Når miljøminister Connie Hedegaard skal begrunde, hvorfor hun tror på, der er et grønt paradigmeskift undervejs i USA, nævner hun det, der skete i Det Hvide Hus i tirsdags:
"Præsident Bush udpegede sin ny finansminister - Henry M. Paulsen Jr., hedder han - som nok kommer fra en formandspost i finansselskabet Goldman Sachs, men som også er bestyrelsesformand for The Nature Conservancy, svarende til vores naturfredningsforening, og som modsat Bush er en varm fortaler for Kyoto-protokollen. Dette er USA's ny finansminister!"
Henry M. Paulsen, der ifølge amerikanske medier har doneret næsten en million dollar af sine sparepenge til miljøorganisationen, bærer også ansvar for, at Wall Street-selskabet Goldman Sachs har udtalt "dyb bekymring" over klimaforandringerne, karakteriseret dem som "en af de mest påtrængende miljømæssige udfordringer i det 21. århundrede" og appelleret om "umiddelbar opmærksomhed og handling fra regeringer, erhvervsliv, forbrugere og civilsamfund".
"Min ledende økonomiske rådgiver," sagde præsident Bush, da han i tirsdags præsenterede Henry M. Paulsen for amerikansk presse.
"Jeg besøgte selv i marts selskabet General Electrics miljøchef og hørte om deres store Ecomagination-projekt, jeg besøgte formanden for Senatets udenrigskomite og Senatets miljøkomite, og billedet er klart: Der sker noget i USA," siger Connie Hedegaard.
"Når nogen længe nok har italesat en sag i det store offentlige rum, så er der andre, der siger: Hvad gør vi ved det? Og det kommer, fordi der fra alle mulige steder - fra de amerikanske byer og fra staterne - lægges pres på."
Kina bliver interessant
"Jeg er selv overbevist om, at Kina er nøglen til at få USA til at flytte sig i klimaspørgsmålet. Kan man få Kina til at indse, at det her er et problem - og det bør man kunne, når man ser, hvilke problemer Kina har hos sig selv - ja, så bliver det også strategisk interessant for USA. Og for de amerikanske virksomheder, der ser et marked, de gerne vil være del af. Jeg hørte general Wesley Clark, den fremtrædende republikaner, tale om klimaproblematikken ud fra en national sikkerhedsvinkel, og det gjorde mig sikker på, at det perspektiv vil få republikanerne til at dreje. Læg dertil olieprisstigninger, Katrina-orkanen... - det kan godt være, den nuværende amerikanske regering ikke kan flytte sig, men det kan den næste, uanset hvilken farve den får."
"Samtidig bliver klimaudfordringen pludselig håndgribelig for mennesker, når de f.eks. ser billederne af Arktis, der smelter. Det kommer ind under huden på folk. Det er godt nok teknisk og indviklet, men vi kan godt gøre det til noget, folk kan forholde sig til og indse, at det i sidste ende er din og min livsform, der har skabt problemet," mener miljøministeren.
- Er det ikke en informeret elite, snarere end folket og forbrugerne, der driver denne nyorientering?
"Politikerne har deres store rolle og ansvar, virksomhederne har deres, men vi kan holde alle de konferencer og dialogmøder, det skal være - hvis ikke også befolkningens holdninger præges, så lykkes det ikke. Så går der for lang tid, før de efterspørger den bil, der kører langt på literen."
- Mange efterlyser bindende mål fra regeringen for indsatsen på energi- og miljøområdet. Din kollega, trafik- og energiminister Flemming Hansen, sagde for nylig til os, at 'vi er ikke planøkonomer, vi lader markedet bestemme'.
"Fra den dag, jeg blev miljøminister, har jeg sagt: Man kan ikke klare alting med markedet. Selvfølgelig skal der stilles mål. Hele Kyoto-projektet er et eksempel på, at politiske mål får folk til at gøre noget andet i morgen, end de gjorde i går."
"At sætte mål er heller ikke ukendt for denne regering. Vi har i energispareplanen fra sidste sommer sat mål for, hvor meget der skal spares på energiforbruget. Og man kan simpelthen se på CO2-kurverne, at det at sætte politiske mål tvinger adfærdsændringer igennem."
"Jeg gætter på, at Flemming Hansen har talt om biobrændsler til transportsektoren, og det kan jo være rigtigt, at hvis markedet klarer det uden at få f.eks. afgiftslettelse - som Statoil illustrerede med deres introduktion af bioethanol forleden - så er det da fint. Visse ting kan markedet finde ud af. Andre ting forudsætter regulering og konkrete mål, der kan trække en teknologiudvikling igennem," betoner Connie Hedegaard.
"Det duer ikke at sige: Markedet må selv finde ud af at skabe de nødvendige demonstrationsprojekter for nye teknologier. For hvis markedet ikke er interesseret, så er det os alle, der kommer til at lide under det. Det er derfor, vi sætter penge af til demonstrationsprojekter, sådan som vi har bebudet for 2. generations biobrændsel, og som der er flere eksempler på i den redegørelse om miljø-effektive teknologier, jeg nu har lagt frem."
Nye partnerskaber
- I har lavet en spørge-undersøgelse, der viser, at danske miljø- og energivirksomheder som deres største ønske efterlyser offentlig regulering, så de ved, hvad de skal leve op til?
"Når erhvervslivet beder os om at lave reguleringer, som sikrer, at der også er et marked for deres nye energieffektive produkter, så forudsætter det, at de fortæller os, hvad de er på vej med. Det er bl.a. derfor, jeg nu foreslår nye partnerskaber mellem virksomheder og myndigheder."
- Hvis mål er en god ide, hvorfor i alverden sætter regeringen så ikke mål for, hvornår vi skal være fri af olien? Sverige har gjort det, og Island har gjort det.
"Det er et nemmere mål at have, når man har så meget vandkraft som i Sverige."
- I kan jo selv bestemme hvilket årstal, I vil gå efter.
"Vi gør det den anden vej rundt, når vi siger, at i 2010 skal 34 pct. af den danske elforsyning være vedvarende energi."
- Det er ikke et mål, det er bare en fremskrivning af udviklingen.
"Det her er spørgsmål, som Flemming Hansen netop nu diskuterer med partierne i forhandlingerne om den kommende energistrategi."
- Kan man ikke med større engagement formulere en vision, der kan samle nationen om det fælles projekt at gøre Danmark til foregangslandet for omstilling til bæredygtig, oliefri energiforsyning?
"Jeg mener, det er det, vi forsøger..."
- Da ikke din chef.
"Hvis du mener statsministeren, så har han efter Muhammed-sagen klart sagt, at én af de tre ting, vi skal gen-brande Danmark på, er miljøområdet."
Holdninger ændrer sig
- Selv om der er tegn på holdningsskift, må du opleve, at der er megen modstand, at det stadig er op ad bakke i forhold til USA, din egen regering, forbrugernes adfærd...
"Åh, visse vasse," ler Connie Hedegaard.
- Hvordan er det at sidde med denne udfordring?
"Mit temperament er ikke altid til den langsomme takt, hvormed tingene flytter sig. Men det afgørende er, at de nu flytter sig. Beviserne hober sig op. Al Gores film flytter noget i menneskers hoved. Det næste præsidentvalg i USA vil flytte noget. Folks holdning til deres eget energiforbrug vil flytte sig. Man vil indse, at det er ret uansvarligt at købe en kæmpestor 'humvee' for at drøne rundt i Charlottenlund."
"Det vigtige er at koble den store internationale miljøpolitik med den lille miljøpolitik, der handler om folks adfærd og holdninger. Det sidste er også en del af den politiske opgave, og der har vi spildt nogle år på det meget ophidsede Lomborg-slagsmål om, hvorvidt der overhovedet var et problem. Det var ikke fremmende for folks motivation for at handle," siger Connie Hedegaard.
Hun peger på, at der også er sket en anden type paradigmeskift i forhold til 70'erne, hvor miljødebatten i høj grad handlede om at droppe den økonomiske vækst.
"Teknologien er blevet nøglen til at bevæge tingene i den rigtige retning. Vi kan ikke i dag sige til folk, at de skal leve et fuldstændigt andet liv. Vi kan ikke få dem til ikke at bruge de muligheder, det moderne liv giver. Men man kan få dem til at vælge mellem en miljøvenlig bil og en miljøbelastende ved brug af politik, offentlighed og dialog. Det kan godt være, din kone vil have et samtalekøkken, men jeg tror, du kan få hende til at vælge ét, der er produceret med bæredygtigt træ. Du kan også få folk til at acceptere, at de skal betale en afgift, når deres aktivitet belaster miljøet - f.eks. flyveturen til Rom."
"Ting tager tid samtidig med, at det haster. Det gør, at du ikke bare kan sætte dig og vente på, hvad markedet finder på. Markedet er godt til ting, der har med her og nu at gøre, men det er tungt at arbejde med, når det handler om 10-årige udfordringer. Der går det for langsomt. Det er der, den internationale offentlighed, der hele tiden vokser sig stærkere, er så vigtig. Og jeg tror på, at når vi når over et vist kritisk punkt, så begynder det at gå stærkt med at stille om," siger Danmarks miljøminister.
