Læsetid: 4 min.

'Vi øver ikke sindelags-kontrol...

..men var det kommet frem i processen, at Erik Haaest så groft negligerer Holocaust, ville han ikke have fået pengene,' fastslår Claes Kastholm Hansen, der i sin tid som formand for Litteraturudvalget gav 200.000 kr. til den kontroversielle forfatter
-Studiet af nazismen, og hvad der fulgte, har alt for længe været hæmmet af moralske filtre, og vi har derfor aldrig helt forstået, hvor langt et menneske er parat til at gå,- siger Claes Kastholm , der i sin tid som formand for Litteraturudvalget gav 200.000 kr. til den kontroversielle forfatter Erik Haaest.

-Studiet af nazismen, og hvad der fulgte, har alt for længe været hæmmet af moralske filtre, og vi har derfor aldrig helt forstået, hvor langt et menneske er parat til at gå,- siger Claes Kastholm , der i sin tid som formand for Litteraturudvalget gav 200.000 kr. til den kontroversielle forfatter Erik Haaest.

Jan Grarup

Udland
21. juli 2007

To gange 100.000 kroner. Det er, hvad Litteraturudvalget har givet journalisten Erik Haaest i støtte til bogen Hipofolk og den endnu ikke udgivne biografi om den danske Hipo-terrorist Anna Lund Lorentzen. Formand for udvalget var dengang Claes Kastholm Hansen, der har svært ved at forstå kritikken af det.

"Det er fnidder i sommervarmen, kombineret med en god gang uvidenhed. Udvalgets medlemmer skal udelukkende tage stilling til projekter. Indenfor faglitteratur fandt vi, at Erik Haaests kunne bidrage til et mere nuanceret billede af tingene " siger Claes Kastholm.

- Men gør det ikke indtryk på dig, når Information kan dokumentere, at Erik Haaest i publikationen Nationaltidende stiller spørgsmålstegn ved, om der var gaskamre i KZ-lejrerne?

"Det er jo forhold, der ligger 30 år tilbage og vedrører ikke de konkrete projekter."

- Men kan man afvise noget som ungdommelig provokationsiver, når samme mand i denne uge er citeret for, at det ikke engang er sikkert, at der var gaskamre i Auschwitz med henvisning til nazisten Thies Christoffersen?

"Vi øver ikke sindelagskontrol, men Holocaust-benægtere er utilregnelige mennesker. Hvis det var kommet frem i processen, at Erik Haaest så groft negligerer Holocaust, ville han ikke have fået pengene. Det er ikke en moralsk, men rent faglig vurdering. En mand, der kan sige noget så snotdumt, må have en meget lemfældig omgang med kilder og historiske fakta, " fastslår Claus kastholm.

Aktivisme

Erik Haaest har flere gange henvendt sig til justitsministeriet for at få stoppet jagten på danske nazister, herunder Søren Kam. Gjorde udvalget sig overvejelse om, hvorvidt hans bøger skal ses som et indslag i det aktivistiske projekt?

"Nej, og det skal vi heller ikke. At et værk for forfatteren indgår i et eller andet politisk-eksistensielt projekt er ikke noget, vi skal forholde os til. På en måde er enhver forfatter jo aktivist i forhold til sit eget projekt. Det, der gør denne sag så betændt, er de her gamle under- og overtoner, der altid dukker op, når nogen berører netop denne epoke i historien. Man kunne ellers have håbet, at tiden nu var moden til at komme videre," siger Claes Kastholm.

Kommandanten

Bogen om Anna Lund Lorentzen ligger færdig til tryk hos forlaget Documentas. Efter aftale med den portrætterede 93-årige kvinde, der i dag bor i Tyskland, vil den dog først blive udgivet efter hendes død. Hvordan ville Claes Kastholm have det, hvis han til den tid oplever, at bogen er en apologi, der hvidvasker den dødsdømte og senere benådede hipo-kvinde? Han svarer ved at fortælle om Rudolf Höss, kommandant i Auschwitz, der skrev sin selvbiografi i fængslet.

"Det er et stort selvforsvar med helt forfærdelige beskrivelser af, hvor dårligt han havde det med at henrette mennesker. Det er ikke desto mindre et dybt interessant dokument. Studiet af nazismen, og hvad der fulgte, har alt for længe været hæmmet af moralske filtre, og vi har derfor aldrig helt har forstået, hvor langt et menneske er parat til at gå," mener Kastholm.

- Men når man læser en Auschwitz-kommandants selvbiografi, ved man jo, at forfatteren er ude i et ærinde. Samme distance har læseren jo ikke til en dansk journalist på Kunstrådspenge. Er det ikke et problem?

"Jeg tror godt, at folk kan tænke selv. Og skulle det ske - og det er nok meget sandsynligt - at Haaests bog er uafbalanceret, skal medierne nok tage debatten op. Hvis bogen er fuldstændig skæv, må det være kritikken, der dømmer den," siger Claes Kastholm.

Og Anne Frank?

Et af de forhold, der overbeviste Kastholm om, at Haaest var værdig til et arbejdslegat, var, at han havde adgang til Anna Lund Lorentzen, en kilde som ifølge Kastholm kun få ville evne at komme ind på livet af. I Information betegnede Haaest Anne Franks Dagbog som 'løgn og svindel'. Hvis det skulle vise sig, at forfatteren ligger inde med en kilde, der kan kaste nyt lys på den sag, skal han så have penge til at grave videre?

Nej, mener Claes Kastholm: "Jeg er efter mange års interesse dybt inde i forskningen på det her felt. Spørgsmålet om Anne Frank er forsket til bunds. Det ville ikke give mening at støtte et sådan projekt," siger Claes Kastholm.

Under lavpunktet

I Informations kronik onsdag tolkede Poul Smidt og Erik Jensen kulturministerens udnævnelse af Kastholm og de efterfølgende legater til Haaest som et udtryk for politisk højredrejning i Kunstrådet.

Det grænser til injurier, mener Claes Kastholm.

"At nogen kan finde på at antyde, at jeg, fordi jeg er liberal og ikke venstreorienteret, ville have interesse i at give penge til nazister, er langt under lavpunktet. Men det er vel ikke overraskende, når det kommer fra en kommunist som Erik Jensen. Det er desværre den slags, der dyrkes i en - heldigvis ganske lille - del af den danske venstrefløj," siger Kastholm.

- Men Erik Haaest har aldrig før fået støtte. Han tolker selv legaterne som et udtryk for, at der kom nye boller på suppen, efter at Fogh-regeringen satte en 'fordomsfri højreorienteret som Claes Kastholm' i spidsen for udvalget. Hvordan har han fået den opfattelse?

"Det ser jeg som et udtryk for ren uvidenhed. De penge, som vi disponerede over til faglitteratur, eksisterede slet ikke tidligere. Det er en ordning fra 2003, så det er jo ikke så sært, at Haaest ikke tidligere har modtaget støtte," fastslår Kastholm.

I samme artikel lufter historiker Morten Thing muligheden for, at Haaest har fået legatet efter en studehandel i udvalget. Det afviser Claes Kastholm kategorisk.

"Vi sad fem mennesker i udvalget. At jeg var formand, betyder ikke, at jeg har særlig magt. Vi er pålagt at diskutere os frem til enighed. Jeg kan godt røbe, at det ikke blev nødvendigt i forhold til Haaests ansøgning. Der var nemlig ikke den mindste uenighed om, at det var et værdigt projekt," siger Kastholm.

Det var heller ikke i går muligt at få en kommentar fra kulturminister Brian Mikkelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her