Læsetid: 5 min.

Den katolske kirke betaler sig ud af pædofili-sag

Den stenrige katolske kirke har indgået et rekordstort forlig med ofre for seksuelle krænkelser. Dermed sætter kirken en endelig stopper for en faretruende retssag
Den stenrige katolske kirke har indgået et rekordstort forlig med ofre for seksuelle krænkelser. Dermed sætter kirken en endelig stopper for en faretruende retssag
18. juli 2007

I samlet flok må en række katolske præster bede om syndsforladelse for seksuelle krænkelser af 570 personer i staten Californien i USA. En syndsforladelse, der koster kirken 3,6 milliarder kroner, hvilket bringer det samlede beløb udbetalt i erstatninger til ofre for pædofili indenfor den katolske kirke op på godt 11 milliarder kroner alene i USA.

Med forliget valgte den katolske kirke dermed at hive i den juridiske nødbremse. For var den historiske aftale ikke indgået i lørdags, ville en retssag mod kirken være påbegyndt mandag i Californien. En retssag, der kunne have holdt kirken i pressens direkte søgelys i årevis, og som ville have betydet, at en række præster ville være blevet trukket i vidneskranken.

Derfor kan forliget ligne ansvarsforflygtigelse fra kirkens side, når man nu ønsker, at sagen afsluttes uden den videre rettergang. Men ifølge cand.theol Iben Tranholm, der er informationschef for det Katolske Bispedømme i Danmark, er det ikke tilfældet.

"Forliget skyldes, at man anerkender, at det her er sket. Så jeg mener ikke, at man kan kalde det ansvarsforflygtigelse. Jeg mener ikke, at der i de her sager er stukket noget ind under gulvtæppet. Tværtimod."

- Og hermed stopper sagerne?

"Nej. Der foregår en enorm selvransagelse - kirken er kun interesseret i, at de personer, der har været udsat for krænkelser, hjælpes bedst muligt," siger Iben Tranholm.

Indhentet af historien

Det er langt fra kun i dag, at den katolske kirke er blevet ramt af skandaler om pædofili. Det viser de aktuelle sager også, da en lang række af dem strækker sig 50 år tilbage i tiden. Men det var først i 2002, at låget for alvor sprang af trykkogeren, da Bostons ærkebiskop, kardinal Bernard Law, blev frataget sit embede, og kirken dengang måtte udbetale 85 mio. dollar i erstatning til 550 personer, der alle var blevet seksuelt krænket.

"I 1950-60'erne var den slags sager ikke noget, man talte om. Ikke fordi at jeg skal undskylde kirken, men det var meget tabubelagte emner alle steder i samfundet," forklarer Iben Tranholm, der modsat mener, at der blandt pressen i dag er en tendens til at køre sagerne op til sensationer:

"Der er en sekulær tendens i tiden, der gør, at man sætter trossamfund i et dårligt lys. Det ser man særligt med den katolske kirke. Men muslimske samfund er også udsat for en tendens til hetz," siger Iben Tranholm.

- Men kirkens behandling af sagerne i nyere tid har heller ikke været særligt åben?

"Det er rigtigt. De sager skulle have været behandlet som kriminalsager ved en civil domstol. Det er en meget stor fejl."

- Men i stedet blev de skandaleramte præster flyttet til poster i Vatikanet?

"Grunden til, at man valgte at flytte dem til Vatikanet, var nok, at så var de isoleret, og ikke i kontakt med børn. Men det er blot mine formodninger."

Religionsforsker, ph.d. og præst Lene Sjørup er imidlertid ikke enig. Hun mener, at lørdagens forlig er typisk for den katolske kirke, der altid har forsøgt at lukke ned for skandalerne uden at involvere de civile myndigheder. Som eksempelvis ved en række faderskabssager, der tidligere prægede kirken.

"Man betaler sig fra retssager, så kirken fremstår så ren som mulig. Men det er meget langt fra det, som vi normalt betragter som den rigtige metode. Men det skyldes jo netop den lidt hykleriske holdning fra Vatikanets side - en holdning som rigtig mange katolikker ikke bryder sig om," siger Lene Sjørup.

Ingen reformer

En almindelig forklaring i katolske kredse er, at pædofili naturligvis ikke er et særskilt katolsk problem. Derfor kan hverken den katolske kirke eller andre institutioner gardere sig mod, at den slags forekommer. Det er en del af den forklaring, som Vatikanet støtter sig til.

"Problemet med seksuelle krænkelser af mindreårige og sikringen mod dette vedrører ikke kun kirken (den katolske, red.), men også andre institutioner, og det er derfor kun på sin plads, at de også tager de nødvendige forbehold," lyder det således fra Vatikanets talsmand, Fader Federico Lombardi, der fastholder, at andre religiøse organisationer og institutioner bør behandle pædofili ligeså åbenlyst som den katolske kirke er blev tvunget til på grund af de mange skandaler.

Dermed afviser Vatikanet samtidig, at sagerne om pædofili skulle have noget at gøre med, at de katolske præster skal leve et liv i cølibat. Et princip, som den katolske kirke i dag står stejlt på.

"Der har blæst en konservativ vind over den katolske kirke siden pave Johannes Paul 2. kom til. Det gælder ikke mindst indenfor det seksuelle område, familiepolitik og planlægning. Altså hele modstanden over for abort, prævention, homoseksualitet og kvindelige præster. Og det er i virkeligheden nok det svageste punkt. Når kirken står for ideer, der så åbenlyst strider mod sund fornuft," siger Lene Sjørup.

Inden Johannes Paul 2. blev pave, var særligt emnet om cølibat ellers til debat i den katolske kirke, hvor en række fremtrædende kræfter kaldte på reformer. Men med l Johannes Paul 2. som pave - og med den nuværende pave Benedict XVI - er den debat lukket effektivt ned i Vatikanet.

"Før Johannes Paul 2. diskuterede man på baggrund af en række skandaler som i dag netop muligheden for, at de katolske præster skulle kunne gifte sig. Men debatten forstummede. Og den nuværende pave holder nøjagtig samme kurs. Så der er foreløbig ingen tegn på reformer i den katolske kirke. Men ingen varer naturligvis evigt," siger Lene Sjørup.

På det område er Iben Tranholm enig. Selvom hun mener, at kirken hele tiden skal "overveje, hvor den er i tiden," så forudser hun ingen større reformer af den katolske kirke.

"Fra Vatikanets side er der ingen tegn på ændringer. Men det betyder ikke, at kirkens medlemmer og præster ikke af og til diskuterer spørgsmålet om cølibatet," siger Iben Tranholm.

USA mere åbent

Selvom der også har rullet en række tilsvarende sager i både Latinamerika og Europa, så er de både relativt få og beskedne i forhold til de skandaler, der inden for de seneste år er dukket op i USA. Ifølge Lene Sjørup er det dog ikke nogen tilfældighed. Det hænger sammen med, at den katolske kirke i USA i stor udstrækning hviler på en protestantisk ånd, der ifølge Lene Sjørup er mere åbent orienteret end den klassiske katolske kirke.

"Den katolske kirke i USA er historisk set et produkt af protestanter, der i utilfredshed er konverteret. Derfor findes der fløje indenfor kirken, der er langt mere liberale. Det giver en større åbenhed i kirkesamfundet," siger Lene Sjørup.

En anden forklaring kan være, at der i USA er temmelig store beløb i at føre skandalesagerne. Som tidligere insider i det katolske samfund og nu juridisk rådgiver for anklagemyndigheden, Tom Doyle, sagde, efter forliget var indgået:

"Kirken har langt flere ressourcer end de offentligt erkender. Det er en af de ting, som den her sag i hvert fald har demonstreret."

Og det har han givetvis ret i. Selv har han som en del af den enorme juridiske maskine omkring retssagen en vis interesse i kirkens rigdomme. Ud af forligets 3,6 mio. kroner går en tredjedel til sagens omkostninger. Det vil primært sige salærer til advokater og jurister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu