Kommentar
Læsetid: 3 min.

Ikke penge ud af vinduet

Men først og fremmest skal efteruddannelse være tilpasset i forhold til arbejdspladsens situation og behov
Udland
19. juli 2007

Gennem den nylig indgående trepartsaftale er der afsat betydelige midler til uddannelse - bl.a. efteruddannelse af offentlige ansatte - og en betydelig investering i uddannelse er ligeledes forventet som et element i den forestående kvalitetsreform.

Alle parter er interesseret i at få valuta for pengene. Det må derfor give kuldegysninger for politikere og fagbevægelse når formodede sagkyndige går på banen og leverer overskrifter som "Efteruddannelse og kursus er penge ud af vinduet" som udtalt af Allan Holmgren.

Det er rystende at se Holmgrens argumentation: Han præsenterer et rædselskabinet af eksempler på, hvor dårligt det kan gå med efteruddannelse. That's it. Der kan selvfølgelig produceres ubegrænsede mængder af dårlige erfaringer, når der arbejdes ukyndigt med efteruddannelse, og dette i sammenhæng med dårlig ledelse og ufrugtbar virksomhedskultur.

Men vi har en anden og sikker viden. I pædagogisk forskning har stor viden om, hvad der karakteriserer efteruddannelse med høj effekt.

Kodeordet er arbejdsrelateret efteruddannelse, og kompetencebegrebet er et centralt begreb. Læring er andet og mere end det "at blive klogere". Kompetencebegrebet betyder, at det der udvikles hos den lærende er handlinger, og anvendelse af viden, kunnen, begreber mv. Handlinger udspiller sig i et socialt felt og er afhængig af dette. Kompetencebegrebet er hermed et relationsbegreb, det indeholder en relation mellem krav i arbejdet og individets handlingsformåen.

Det lærte skal bruges

Efteruddannelse kan tilrettelægges, så kompetenceudvikling og -anvendelse foregår samtidig. F.eks. ved at arbejdspladsen indrettes til både at være effektiv for produktion og læring.

Forskningen har kortlagt en lang række faktorer i forhold til arbejdsopgaver, mål, mv., der bidrager til at arbejdspladsen kan blive et frugtbart læringsmiljø. Udviklingen af læringsmiljø kan kombineres med læringsforløb, der kan have karakter af formaliseret uddannelse eller støtte til uformel læring.

- Hvad karakteriserer så succesfulde efteruddannelsesforløb?

En vigtig succes-faktor er, at individuel udvikling forbindes med sociale forandringer på arbejdspladsen. Sagt mere enkelt: Det, der er lært, skal bruges. Det gøres ved at forandre arbejdspladsen, så den støtter anvendelsen af det lærte. Læring indebærer hermed forandring og udvikling i den sociale praksis på arbejdspladsen. Dette kan f.eks. gøres ved at kursisternes "eksamen" består i, at de redegør for forandringer og forbedringer, de ønsker på deres arbejdsplads. Ledelsen er 'med til eksamen', for dels at acceptere og støtte ændringerne, og dels at koordinere ændringerne fra flere forskellige kursister, der har været på efteruddannelse sammen.

Et krav til efteruddannelse er, at det er ikke et pludseligt påhit eller en isoleret foreteelse. Efteruddannelse er et led i en større og sammenhængende plan for virksomhedens mål og udviklingsstrategi.

Efteruddannelse er en integreret del af virksomhedens personalepleje og -udvikling. Effekter af efteruddannelse kan støttes gennem aftaler i medarbejderudviklingssamtaler mht. nye udfordrende arbejdsfunktioner, jobs med større ansvar, større variation, højere løn, mv.

Medarbejderinvolvering - i udviklingsprojekter i virksomheden og i efteruddannelsesplanlægning - er ligeledes en fundamental faktor.

Ledelsen skal støtte

To væsentlige succesfaktorer er ledelse og medarbejderinvolvering. Ledelsen skal legitimere og støtte efteruddannelsestiltag, at udvikle virksomhedens læringsmiljø, og skabe den nævnte sammenhæng mellem udvikling på det individuelle og det organisatoriske plan, mv. Dette skal ske i sammenhæng med medarbejderinvolvering

Et nært samarbejde mellem en uddannelsesinstitution og arbejdspladsen er væsentlig. Læring kan foregå som en integreret del af arbejdet, men kan samtidig med fordel støttes i rum uden for arbejdspladsen, hvor arbejdserfaringer kan bearbejdes, ny viden formidles og diskuteres, og planer kan lægges for handlinger og forbedringer på arbejdspladsen. Først og fremmest skal efteruddannelsen være tilpasset i forhold til arbejdspladsens situation og behov.

Det er i denne optik indlysende, at efteruddannelse ikke kan stå isoleret. Efteruddannelsens gode effekter hænger sammen med en hensigtsmæssig ledelse og udvikling af arbejdspladsen.

Efteruddannelse med effekt kan realiseres, når der arbejdes ud fra den forskningsmæssige viden der eksisterer inden for feltet.

Steen Høyrup er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her