrømme. Her fejrer den tyske forbundskansler Angela Merkel og EU-Kommissionens formand Jose Manuel Barroso 50-året for Rom traktaten. Fejringen fandt sted i Berlin.

Jan Bauer

23. juli 2007

BRUXELLES - Året var 1940, Anden Verdenskrig havde været i gang i mindre end et år, og det tyske riges erhvervsminister Walter Funk, holdt en nøgletale.

"Tyskland," sagde Reichs-ministeren, "er nu magtfuld nok til at kunne tilegne sig Europas ressourcer. De europæiske lande skal ikke ædes på et slag,"sagde han og påpegede, at det skulle gøres via en told- eller valuta-union - "skridt for skridt."

Ildevarslende planer, kunne man mene, men politisk logiske på et tidspunkt i historien, hvor tyske tropper lod til at være overalt i Europa.

Både højre- og venstre-orienterede EU-kritiske grupper fremhæver talen og Hitler-tidens stortyske drømme, når efterkrigstidens udvikling skal forklares og kritiseres.

Walter Funks forudsigelser blev gentaget i et kæmpe-debatoplæg på næsten 60 sider, da den tyske venstrefløj, venstreorienterede kirkefolk, autonome kvindebevægelser og andre mødtes i Bonn i 1985.

De kom for at protestere mod 'Verdens-Erhvervs-Topmødet', Weltwirtschaftsgipfel af verdens syv største industrinationer. Det, der i dag har fået endnu et medlem - Rusland - og kendes som G8.

Europæisk marked

Aktivisterne berettede, hvordan Hitlers folk planlagde et stort, europæisk marked efter den nazistiske grundtanke - at Tyskland skulle udgøre det store centrum.

Industrilande som Frankrig og Belgien skulle have lov at fortsætte deres produktion, mens industrierne i Polen og Sovjetunionen målrettet skulle lukkes ned.

Nazisterne ville ødelægge de slaviske folk og Sovjetunionen havde ressourcer, der skulle under tysk kontrol.

Alt dette skulle ske, mens den tyske industri skulle støttes, så den kunne gøre sig klar til at tage 'Verdensmagten' og konkurrere globalt.

Før Hitler kom til magten i 1933 drømte han om et 'storgermansk rige' fra Flandern i vest til Uralbjergene i øst.

Norden skulle være en del af riget, og briterne - der jo er af germansk race - kunne måske blive juniorpartnere.

Det nye rige skulle regeres fra byen Germania. Det var det navn, som Hitlers nybyggede Berlin bar på nazi-arkitekternes tegnebræt. De ikke-germanske folk, særligt slaverne, skulle underordne sig som arbejdskraft. Sådan lyder den officielle tyske historieskrivning fra det tyske parlament, Bundestag.

I dagens EU-kritiske debat er det den britiske venstrefløj, der beskæftiger sig med ideen om, at det var Hitlers økonomer, der udtænkte EU.

Briterne har brugt tid på at oversætte nazisternes bøger til engelsk, især bogen Europäische Wirtschaftsgemeinschaft, sammensat af Heinrich Hunke - der ifølge den britsike oversættelse taler om både europæisk landbrugspolitik, europæisk valuta og arbejdskraftens fri bevægelighed.

Bogen 'Den beskidte oprindelse - den Europæiske idés udemokratiske baggrund' af briten John Laughland fra 1997 trækker også sammenligninger mellem nazisternes visioner til dagens EU, ligesom andre bøger fra britiske EU-kritikere som 'Fascist Europe raising' af Rodney Atkinson.

Hitler kom dog ikke først med ideen om noget, der ligner en europæisk union.

Allerede i 1920'erne blev et europæisk økonomisk rum debatteret i Mitteleuropäi-scher Wirtschaftstag, og den Paneuropæiske Union bygger på et "profetisk dokument" (som Paneuropa Unionen selv kalder det) af den østrigske Greve Richard Coudenhove-Kalergi fra 1923.

Ideen var også dengang europæisk enhed. Den Pan-europæiske bevægelse blev båret videre af blandt andre den konservative tyske politiker, Otto von Habsburg, og findes endnu i nogle lande.

Styrer eliterne?

Frygten for tysk imperialisme via EU trives fortsat. Er EU med sin militære oprustning og udvidelsen østpå ikke bare en ny måde, at skabe et stort Tyskland på, luftede et medlem af en østrigsk fredsbevægelse i slut-1990'erne. Eller er det resultatet af amerikansk imperialisme? Et hav af websider beskæftiger sig med især to organisationer, Bilderberg-gruppen og Den Trilaterale Kommission, som magtfulde lukkede sammenslutninger, der udøver skjult indflydelse på EU.

Er medlemmerne "globaliseringens ypperstepræster"som websiden bilderberg.org deklarerer?

Er deres mål et fælles marked for både Europa og USA, eller ligefrem en verdensregering med internationalt politi og verdensparlament? Eller er Bilderberg-møderne blot et mødested, hvor de øverste ledere for en gangs skyld kan slappe af, tale frit, dele bekymringer og prøve ideer og visioner af på hinanden uden at skulle bekymre sig for journalister eller demonstranter? Det mener et af dens danske medlemmer, Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden:

"I virkeligheden behøver Bilderberg slet ikke at have noget formål. Det er jo bare et sted, hvor man henter sig arbejdsmæssige erfaringer ligesom i f.eks. Rotary og de danske grupper af Virksomhedsledere, VL. Det er udelukkende en højt kvalificeret snakkeklub. Og det er jo sjovt at være sammen og diskutere,"sagde han i et interview i Poltiken i marts 2000.

Ifølge en artikel sidste år i herværende avis har der gennem Bilderberggruppens historie siden stiftelsen i 1954 deltaget en stribe danskere, foruden Seidenfaden, blandt andet nationalbanksdirektør Bodil Nyboe Andersen, venstremanden og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, statsminister Anders Fogh Rasmussen, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, Prins Henrik, socialdemokraten og tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft, miljøminister Connie Hedegaard, direktør i DONG Energy Anders El-drup og andre. Alle magtfulde mennesker - men spørgsmålet er, om det er EU's gøren og laden, der har været centrum for deres møder?

Interesse i Parlamentet

Det mener en række EU-parlamentarikere, der gennem årene jævnligt har spurgt EU-Kommissionen om dets forhold til Bilderberg-møderne.

Det er ikke mindst den rød-grønne gruppe og denden højreorienterede del af de britiske konservative, der har sat spørgsmålene på dagsordenen.

"Det er velkendt, at Kommissionens formand Barroso har deltaget i et møde med Bilderberg-Gruppen," skrev den finske rød-grønne Esko Seppänen i et spørgsmål i EU-Parlamentet i 2004 og fortsatte straks med at spørge, om der "er nogle medlemmer af Kommissionen, som er frimurere eller tilhører Opus Dei".

Svarene har gennem årene enstemmigt lydt, at nok bliver medlemmer af EU-Kommissionen inviteret til møderne, fordi de er kommissærer, men at de deltager som privatpersoner. Mens bilderbergerne værner om deres hemmelige møder, er Den Trilaterale Kommission, som blev grundlagt i 1973, en smule mere åben. Den har sin egen webside, og den offentliggører lister over sine medlemmer samt dagsordener for sine møder. Den har medlemmer fra Nordamerika, Europa og Asien - deraf navnet.

Et af fire danske medlemmer er Lykke Friis, prorektor ved Københavns Universitet. At høre den Trilaterale Kommission nævnt i forbindelse med en artikel om konspirationsteorier, undrer hende gevaldigt.

"Jeg var ikke klar over, at det var en konspiration," siger hun.

Hun afviser de mange konspirationsteorier om, at Den Trilaterale Kommission skulle udøve aktiv indflydelse på det politisk arbejde i EU, og fastslår, at det mere er et forum, hvor man henter inspiration og udveksler ideer på de to årlige møder:

"Så diskuterer man et antal af emner, der er oppe i tiden. For eksempel klima eller Rusland," fortæller hun.

Klima på dagsordenen

Klimaspørgsmålet var eksempelvis på den Trilaterale Kommissions dagsorden, længe før det for alvor slog igennem i avisspalterne.

"Det er som en avanceret VL-gruppe, som mødes på kryds og tværs," forklarer prorektoren og henviser til det danske eksempel på netværksgrupper på højt niveau i Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.

I praksis er møderne arrangeret som konferencer. "Min interesse er, at det er et kolossalt netværk. Jeg havde eksempelvis ikke så mange kontakter i Asien."

Selvfølgeligt er det noget særligt, pludseligt at stå overfor Henry Kissinger eller den tidligere leder af det liberale tyske parti FDP. Men på det faglige plan betyder det mere for Lykke Friis at kunne møde de professorer, der har skrevet nøgleværker.

"Det er en unik mulighed for at få indput og ideer."

Men trods Lykke Friis' og Tøger Seidenfadens forsikringer om, at der ikke konspireres på henholdsvis Den Trilaterale Kommissions og Bilderbergs møder, så lægger det nok ikke en dæmper på konspirationshungrende individers og gruppers hang til at lade ukontrollerbare magtfulde kræfter stå bag EU.

Se links om emnet på: http://luftskibet.information.dk/europa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jean Thierry

Med den måde EU fungerer på, med den lukkede kommission, der har eneret på at stille lovforslag, med de mange hemmelige kommiteer, med traktaterne, der har fastlagt politikken på forhånd uden demokratisk indblanding, med den totale mangel på evne til at acceptere nej'er til traktater... så er der ikke behov for at tænke på konspirationer for at se, hvor skummelt EU er.