Læsetid: 4 min.

Hyldest til Catalonien

Poeter, pæderaster, romantikere og kommunister har alle haft deres gang i Barcelona, hvilket tydeligt lader sig læse i romaner fra to af byens mest interessante kvarterer
Poeter, pæderaster, romantikere og kommunister har alle haft deres gang i Barcelona, hvilket tydeligt lader sig læse i romaner fra to af byens mest interessante kvarterer
24. juli 2007

Begynder du "at få slagside og dreje mod højre", når du slentrer ned ad Ramblaen - som den danske forfatter Tom Kristensen i sin tid udtrykte det - ender du i et af Europas indtil for nylig mest berygtede og myteomspændte kvarterer.

De smalle gader og trange gyder i Barcelonas El Raval dirrer af nervøs energi og blussende drifter, specielt når de spanske natteravne, indvandrerne, luderne fra Afrika og byens mest berusede turister hen på de små timer begynder at gøre sig til i jagten på sex, stoffer, penge eller absint på de barer, bordeller og snuskede hoteller, som 90'ernes effektive byfornyelse trods alt ikke har fået skovlen under.

Kvarteret har altid været præget af lummerhed og pragt, og har af samme grund tiltrukket hobevis af forfattere fra både nær og fjern. Blandt dem den franske bøssekarl og pæderast Jean Genet, der boede her i 30'erne og skrev om den tid i En tyvs dagbog; den catalanske samfundsrevser Manuel Vásquez Montalbán, hvis detektiv Pepe Carvalho har adresse i nabolaget, og altså vor egen Kristensen, der i 20'erne var lige ved kom selv galt af sted, mens han forsøgte at finde sig selv og samle indtryk til de første og bedste kapitler af En kavaler i Spanien.

Min egen favorit faldt jeg ved tilfælde over for et par år siden i en boghandel oppe i Gracía. Hvorfor jeg befandt mig dér følger, lad mig først slå et slag for spansk-argentinske Raul Nuñez' lille, tætte roman fra 1984, Sinatra, der har opnået noget nær kultstatus i latinske lande, uden danske forlag af den grund har fået øjnene op for den.

Sinatras kvarter

Fortælleren i Sinatra er den 40-årige Antonio Castro, der arbejder som natportier på et stjerneløst hotel i El Raval. Frankie, som han kaldes, fordi han ligner Frank Sinatra, er netop blevet forladt af sin kone, og han fordriver sine dage og nætter i ensomhed uden noget mål med livet - bortset fra at han gerne vil elskes og elske igen.

Af den grund tilmelder han sig et bureau for andre ensomme mennesker på jagt efter kærligheden. Kort efter begynder brevene at strømme ind fra homoseksuelle bartendere, plagede enkefruer, en bankrøver, en kvindelig dværg, der bilder sig ind, at hun er poet, og en sindssyg præst. Derudover præsenteres vi for teenagejunkien Natalie og den blonde luksusluder Isabel samt ikke mindst en hyperrealistisk og lyrisk sprogtone og et sæt rå kulisser, der på én gang afspejler tilværelsens frustrerende trøstesløshed og lokkende hedonisme.

Er man til Bukowski vil man ikke blive skuffet. Men måske skræmt. I så fald kan en tur i byen med Nuñez, Genet og Kristensen på Bar Marsella, London Bar, Bar Pastis, og hvad de berømte og i dag overrendte beværtninger ellers hedder, med fordel følges af et besøg i det mere spanske og mindre besøgte kvarter Gracía - "et hemmeligt hjørne af den meget hemmelige by, Barcelona", som Gabriel Garcia Marquez udtrykte det, da han boede i byen i 60'erne.

Den fortabte generation

Mit eget kendskab til Gracía startede tilbage i midten af 90'erne, da jeg studerede i byen. Egentlig burde jeg har have fulgt mine universitetsforelæsninger, men de blev mod forventning holdt på catalansk, hvad jeg dengang ikke havde tålmodighed med, så i stedet flanerede jeg rundt på må og få med SU på lommen, paperbacks i rygsækken og, så vidt jeg husker, et stille håb i maven om, at jeg ville opleve et eller andet, der kunne måle sig med Hemingways og Fitzgeralds Paris.

Efterhånden blev det til en fast rutine at ende i Gracía, der med sine rødder i den politisk engagerede catalanske arbejderklasse, sine gode lokale spisesteder og barer med tv-skærme; sine traditionelle små pladser med børn, der spiller bold under træerne, sine cafeer med unge mennesker, der læste Paul Auster eller drak kaffe, mens de ventede på at se Hal Hartleys Flirt i Verdi-biografen, snildt kunne lægge kulisser til min imaginære version af Den fortabte generations venstre bred.

Siden har Gracía været centrum for ethvert af familiens besøg i Barcelona, og det var her, i boghandlen på Carrer Verdi, at jeg for et par år siden faldt over en roman ved navn The Lonely Hearts Club. Det viste sig at være den nyligt oversatte engelske version af Sinatra, som jeg straks investerede i, men dog først fik tid til efter at have genlæst Mercé Roderedas hovedværk Diamantpladsen.

Galskab og sund fornuft

Rodereda var en af efterkrigstidens mest kendte catalanske forfattere. Det meste af sit voksenliv boede hun i Paris, hvortil hun var flygtet efter borgerkrigen, men det er hendes barndoms kvarter, Gracía, der er omdrejningspunktet i denne fortælling af en pragmatisk kvinde, der i 30'erne gifter sig med den dovne men kærlige anarkist Quimet, der fodrer duer på sit tag og drømmer om at slå Francos soldater hjem. Desværre er det Quimet, der ikke vender hjem fra krigen, hvorefter vor heltinde på pragmatisk vis beslutter sig for at slå sine to børn og sig selv ihjel.

Mere ville mildt sagt være en skam at røbe her. La Plaça del Diamant blev en øjeblikkelig litterær begivenhed, da den udkom på det forbudte sprog catalansk i 1962, og selv om meget har forandret sig siden da, lever bogen stadig. Ikke mindst som et symbol på den særegne catalanske ånd, der dirrer mellem galskab og sund fornuft, seny i rauxa, og som i dag kan opleves en lun aften på den livlige Plaça Virreina, på restaurant Salombo, hvis catalanske køkken i sig selv er et besøg værd, på Plaça de Rius i Taulet, hvis høje klokketårn flere gange har ringet til kamp for den catalanske frihed. Eller på et af Gracías to støjende og duftende markeder, hvor tiden synes at have stået stille siden Rodereda var ung.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu