Læsetid: 4 min.

Israel lukker for bøndernes vand

Palæstinensiske landsbyer lider langsomt tørkedøden, når israelske styrker lukker for vandet til deres landbrug
Udland
4. januar 2007

For at komme til Berdale - en lille palæstinensisk landsby med 2.000 indbyggere, beliggende dybt i Jordandalen - må man køre kilometer efter kilometer i nøgne bakker, kun befolket af enkelte hyrder og flokke af geder. Man tilbringer timer ved de forskellige checkpoints, mens man venter på, at de israelske soldater giver dig tilladelse til at passere. Og når man endelig kommer frem til den vakkelvorne samling hytter, ser man en chokerende visuel kontrast.

Ude på den jordanske side af dalen - blot få kilometer borte - ser man skinnende rækker af drivhuse og frodige træer. Her på den palæstinensiske side - og under israelsk besættelse - blander de syge træer sig med murbrokker og støv.

Ashraf Sawafta, en tungsindig, langsomt talende 67-årig bonde, forklarer hvorfor:

"Besættelsen har gjort livet her i Berdale umuligt."

I løbet af de seneste få år har besættelsesstyrkerne skåret ned på vandforsyningen, fra 240.000 liter om året til 140.000. Derfor er brøndene tørret ud, og bønderne kan ikke vande ret mange af deres marker.

Ashraf kigger ud over sine udtørrede marker og tilføjer, at dette ikke engang er deres største problem.

De israelske styrker har gjort det næsten umuligt for bønderne at sælge deres produkter - typisk agurker, tomater, peberfrugter, majs og bønner. De har opdelt Vestbredden i en række 'bantustaner', der afskærer Berdale fra alle de omkringliggende byer.

For at komme til Hebron eller Nablus - de nærmeste markeder - må bønderne igennem mindst fire militære checkpoints. Ved hver af dem skal de tage varerne ud af bilen, fremvise dem alle sammen - og stadig med risiko for at blive afvist hver gang.

"Hvis jeg virkelig er heldig og slipper igennem, tager det hele dagen, og de fleste af varerne er rådnet i solen."

Fattigdommen i Berdale er nu så grundfæstet, at indbyggerne er blevet tvunget ud i en ny form for ydmygelse. Blot syv kilometer borte lå der engang en palæstinensisk landsby ved navn Ein al Bedie. I 1970'erne blev indbyggerne med våbenmagt tvunget bort fra deres jord, og en illegal israelsk bosættelse, Mechola, blev opført på stedet.

Forfærdelige forhold

I dag er indbyggerne i Berdale så fattige, at de sender deres børn på arbejde hele natten - fra kl. 18 til 06 - i den ulovlige bosættelse, hvor de arbejder under forfærdelige forhold, på jord stjålet fra deres venner. Lønnen er på ca. 50 kroner pr. skift. Hamed Fareed Suwarta er en stille 12-årig dreng, som er vild med spionromaner. "Jeg elsker James Bond." Men kl. 18 starter han med at sortere dadler i bosættelsen.

"Vi har et kvarters pause, og hvis du falder i søvn, bliver du fyret."

Bosætterne giver dem ikke lov til at sidde ned, og han må kun gå på toilettet i sin pause. (Adskillige andre børn bekræfter uafhængigt af hinanden at være blevet behandlet på samme måde).

"Jeg bliver nødt til at arbejde der for at forsørge min familie. Jeg har en bror, der går på universitetet. Vi må alle arbejde for, at han kan gøre sine studier færdige."

Omkring 100 kilometer borte ligger et andet landbrugsområde, der også er ved at tørre ud. Salah Tahir Khadoumi, en 42-årig bonde, står og stirrer ud over den enorme ståltråds- og betonmur, som det israelske militær har bygget lige igennem hans land. For to år siden ankom bulldozerne til Yassid i Nablus-provinsen for at opføre 'sikkerhedshegnet'. De flåede 12 hektar oliventræer op.

"Det har været et mareridt. Mine drivhuse med citrusfrugter ligger på den anden side." Han peger: "Denne port er den eneste vej ud, og den er tilsyneladende kun åben tilfældigt. I nogle tilfælde en gang om ugen. Sidste år var den lukket i en måned, og da jeg endelig kunne komme igennem, var alle mine planter på den anden side døde."

The Wellfare Association - en af de tre velgørende organisationer der støttes af dette års Independent's Christmas Appeal - har tilbudt direkte praktisk hjælp, så disse bønder kan overleve.

I Berdale har de betalt bønderne, så de kan dyrke dadler på skift. De holder meget længere - hvis du ikke kan sælge dem i dag, så næste måned - og deres palmetræer bruger meget mindre vand. Hvis du kun dyrker en slags frugt på omkring en halv hektar, tjener du 300 dollar om måneden. Det samme areal med dadler indbringer 2.000 dollar. Bønderne selv kunne aldrig have fundet den nødvendige investeringskapital til at købe træerne, der koster 60 dollar stykket - men nu er de på rette vej, træerne begynder at bære frugt i løbet af tre år.

I Yassid har de hjulpet med at omplante oliventræer og skaffe plastic til de nye drivhuse. Khadoumi viser mig stolt et Welfare Association-oliventræ. "De har virkelig stået på vores side. I disse tider har man i høj grad brug for venner. Det eneste, vi vil, er at være uafhængige og leve et frit, et almindeligt liv - ligesom dine læsere. Ligesom resten af verden."

Der er allerede kommet små grønne grene på træet - og små skud med håb.

© The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her