Læsetid: 3 min.

Monetarismens fader er død

'Laissez-faire'-kapitalismens indflydelsesrige tænker og Reagans og Thatchers økonomiske chefideolog blev 94 år
Udland
18. november 2006
'Laissez-faire'-kapitalismens indflydelsesrige tænker og Reagans og Thatchers økonomiske chefideolog blev 94 år

Associated Press

Milton Friedman, økonomen, der fik en Nobel-pris for sin monetaristiske lære, chef-arkitekten bag republikanernes økonomiske fri markeds-politik og Margaret Thatchers nære rådgiver, da hun var premierminister, døde torsdag i San Francisco. Han blev 94 år.

Over et halvt århundrede vandt Friedman, der var søn af ungarsk-jødiske indvandrere, et ry som måske sin tids mest indflydelsesrige og i hvert fald mest tiljublede økonomiske tænker.

I løbet af denne efterkrigsepoke fortrængte 'friedmanismen' - den antagelse, at forandringer i pengeudbud bestemmer det økonomiske livs udsving - keynesianismen som den industrialiserede verdens dominerende økonomiske filosofi.

Inflationen, tænkte Friedman sig, skyldtes, at for mange penge jagtede for få varer. Omvendt var deflation et resultat af, at der var for få penge i omløb i økonomien.

Han hævdede, at Depressionen - den væsentligste økonomiske begivenhed i hans unge år - ikke var en fiasko for kapitalismen, men for regerings-institutionerne, eftersom de pengepolitiske myndigheder i både USA og Europa reducerede systemets likviditet, hvad der forværrede en i forvejen kritisk situation.

Da Friedman fejrede sin 90 års-fødselsdag i 2002, bad Ben Bernanke - højtstående medlem af bestyrelsen i USA's føderale centralbank, nu formand for samme - om forsinket tilgivelse for denne fejl.

»Hvad angår Den Store Depression, så havde De fuldstændig ret,« anerkendte Bernanke. »Det var vores skyld - kan De tilgive os?«

Den samme monetære overbevisning gik som en rød tråd igennem de over 30 bøger, der udkom i Friedmans navn, herunder hovedværket A Monetary History of the United States 1867-1960, foruden hans talrige artikler i aviser og tidsskrifter, herunder hans faste klumme i ugemagasinet Newsweek.

Utrætteligt formanede han om nødvendigheden af dereguleringer og af at gøre plads for det frie initiativ og den individuelle foretagsomhed som kongevejen til økonomisk succes - et synspunkt, som amerikanske præsidenter som Nixon, Ford og navnlig Reagan favnede, og Margaret Thatcher i Storbritannien ophøjede til helligt dogme.

Friedman og hans ligesindede økonomer fra Chicago Skolen bidrog væsentligt til, at det kom til et brud med efterkrigstidens Bretton Woods-system, som skulle sikre, at de forskellige landes valutaer ikke svingede mere end plus/minus 1 procent i værdi i forhold til dollaren, hvorefter dollaren blev devalueret to gange i de tidlige 1970'ere.

I det følgende år fulgte USA's centralbank hans opskrift med streng kontrol over pengeudbuddet for at holde den inflation i ave, som var udløst af 1970'ernes olieprischok.

Hans laissez-faire-filosofi gik videre end til økonomi. Milton Friedman var en skarp modstander af den militære værnepligt og fortaler for at afkriminalisere såvel prostitution som brug af narkotiske rusmidler.

Friedmans virke udløste undertiden også kontrovers, ikke mindst da han og andre Chicago-skole-økonomer rådgav Augusto Pinochet i Chile efter dennes kup i 1973 imod den folkevalgte præsident, Salvador Allende.

Friedman forsvarede sig ved at henvise til, at general Pinochet jo i sidste ende blev bragt til fald. »Friere markeder fører til friere mennesker,« pointerede han.

»Det er svært at komme i tanke om nogen anden, som har øvet større direkte indflydelse på den sociale og økonomiske politik i denne generation,« siger økonomiprofessor Allan H. Meltzer fra Carnegie Mellon, som er ved at forberede et tobindsværk om den amerikanske centralbanks historie.

Friedman var en stærk tilhænger af inflationskontrol, en praksis, der også er indført af Den Europæiske Centralbank og fastholdes i USA's centralbank af Bernanke. Friedmans tanker »har været så indflydelsesrige, at de næsten er blevet identiske med moderne monetær teori og praksis,« sagde den amerikanske centralbankformand for nylig.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her