Læsetid: 3 min.

Jaruszelski og Polski Kitschki

I går rejste Honecker rundt i en lille sydamerikansk krukke med låg. I dag er general Jaruszelski stadigvæk i live. Otte gamle østlande. Otte døde kommunistledere. Otte gravsteder. Roadtrip: Hoxha eller kaput. Indtil videre: Kaput!
-Det kan så være vores polske Trabant, hjemmebrændt polsk sprit i stedet for en endnu ikke død diktator-.

-Det kan så være vores polske Trabant, hjemmebrændt polsk sprit i stedet for en endnu ikke død diktator-.

Mikkel Bording

25. juli 2007

Vi forlader DDR og krydser hurtigt og problemfrit den polske grænse. Polen here we come- BUMP, BUMP, BUMP.

Fra den perfekte tyske autobahn til en polsk motorvej, der sandsynligvis ikke er blevet fornyet siden Hitlers blitzkrieg. Vi er cola-tørstige og kører af ved den første afkørsel. KÆMPEBUMP, KÆMPEBUMP, KÆMPEBUMP.

Den polske motorvejsafkørsel er belagt med brosten! Rastepladsen er en blanding af kitsch og billige mærkevarebutikker. 10 meter fra benzinstanderne står 37 meterhøje havenisser til 70 zloty per styk.

'Shoppingcentret' ligner den toldfrie i en provinslufthavn i Zimbabwe. Desværre skal vi ikke finde en havenisse, men en død diktators grav, men når han ikke er død endnu, bliver det lidt besværligt. Måske et billede af onkel Jaruszelski? Nej, endnu bedre: En af de uniformer, som han altid havde på. Det er da rigtig hip cool polsk kitsch.

Men hvor finder man- marskandiser! En polsk marskandiser.

Loppemarked i Luban

Vi sætter kurs mod den nærmeste - ifølge Reiseatlas Europa - større by: Zary.

Pub Max-Sport Club ligger lige bag en nedslidt brun banegård i den middagssøvnige by i Polens sydvestlige hjørne. Baren er sidste stop, inden vejen ender i en grusbunke med spredte garager. Vejarbejderen, der sidder i vejsiden, ligner ikke en, der har lyst til at knokle mere den fredag. Apatien hersker også hos de unge knægte, der i et mørkt hjørne af deres stamsted kun afbrydes af mobiltelefonernes bip-bip. Ved poolbordet er en ung gut i Kappa-T-shirt og opsmøgede jeans uheldig med ikke at få sænket den sorte otter. Ingen af dem kender noget til, om der måske skulle være en marskandiser i byen.

"Men de har et udendørs loppemarked i Luban," bliver der sagt.

Vejen til Luban, eller det, der fungerer som en vej, begynder med endnu mere skov, kun afbrudt af tilfældige ruiner og brunlige landsbyer med velfriserede plæner. Men der ligger også nybyggede huse i jugendstil spredt rundt i landskabet.

I Luban er markedet lukket. Klokken 16.00 er de eneste, der er tilbage på pladsen en mand i færd med at rydde op og en pige med dybrøde proptrækkerkrøller. Hun sidder på et af de splintspækkede markedsborde, og hendes hår dufter stadig af den hårspray, der for et øjeblik siden blev misbrugt foran spejlet på dametoilettet. Fødderne i de dinglende sportssko er omklamret med de næsten obligatoriske brune nylonstrømper. De kønne blå øjne er tynget af en kraftig make-up.

"Måske i Jelena Gora," foreslår hun på polsk.

Slukørede

Jelena Gora viser sig at være en blegsotig by midt imellem intet og intetsomhelst. Den ligner faktisk én stor marskandiserbutik. Perfekt! Vi får forklaret vores hensigter til en ældre dame, og hun fortæller, at vi skal forbi en busstation, en togstation, en kirkegård og under en viadukt. Hvis det nu skulle blive nødvendigt at spørge igen(!), beder vi hende sige, hvad marskandiser hedder på polsk.

"Sklep a uzywanymi meblami," siger hun.

Øhh; hun skriver det ned. Det bliver en eftermiddag under broer, forbi togstationer, busstationer, kirkegårde igen og igen og frem og tilbage, men ingen sklep a uzywanymi meblami.

Da eftermiddag bliver til aften, har vi fået nok og forlader slukørede byen Jelena Gora. I går fandt vi da i det mindste en Trabant. Sidste stop inden Tjekkiet er en lille bjergbodega. Her sidder et opstemt selskab og drikker brændevin. Vi bliver tilbudt et glas. Tak som byder og Nostrovia! Skål til Jaruszelski - gid du var død. Jeg bunder - Mikkel er chauffør, så han deltager ikke - og mine indvolde eksploderer i et flammehav. Polakkerne morer sig og fortæller grinende, at det er noget hjemmebrændt sprit, halvanden gang så stærkt som vodka.

"Det kan så være vores polske Trabant, hjemmebrændt polsk sprit i stedet for en endnu ikke død diktator," siger Mikkel muntert.

Jeg nikker med tårevædede øjne. Heldigvis er den næste despot både død og begravet. Vi krydser hurtigt den polsk-tjekkiske grænse ved Jakuszyce og slår lejr i den alpeagtige skisportsby Harrachov.

Despot 1: DDR, mission fuldført.

Despot 2: Polen, mission fuldført. Despot 3: Tjekkoslovakiet og Gustav Husak.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu