Læsetid: 5 min.

Mænd kæmper, kvinder vasker tøj

I Bolivia er kvindeundertrykkelse en blodig realitet for mange. En gruppe radikale feminister kæmper med grafitti og gadeaktioner imod vold og manglende muligheder
I Bolivia er kvindeundertrykkelse en blodig realitet for mange. En gruppe radikale feminister kæmper med grafitti og gadeaktioner imod vold og manglende muligheder
Udland
24. juli 2007

Da Teodosia Huacoto var barn, fik hun og hendes sø-stre tæsk af deres far. Da de blev voksne, og faderen blev for gammel, fik de tæsk af deres bror. Nu er den ældste søster gift og får tæsk af sin mand.

I Bolivia er kvindefrigørelse ikke noget, kvinderne ser tilbage på. De ser frem til det. Her i Sydamerikas fattigste land var der ingen rødstrømper i 1970'erne, og her er kvinder stadig mødre, før de er borgere. Og 70 procent af dem bliver udsat for vold i deres liv.

"Min far slog min mor og os i mange år. Han brugte sten, kæppe og en pisk, og vi led meget. Jeg græd hele tiden. Min far tænkte sig ikke om. Vi har prøvet at tale med ham om det senere, men han vil ikke," siger 30-årige Teodosia Huacoto.

Hun er en af de kvinder, der har søgt hjælp hos Federación de Mujeres de El Alto (FUOPMEA), en af de organisationer, der prøver at ændre kvindernes situation. Her kommer kvinder for at finde fælles styrke, lære om deres rettigheder eller blot lære at læse. Selv det sidste kan de ikke altid få lov til, fortæller FUOPMEA's leder, Joanna Martinez.

"Mange mænd mener ikke, at deres koner behøver at kunne læse. De er vrede over, at konerne kommer her, og nogle gange gør det dem endnu mere voldelige. Kvinden er mandes ejendom. Hvis hun går til sine forældre, får hun at vide, at det, der sker i ægteskabet, er mellem manden og konen," siger hun.

Nøgne mænd på række

Ifølge Joanna Martinez begynder machismoen allerede i barndommen:

"Børn bliver behandlet helt forskelligt. Drenge skal lege og ikke lave husarbejde; de får at vide, at det er deres søstres job. Og som voksne skal kvinderne føde børn før noget andet. Kvinder får ingen respekt, hvis de ingen børn har."

Joanna Martinez er en pæn ældre kvinde med hvid damehat, og hun repræsenterer den hårdtarbejdende, men relativt høflige del af kvindebevægelsen i Bolivia. Over for FUOPMEA og lignende organisationer står de mere radikale Mujeres Creando, en feministisk bevægelse, som mange bolivianere betegner som skøre, mandehadende lesbiske.

"Og ja, vi er lesbiske, vi er prostituterede, vi er indianere og meget mere. Vi er alle slags kvinder i Mujeres Creando, og vi er imod, at man taler om kvinder som én gruppe," siger Julieta Ojeda, en af kollektivets aktivister.

Mujeres Creando holder til i et blodrødt kvindehus midt i La Paz, åbent for kvinder på flugt, prostituerede, gadesælgere og andre, der har brug for et sted at sove eller være sig selv. Bevægelsen har eksisteret i 15 år og provokerer Bolivias mænd ved at tale dem direkte imod og bryde seksuelle tabuer med grafitti og gadeaktioner.

"Længe leve de tykke kvinder!" og "Eva blev ikke skabt af Evos ribben" lyder typiske grafittitekster, og en af Mujeres Creandos aktioner var at stille nøgne mænd op på række midt på gaden - "for at vise dobbeltmoralen om mænds og kvinders nøgenhed", som Julieta Ojeda siger.

Mere queer end konet

Det kan synes, som om Mujeres Creando opererer i en helt anden virkelighed end det stærkt katolske Bolivia. Den unge Ojeda minder mere om en københavnsk queer-aktivist end om en boliviansk bondekone. Hun er da også ærgerlig over, at København for nylig rev Ungdomshuset ned; netop den bygning hvor kvinder i 1910 besluttede, at de ville have en international kampdag den 8. marts hvert år.

Men i Bolivia har kvindekampen en helt anden historie end i Danmark. Her opstod feminismen først for alvor i 1990'erne, selv om kvindelige anarkister allerede i 1920'erne og 1930'erne stillede spørgsmålstegn ved ægteskabet.

"Vi har tradition for kamp i landet, men selv i de sociale bevægelser ligger kvinderne altid under for mændene. Mændene tager beslutningerne, mens kvinderne vasker deres tøj og laver mad til dem. Vi tror ikke på den traditionelle venstrefløjs hierarkier," siger Julieta Ojeda.

Mujeres Creando er en torn i øjet på mange, og derfor bliver de af og til sat på plads - med vold. Både politiet og andre sociale bevægelser har prøvet at tæve de rapkæftede kvinder til at holde kæft. Da Mujeres Creando i 2005 tilbød fodvask til demonstrerende bondekvinder, men ikke til deres mænd, omringede en gruppe bønder dem og tævede dem offentligt i over 40 minutter.

"Mujeres Creando er meget konfrontatoriske. Vi ville aldrig provokere mænd sådan, for vi har jo også mænd og sønner. De går meget op i at vise lesbiskhed som noget naturligt, hvor vi nok mere tror, at det er et valg, nogle kvinder træffer," siger Joanna Martinez fra FUOPMEA.

Ikke mere vold

Mujeres Creando angriber også det, de ser som symbolsk vold: At kvinder skal tage deres mænds efternavne, at puta ('luder') bruges som ydmygende skældsord, og at man ifølge spansk grammatik altid skal omtale en gruppe mennesker som mænd, hvis blot én i gruppen er en mand.

Men værst er den fysiske vold. Særligt på landet er der meget vold, fordi der her ingen institutioner er til at hjælpe kvinderne. Teodosia Huacotos erfaringer med først sin far og så en voldelig bror fik hende til at søge hjælp hos FUOPMEA og selv arbejde frivilligt for dem. Men hun har svært ved at hjælpe sin storesøster, der bor i en fjern provins med en voldelig mand.

"Hun elsker ham ikke. Jeg prøver at få hende til at flytte hertil, hvor vi kan hjælpe hende, men hun vil ikke skilles. Det er svært at overleve alene med børn," siger Huacoto.

Teodosia Huacoto mener, at mange mænd blot slår, fordi de ikke tænker sig om.

"Men jeg kender også mænd, der siger, at liv er guld værd, og at man skal passe på det. Jeg tror, der bliver mindre vold i fremtiden, hvis folk bliver uddannet bedre. Organisationer som FUOPMEA er nødvendige," siger Huacoto.

Hun har selv endnu hverken mand og børn, men vil gerne have det en dag.

"Men jeg vil aldrig tillade vold mod mig. Det ødelægger folks liv. Jeg beder hver dag til Gud om, at der ikke skal være mere vold."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her