Læsetid: 5 min.

Det ideelle klima for jihad

Fatah al Islam betragtes som symptom på dybden af Libanons politiske krise, og iagttagere mener kun, det bliver værre
Udland
22. maj 2007

TEL AVIV - Situationen i Libanon er langt fra faldet til ro efter weekendens blodige sammenstød mellem regeringstropper og medlemmer af den fundamentalistiske bevægelse Fatah al Islam i Tripolis Nahr el Bared flygtningelejren.

'Tværtimod forventer flere iagttagere, at der kan komme flere lignende konfrontationer, og at disse nemt kan sprede sig til andre dele af landet. I går mistede mindst ni mennesker således livet i fortsatte kampe omkring flygtningelejren.

"Dette er ikke kommet som nogen overraskelse for nogen libaneser," siger Hala Bejjani, som er chefredaktør for Beirut-dagbladet Al Akhbar. "Gennem de sidste par måneder har vi kunnet følge en klar vækst i flere ekstreme, sunnimuslimske grupper som Fatah al Islam, og selvom de i sig selv er temmelig marginale, er de kommet til at spille en særdeles prominent rolle. De er et tydeligt udtryk for det politiske kaos, som har hersket i Libanon det sidste halvandet år, og før der er fundet en løsning på dette, forsvinder disse grupper heller ikke."

Det politiske kaos består i striden mellem ministerpræsident Fouad Sinioras sunnimuslimske regering og oppositionen med det shiamuslimske Hizbollah i spidsen.

Den greb om sig i kølvandet på Israels 34 dage lange krig mod primært Hizbollah sidste sommer, idet Hizbollah søgte at omsætte sin vellykkede modstand mod Israels militære overmagt i forøget politisk indflydelse. Hizbollah trak kort efter sine ministre ud af Siniora-regeringen, der siden har været handlingslammet. Og næsten som et symbol på krisen er nedsættelsen af det såkaldte Hariri-tribunal kommet til at stå som et af kernespørgsmålene i den interne strid.

Tribunalet skal følge efter en omfattende kommissionsundersøgelse af attentatet på den libanesiske leder Rafik Hariri i februar 2005, og det forventes at lægge et tungt ansvar på Syrien. Derfor taler den anti-syriske Siniora varmt for tribunalet, mens Hizbollah med sine traditionelt varme forbindelser til Damaskus er helt imod dets afholdelse. Og fordi også Fatah al Islam ved flere lejligheder har talt imod tribunalet, rettede manges blikke sig i første omgang mod en syrisk forbindelse, navnlig fordi FN's sikkerhedsråd i disse dage forventes at vedtage en resolution til dets nedsættelse.

Som Taleban

"Der er en syrisk forbindelse til alt, hvad der sker i Libanon. Syrien er skurken alle vegne, og jeg vil ikke udelukke en forbindelse, men dette vil i sig selv være en forenkling," mener Hala Bejjani. "Men i Libanon har alting også en drejning, der gør det hele så meget mere kompliceret. Hvad vi så i Nahr el Bared er en gentagelse af en amerikansk fejltagelse andre steder i den islamiske verden".

Hun forklarer, at regeringspartiet Tayyar Al Mustaqbal, der har den myrdede leders søn Saad Hariri i toppen, længe har finansieret Fatah al Islam. Bevægelsen er som Hariri og Siniora sunnimuslimsk, og ved at støtte den, mente de politiske ledere at skaffe sig en gruppe, der i en given situation ville kunne konfrontere Hizbollah.

"For Siniora drejede det sig også om at vise befolkningen, at Hizbollah ikke har patent på at forsvare islamiske værdier," forklarer Bejjani videre. "Men ved at finansiere en fundamentalistisk gruppe uden selv at sympatisere med dens budskab begik Saad Hariri samme fejl som amerikanerne. På et tidspunkt var Fatah al Islam blevet så stærk, at den gik sine egne veje, og Siniora havde mistet kontrollen. Det er fuldstændig det samme som da amerikanerne investerede i Taleban og regnede med at kunne styre gruppen, og senere lavede de samme nummer med al-Qaeda."

Tidspunktet velvalgt

Den libanesiske journalist Omar Nashabi, som vi fanger på mobiltelefonen i Tripoli, går et skridt videre. Han henviser til den amerikanske journalist Seymour Hersh, der allerede for et par måneder siden påpegede, at Siniora-regeringen havde misbrugt amerikanske støttemidler ved at bruge dem til at investere i Fatah al Islam.

"Vi skal lægge mærke til at konfrontationen i Tripoli blev startet af regeringen," siger Omar Nashibi, der var øjenvidne til kampene. "De lavede en razzia mod et hus, hvor islamister, der var mistænkt for et bankkup i Qura (nær Tripoli, red.), opholdt sig. Vi er ikke engang sikre på, om de var medlem af Fatah al Islam eller en af de andre grupper."

Men da denne razzia, som Nashibi beskriver som "ualmindeligt klodset", var i gang, kom de baghold som Fatah al Islam kort efter lagde for regeringstropperne som en logisk konsekvens af den i forvejen spændte situation, der så blev til de blodige sammenstød.

"Alt dette er vigtigt, fordi tidspunktet var velvalgt," fortsætter Omar Nashibi. "Det faldt sammen med, at den amerikanske viceudenrigsminister, David Welsh, besøgte Beirut, og Siniora har ville demonstrere over for gæsten, at regeringen lægger afstand til de fundamentalistiske grupper. Altså en indirekte dementi af at amerikanske midler er blevet misbrugt. Og herefter slår regeringen på den syriske forbindelse for at give det troværdighed og en sammenhæng med Hariri-tribunalet."

Næppe al-Qaeda

Ifølge Omar Nashibi har hele den almindelige tendens af opløsning i Libanon skabt fine vækstbetingelser for fundamentalistiske militante bevægelser. Og da Tripoli har tradition for sunnimuslimsk fundamentalisme, er grupperne særligt synlige her.

"Da Yasser Arafat på et tidspunkt måtte flygte fra Beirut, søgte han til Tripoli, hvor disse grupper beskyttede ham. En af dem hedder endnu i dag Fatah Abu Ammar," fortæller Omar Nashibi med henvisning til en gruppe, der bærer PLO-lederens nom de guerre. "De er meget aktive lige nu."

Da et par bomber flænsede to busser i et kristent kvarter i Beirut i februar, tog Fatah al Islam ansvaret, og de libanesiske myndigheder ved, at de fundamentalister, der sidste år brændte den danske repræsentation i Beirut kom fra Tripoli.

"De kom fra landsbyerne deroppe, og de måtte spørge om vej for at finde ambassaden i Beirut," tilføjer Hala Bejjani med en høj latter. "I må altså sætte et tydeligere skilt på jeres ambassade."

Efter igen at have fundet et alvorligere toneleje, opstiller Hala Bejjani en profil af Fatah al Islam. I spidsen står den 50-årige palæstinenser Shaker Abssi, der stod nær den omkomne al-Qaeda leder Abu Musab al Zarqawi, og de omkring et hundrede kendte medlemmer af gruppen har også en sammensætning, der kan ligne en al-Qaeda celle. En af de formodede, nu omkomne bankrøvere var fra Bangladesh, og omkring 30 pct. af medlemmerne stammer fra forskellige dele af den muslimske verden, mens 70 procent er fra nordlibanesiske landsbyer eller fra den palæstinensiske Nahr el Bared lejr.

"De er på den anden side nok heller ikke al-Qaeda. Enhver fundamentalistisk gruppe kan i dag kalde sig det. Der er gået inflation i navnet, og det passer vesten at have et skræmmebillede," slutter hun. "Gruppen passer ind et eller andet sted i hele problemet omkring Syrien og Iran, men først og fremmest er den et alvorligt lokalt problem. Fatah al Islam har på et tidspunkt sagt, at Libanon har det ideelle klima for jihad, hellig krig. Hvad der end ligger i det, er det en virkelighed, som Libanon nu må håndtere oven i sine andre problemer."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her