Læsetid 6 min.

Medicinkrigen raser mellem Thailand og USA

Thailands regering går uden om de store medicinalfirmaer og tillader billig kopimedicin til behandling af hjertesygdomme og hiv. Medicinalindustrien med USA i spidsen raser, mens Thailand fremhæver sig selv som et fattigt land, der gør alt for sine syge borgere
Amerikanske lægestuderende fra Chicago demonstrerer mod medicinalfirmaet Abbott, der har besluttet, at det ikke længere vil sende ny hiv-medicin til Thailand.

Amerikanske lægestuderende fra Chicago demonstrerer mod medicinalfirmaet Abbott, der har besluttet, at det ikke længere vil sende ny hiv-medicin til Thailand.

Charles Rex Arbogast

30. juli 2007

BANGKOK - Den 11. maj 2007 ryddede en hidtil ukendt interesseorganisation side ni i avisen Bangkok Post. Under overskriften The wrong prescription for Thailand tordnede organisationen 'USA for Innovation' mod den thailandske regerings brug af tvangslicenser i medicinalindustrien.

Som modsvar indrykkede en anden organisation, 'Thais Living with AIDS', en til-svarende helsidesannonce,hvori organisationen beskylder amerikanerne for at lyve. Det hele handler om patenter, militærbudgetter og thailænderes ret til livsvigtig medicin.

Sidste år åbnede Thailands nye militærjunta-regering mulighed for, at landet fremover kan kopiere kendt mærkevaremedicin til de mere end 500.000 hiv-smittede i landet. Det samme gjorde sig gældende for hjertepatienter, der ligesom alle andre patienter er garanteret statslig behandling.

Problemet er bare, at Thailand ikke har råd til at behandle de mange syge og derfor hellere sætter det statslige medicinalfirma i gang med at kopiere hiv-medicin som for eksempel Kaletra, som det amerikanske medicinalfirma Abbott har patent på. Det har gjort firmaet så vredt, at det har truet med at trække sig helt ud af landet på trods af, at der er mange år, til patentet på Kaletra udløber, og Thailand er et stort marked for hiv-medicin.

"Ophavsret og patenter er vigtige for os," siger Abbotts internationale pr-chef, Jennifer Smoter. "Vi bliver i Thailand, men vi kan ikke leve med, at den thailandske regering bryder vores patenter. Derfor har vi valgt ikke at introducere ny medicin på det thailandske marked."

USA for Innovation er en interesseorganisation, som ifølge sin hjemmeside har til formål at værne om amerikanske interesser, patenter og jobs. Bag organisationen står Ken Adelman, som tidligere var kendt som militær-rådgiver for Ronald Reagan og ligeledes har været Donald Rumsfelds assistent. I dag arbejder han som konsulent i et pr-bureau, som er hyret af den amerikanske medicinalindustri - heriblandt Abbott - i denne kampagne. Ligesom i krigen mod terror er amerikanerne ikke tilbageholdende i retorikken. Thailand må derfor se sig selv omtalt som en del af 'patent-ondskabens akse'.

Efter moderat pres fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) nedsatte Abbott i april priserne på aids-medicin i 55 lavindkomst-lande såsom Thailand til 1.000 dollar pr. patient pr. år. Det var ikke billigt nok for den thailandske regering, som med hjælp fra The Clinton Foundation kan købe en kopi i Indien for 695 dollar.

Abbott ville gerne forlade Thailand og tvangslicenserne for tid og evighed, men en halv million potentielle kunder - hvoraf 12.000 er daglige brugere af Kaletra - gør det svært at sige farvel og tak.

National nødsituation

Militærstyret mener selv, at landet er i sin gode ret til at udstede tvangslicenser. I 2001 vedtog Verdenshandelsorganisationen (WTO), at reglerne om ophavsret ikke skulle stå i vejen for verdenssundheden. Med Doha-deklarationen i hånden kan lande, som mangler livsnødvendig medicin til sine borgere, benytte sig af tvangs-licens, hvis patenthaveren ikke frivilligt nedsætter sine priser.

Tvangslicenser kan bruges i tilfælde af 'en national nødsituation' som for eksempel aids, hiv, tuberkulose, malaria og andre epidemier. Det er op til de enkelte regeringer at beslutte, hvornår en national nødsituation er til stede og skaffe den nødvendige medicin til befolkningen - hvad enten det er ved at købe billige kopier i Indien eller ved at fremstille det selv.

De thailandske sundhedsmyndigheder mener derfor ikke, at landet er på kant med international lovgivning. Thailand har også - som krævet i WTO-deklarationen af lande, som ønsker at udstede tvangslicenser - indledt forhandlinger med patenthaveren: Så sent som i maj i år har medicinalfirmaerne været faste gæster i sundhedsministerens mødelokaler. Problemet var, at parterne ville forhandle om to forskellige ting. Medicinalselskaberne ønsker til stadighed at tale om priser på medicinen, men smertegrænsen på 1.000 dollar pr. patient pr. år synes at være nået for Kaletras vedkommende.

"Det er vores seneste bud," siger Jennifer Smoter, som dog ikke vil afvise, at prisen på Kaletra kommer længere ned i fremtiden.

For sundhedsministeren er det dog ikke et spørgsmål om pris. Tvangslicensen er en realitet, og en høj amerikansk pris er derfor ligegyldig, eftersom sælgeren formentligt er inder. Sundhedsministeren tilbyder derfor at forhandle om den patent-afgift, som Thailand symbolsk tilbyder Abbott og de andre ramte selskaber. De forhandlinger har indtil videre resulteret i en afgift på en halv procent af den importerede medicins værdi som kompensation til den oprindelige patenthaver - en belønning, som amerikanerne knapt nok gider gå i banken og hente.

"Den afgift er ikke noget, som vi bekymrer os om," siger Jennifer Smoter. "Vi er kun interesserede i at få den thailandske regering til at holde op med at bryde vores patenter," siger hun.

Der er ikke planlagt flere møder mellem selskaberne og regeringen.

Militærbudgettet vokser

Militærkuppet i september 2006 foregik ublodigt, men som konsekvens af den nye politiske struktur blev militærbudgettet hævet med mere end en tredjedel. Alene lønforhøjelse til juntaen selv beløb sig til mere end ni millioner dollar om året. Det er lidt mindre, end hvad budgettet til offentlig sundhed samtidigt blev sænket med.

Disse tal kommer fra The Wall Street Journal, som sætter spørgsmålstegn ved rimeligheden af tvangslicenser, når militærbudgettet stiger så kraftigt i disse år.

Besparelserne ved tvangslicens af aids-medicin er 24 millioner dollar, hvilket blot svarer til godt to procent af stigningen i militærbudgettet.

There is no such thing as a free lunch, siger avisen og henviser til, at Thailand skal passe på med at gøre sig uvenner med et af sine største eksportmarkeder, USA. Amerikanske investorer har i nærheden af 10 milliarder dollar investeret i Thailand.

I begyndelsen af maj satte den amerikanske regering Thailand på en speciel 'observationsliste' over lande, som ifølge USA ikke overholder international lovgivning om ophavsret. Amerikanerne afviser dog, at det træk skal opfattes som straffen for at bryde amerikanske patenter.

Ved et pressemøde for nylig blev sundhedsministeren spurgt - interessant nok af en repræsentant for det amerikanske handelskammer - om Thailand havde planer om at tillade tvanglicenser for flere diagnoser i fremtiden. Sundhedsministeren svarede bekræftende, at Thailand håber at kunne gøre det samme for sine kræftpatienter, som man har gjort for aids-patienterne.

"Kræft er på top fem over de mest almindelige døds-årsager i Thailand," forklarede sundhedsministeren.

Hvorvidt kræft lever op til Doha-deklarationens betingelser om en epidemi, som truer folkesundheden, og hvorvidt Thailand i virkeligheden er det fattige land, som det efter behag udgiver sig for at være, skal der en militærjunta til at afgøre.

Hvem har ansvaret?

I krigen om patenterne beskylder ngo'erne Abbott og de andre medicinalselskaber for at løbe fra deres ansvar over for patienterne.

"Jeg er skuffet over Abbott," siger Wirat Purahong, som er formand for organisationen Thais living with AIDS.

"De skal bekymre sig om patienterne, men de forsøger blot at kontrollere vores adgang til medicinen. Dermed tager de patienterne som gidsler, og det er uetisk," siger han. Han foreslår derfor, at medicinalfirmaerne prissætter deres medicin efter de forskellige markeders betalingskraft.

Så i Thailand nyder militærjuntaen respekt blandt aids-patienterne.

"Vores regering er den eneste, som tør sige fra over for medicinalindustrien. Vi må håbe, at flere af de fattige lande har mod til at følge vores eksempel, for hvis vi står sammen, vil medicinalindustrien ikke kunne gøre noget," siger Wirat Purahong.

Men der tager han fejl, mener Abbotts Jennifer Smoter.

"Som vi ser det, er det vores pligt at sørge for, at fremtidens patienter har adgang til ny medicin, men det er ikke tilfældet, hvis regeringer bryder vores patenter. De sætter fremtiden på spil for patienterne ved at udstede tvangslicenser," siger hun.

Marie Varming er freelancejournalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu