Læsetid: 2 min.

Nobelpris for væsentlig opdagelse om mavesår

To australiere deler årets Nobelpris i medicin for at have fundet bakterie, der er årsag til mavesår
4. oktober 2005

 

Det australske forskerteam Barry J. Marshall og J. Robin Warren har vundet årets Nobelpris i medicin og de medfølgende 10 mio. svenske kroner for at finde bakterien bag mavesår, meddelte Nobelkomiteen mandag. De to får prisen for deres opdagelse af effekterne af bakterien helicobacter pyloris. Australierne fandt ud af, at denne bakterie spiller en hovedrolle i forbindelse med mavesår. Bakterien har en særlig kappe, der betyder, at den er beskyttet imod mavesyre. Opdagelsen blev gjort i 1982 på et tidspunkt, hvor mavesår ofte blev sat i forbindelse med livsstil og stress. Nobel-komiteen siger, at her valgte de australske forskere at arbejde på trods af dette dogme. "Takket være Marshall og Warrens pioneropdagelse så er mavesår ikke længe en kronisk og ofte invaliderende tilstand, men en sygdom, der kan kureres med en kortvarig behandling med antibiotika og syreblokkere," hed det i begrundelsen fra Nobel-komiteen på Karolinska Sjukhus. Overlæge Lars Bo Svendsen på Rigshospitalets mavesårsafdeling siger, at mavesårsbehandlingen ændrede sig fuldstændig med den ny opdagelse, fordi patienterne ikke længere risikerede at møde op med et nyt smertende mavesår. "Fra at være en behandling, hvor vi havde en meget, meget høj grad af gentilsynekomster af mavesår, så har det nu bevirket, at ved at udrydde bakterien i de første behandlingsforsøg, så kan man stort set forhindre tilsynekomsten igen af disse mavesår, i alle tilfælde for tolvfingertarm-sårs vedkommende," siger han.

Hurtigt rask

Ifølge Lars Bo Svendsen kan en mavesårspatient i dag meldes rask inden for 14 dage med en blanding af syreblokkere og antibiotika. Tidligere krævede det indlæggelse og en omfattende mavesårskur. Hvor man tidligere herhjemme ofte skred til at skære syrenerven over, så ændrede det sig radikalt fra den ene dag til den anden med nye syredæmpende medikamenter. Det er i den sammenhæng, at de to australske forskeres resultater skal ses, siger Lars Bo Svendsen. Der er ikke udviklet ny medicin som følge af de to forskeres opdagelse, men de har ændret på "mavesårets historie", fordi det nu er muligt at finde årsagen, nemlig Helicobacter-bakterien, og at slå den ned med penicillin, siger han. En anden væsentlig opdagelse i forlængelse af forskernes arbejde er sammenhængen mellem bakterien og kræft i mavesækken. Og den er ret ny, tilføjer han. Den nu 68-årige Robin Warren opdagede en type bakterier, som koloniserede den nedre del af mavesækken hos halvdelen af de patienter, som han havde taget prøver fra. Han gjorde den observation, at der altid fandtes tegn på betændelser nær det område, hvor bakterierne sad. Barry Marshall fulgte op på Warrens opdagelse og havde held til at fremdyrke en hidtil ukendt bakterieart, som senere blev benævnt helicobacter pylori. Tilsammen fandt de ud af, at denne mikroorganisme forekom hos næsten alle patienter med betændelse eller sår i mavesækken eller tolvfingertarmen. Marshall gik endog så langt, at han afprøvede sin hypotese på sig selv ved at drikke en væske med helicobacter pylori. Det gav ham en kraftig mavekatar, som dog temmelig hurtigt gik over. Mavesår og mavesårsbehandling er en indbringende affære. Hvert år sælges der mavesårsmedicin verden rundt for mere end 120 milliarder kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu